Tilskud og underskud


Den 22. januar er der indkaldt til stormøde om opdræt af miljø-muslinger i Provianthuset på Christiansborg. Her vil de implicerede parter slå på tromme for, at vi skal have masser af nye arealkrævende og storforurenende muslingefarme i de indre danske farvande.


Med tilskud, naturligvis. Innovationsfonden alene har afsat 16 millioner tilskudskroner til nye forsøg med opdræt af “miljø-muslinger”, der skal rense vandet for kvælstof fra landbruget og bruges som fodertilskud til en øget svineproduktion.


Mødet er lukket, så man kan undgå en åben debat for og imod miljø-muslinger. Så sandheden om de forurenende muslingefarme ikke kommer frem. Den kommer derfor her:





1. Effektive filtratorer

Muslinger lever af at filtrere store mængder vand fra et stort område. En blåmusling kan således filtrere næsten 10 liter vand i timen - per gram tørvægt af kødet. Den optager de spiselige dele og indbygger dem i kroppen. Og udskiller de ikke spiselige dele sammen med ekskrementerne.


2. Miljø-muslinger

“Miljø-muslinger” er det nye navn for de muslinger, som vandbruget vil dyrke for at fjerne kvælstof fra landbruget. Der fjernes kvælstof fra vandmiljøet, når det høstes muslinger fra et vandområde. Samtidig bliver overfladevandet klarere omkring en muslingefarm. Umiddelbart positivt.


3. Lokal forurening

Men muslinger har en fordøjelse som alle andre levende organismer. Problemet er så, at samtlige deres ekskrementer havner på bunden under muslingefarmene. Muslingerne koncentrerer således forureningen fra et stort område til et meget lille og ødelægger her bunden lokalt.


4. Livsfarlig havkolera

Muslinger er kendt som overvintringssted for de Vibrio vulnificus bakterier, der forårsager havkolera - en potentielt livstruende infektion. De er især farlige ved vandtemperaturer over 20 grader. Flere tilfælde kendes, men myndighederne registrerer dem (bevidst?) som noget andet.


5. Stort pladsbehov

Muslingefarme fylder rigtig meget: Fra 1 km2 til 10 km2 for fjernelse af kvælstof fra et almindeligt 100 tons havbrug. Det er de flere hundrede meter lange liner eller rør, som muslingerne hænger fra, der sammen med utallige bøjer fylder voldsomt på søterritoriet.


6. Visuel forurening

Muslingeopdræt resulterer ikke kun i organisk forurening lokalt under anlæggene. Ud over en permanent visuel forurening driver rigtig mange løsrevne bøjer og liner i land efter perioder med storm og blæst. De bliver kun undtagelsesvis (læs: aldrig) samlet op igen.





7. Opkoncentrerer giftstoffer

De filtrerende muslinger opkoncentrerer forekommende tungmetaller samt eventuelle skadelige stoffer fra giftige alger, der efterfølgende kan optages af de mennesker, som spiser dem. Maveinfektioner efter indtagelse af forgiftede eller fordærvede muslinger er almindelige.


8. Svinevirus i muslinger

Blåmuslinger fra Limfjorden har vist sig at indeholde svinevirus fra gylle udledt på de tilstødende marker. Myndighederne siger, at svinevirus i muslinger er uskadelig for mennesker. Men det sagde de jo i sin tid også om svine-MRSA. Det siger de ikke mere. Og undersøger det heller ikke.


9. Fiktive høsttal

De i litteraturen og af Aarhus Universitet opgivne tal for høst af muslinger har intet hold i virkeligheden. De matcher ikke de reelle høstal, men lægges alligevel til grund for de nuværende planer om et fremtidigt muslingeopdræt. Branchen vrimler med røde tal trods millionstore tilskud.


10. Nye farme her:

Følgende danske vandområder er af branchen vurderet som ideelle til “kompenserende opdræt af miljø-muslinger”: Roskilde Fjord, Gamborg Fjord, Limfjorden, Mariager, Vejle, Kolding, Åbenrå, Augustenborg og Flensborg Fjorde. Aarhus Bugt er “muligvis egnet”.


11. Kostbar kvælstof-fjernelse

Forskere på Lunds Universitet i Sverige anslår, at det er 2-5 gange dyrere at fjerne kvælstof fra vandmiljøet ved at opdrætte muslinger - end ved at bygge traditionelle rensningsanlæg eller udlægge traditionelle vådområder som dyrknings- og gødningsfrie.


12. Risiko for fosforudslip

De samme forskere fra Lunds Universitet advarer samtidig om, at de iltfri bundforhold under muslingefarmene, forårsaget af muslingernes egne koncentrerede ekskrementer, kan øge frigivelsen af skadelig fosfor, der hidtil har været bundet i sedimentet.


13. Tilskud til svinefoder

Dyrkede muslinger er i regelen små og tyndskallede. De egner sig derfor ikke som spisemuslinger. I stedet vil man bruge dem som tilskud til svinefoder - og som undskyldning for en endnu større svine- og gylleproduktion, der så kan belaste vandmiljøet endnu mere.





Hedeselskabet, der i sin tid rettede de fleste danske vandløb ud til snorlige kanaler for at afvande de tilstødende engarealer og gøre dem til dyrkbar landbrugsjord, er begejstret for de nye “miljø-muslinger”. De kalder dem for “Blå Biomasse”.


Hedeselskabet satser stort på, at muslingefarmene skal blive rentable. At selskabet fremover vil kunne tjene penge på at fylde danske fjorde op med store og forurenende muslingefarme.


Millionstore tilskud fra det offentlige skal endnu en gang gøre miljøskadelige tiltag

rentable for “investorer” som Hedeselskabet med flere.





Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du give din mening til kende og protestere mod de nye havbrug ved at klikke ind på siden her:


https://www.skrivunder.net/nej_til_havbrug_i_kattegat__ja_til_maritim_nationalpark




16.000 har allerede skrevet under




Nej til havbrug - v. Nina Bjarup Vetter - fmd. BLAK - Jægergårdsvej 4 - 8400 Ebeltoft

Mobil 6139 4064 - Mail: blaknejtilhavbrug@gmail.com


Tilbage til indholdsfortegnelsen




“Nej til havbrug” er en sammenslutning af foreninger og enkeltpersoner, der alle er imod etableringen af forurenende åbne havbrug i danske farvande. Som ikke ønsker norske tilstande i Danmark.


Alle indlæg står for de enkelte forfatteres egen regning.

Teksterne må frit citeres og anvendes

mod behørig kildeangivelse.

 

13 uheldige om muslinger