Baggrunden

14. december 2022

Baggrunden

14. december 2022

Brugergruppen og websitet “Nej til Havbrug” opstod i ren afmagt. Vi ligger ret ud til et Kattegat, der for få år siden stod til at blive yderligere belastet af otte store havbrug, som den daværende borgerlige regering havde planlagt. Den havde på kreativ vis beregnet, at miljøbelastningen fra de storforurenende havbrug kunne kompenseres via tilsvarende et tilsvarende stort muslingeopdræt.

Og hvis den ikke kunne det, havde vi i forhold til HELCOM slet ikke forurenet alt det, vi måtte. Og det går jo ikke. Den borgerlige regering med Esben Lunde (V) i spidsen som fødevareminister havde til lejligheden opfundet et aldrig tidligere set “rådighedsrum” til øget forurening af Kattegat. Det viste sig dog at være aldeles fiktivt og blev af BLAK’s formand hurtigt omdøbt til det mere passende “grådighedsrum”.

Ingen af forudsætningerne for flere forurenende havbrug passede således med virkeligheden. Vi måtte op på barrikaderne for at demontere en yderligere belastning af det Kattegat, som for mange borgere på Djursland var deres udkomme. Dette gjaldt og gælder stadig turistbranchen, som jo er afhængig af rent vand for at lokke sejlere, fiskere og badegæster til. Otte store og forurenende havbrug ville tilføre Kattegat mere forurening end alle rensningsanlæg i hele kommunen. Og rensemuslingerne var fri fantasi.

Kampen blev hård og forbitret. Modstanden var massiv og lokalt forankret ved Jernhatten på Djursland, hvor beboerne ikke ville have ødelagt både badevand og fiskevand af forurenende havbrug. Havbrug, hvis produktion af ikke-hjemmehørende regnbueørreder skulle levere ørredrogn, der siden eksporteredes til det altid fiskehungrende Japan.

Japan skulle have fiskene og den japanske ejer af havbrugene de mange millioner i overskud. Forureningen? Den måtte borgerne på Djursland skam selv selv beholde. Som de allerede gør det i Storebælt.

Lokalt og nationalt samarbejde

I tæt samarbejde med lokale såvel som nationale organisationer lykkedes det til sidst at få stoppet etableringen af otte nye storforurenende havbrug ud for Djursland, og en ny regering kom til magten. Den genindførte det miljøministerium, som dens borgerlige forgænger med Lars Løkke (V) i spidsen de facto havde nedlagt. Det var nemlig blevet underlagt Fødevareministeriet, hvis interesser så godt som altid er de stik modsatte af miljøets.

Vi glædede os over sejren, der imidlertid ser ud til at være ovre. Vi har således netop fået en ny regering med Mette Frederiksen (S) i spidsen. Hun valgte desværre ikke at benytte sig det fortsat røde flertal, som vælgerne ellers havde stemt for. I stedet valgte hun at danne en bredere midterregering, flankeret af Moderaternes Lars Løkke og Venstres Jacob Ellemann-Jensen.

Det var en regering, som vælgerne slet ikke havde bedt hende om. Det viste flere undersøgelser efterfølgende. Men der var skeletter i det socialdemokratiske skab efter minkskandalen. Nok til, at oppositionen truede med en advokatundersøgelse. Og nok til, at Mette Frederiksen valgte at sælge ud af miljøet for at undgå en sådan undersøgelse.

Andre prominente Venstre-folk fik ministerposter, der er altafgørende for vandmiljøets fremtid. Heriblandt vor nye økonomiminister Troels Lund Poulsen (V), der som landmand længe havde været inkarneret fortaler flere flere lokalt forurenende muslingefarme. Kilometerstore anlæg, hvis aktiviteter ude til vands skal friholde landbruget for udgifter og nedskæringer inde til lands.

I den stærkest forurenende ende af spektret står den nye fødevareminister Jacob Jensen (V), der har en fortid som flerårigt lønnet bestyrelsesmedlem hos Danmarks største og mest forurenende havbrug, Musholm i Storebælt. Hans første gerning som minister var at fremsætte et lovforslag, der sikrede ham selv og andre landmænd en ekstra hurtig udbetaling af landbrugsstøtten.

Vi var bombet tilbage i skyggen fra Esben Lunde Larsens tid som fødevareminister. Vi må desværre se i øjnene, at vi atter skal op på barrikaderne for om muligt at redde blot lidt af det vandmiljø, som er tilbage efter Landbrugspakken.

Ellers mister vi det hele igen.

Vel mødt heroppe!

Brugergruppen og websitet “Nej til Havbrug” opstod i ren afmagt. Vi ligger ret ud til et Kattegat, der for få år siden stod til at blive yderligere belastet af otte store havbrug, som den daværende borgerlige regering havde planlagt. Den havde på kreativ vis beregnet, at miljøbelastningen fra de storforurenende havbrug kunne kompenseres via tilsvarende et tilsvarende stort muslingeopdræt.

Og hvis den ikke kunne det, havde vi i forhold til HELCOM slet ikke forurenet alt det, vi måtte. Og det går jo ikke. Den borgerlige regering med Esben Lunde (V) i spidsen som fødevareminister havde til lejligheden opfundet et aldrig tidligere set “rådighedsrum” til øget forurening af Kattegat. Det viste sig dog at være aldeles fiktivt og blev af BLAK’s formand hurtigt omdøbt til det mere passende “grådighedsrum”.

Ingen af forudsætningerne for flere forurenende havbrug passede således med virkeligheden. Vi måtte op på barrikaderne for at demontere en yderligere belastning af det Kattegat, som for mange borgere på Djursland var deres udkomme. Dette gjaldt og gælder stadig turistbranchen, som jo er afhængig af rent vand for at lokke sejlere, fiskere og badegæster til. Otte store og forurenende havbrug ville tilføre Kattegat mere forurening end alle rensningsanlæg i hele kommunen. Og rensemuslingerne var fri fantasi.

Kampen blev hård og forbitret. Modstanden var massiv og lokalt forankret ved Jernhatten på Djursland, hvor beboerne ikke ville have ødelagt både badevand og fiskevand af forurenende havbrug. Havbrug, hvis produktion af ikke-hjemmehørende regnbueørreder skulle levere ørredrogn, der siden eksporteredes til det altid fiskehungrende Japan.

Japan skulle have fiskene og den japanske ejer af havbrugene de mange millioner i overskud. Forureningen? Den måtte borgerne på Djursland skam selv selv beholde. Som de allerede gør det i Storebælt.

Lokalt og nationalt samarbejde

I tæt samarbejde med lokale såvel som nationale organisationer lykkedes det til sidst at få stoppet etableringen af otte nye storforurenende havbrug ud for Djursland, og en ny regering kom til magten. Den genindførte det miljøministerium, som dens borgerlige forgænger med Lars Løkke (V) i spidsen de facto havde nedlagt. Det var nemlig blevet underlagt Fødevareministeriet, hvis interesser så godt som altid er de stik modsatte af miljøets.

Vi glædede os over sejren, der imidlertid ser ud til at være ovre. Vi har således netop fået en ny regering med Mette Frederiksen (S) i spidsen. Hun valgte desværre ikke at benytte sig det fortsat røde flertal, som vælgerne ellers havde stemt for. I stedet valgte hun at danne en bredere midterregering, flankeret af Moderaternes Lars Løkke og Venstres Jacob Ellemann-Jensen.

Det var en regering, som vælgerne slet ikke havde bedt hende om. Det viste flere undersøgelser efterfølgende. Men der var skeletter i det socialdemokratiske skab efter minkskandalen. Nok til, at oppositionen truede med en advokatundersøgelse. Og nok til, at Mette Frederiksen valgte at sælge ud af miljøet for at undgå en sådan undersøgelse.

Andre prominente Venstre-folk fik ministerposter, der er altafgørende for vandmiljøets fremtid. Heriblandt vor nye økonomiminister Troels Lund Poulsen (V), der som landmand længe havde været inkarneret fortaler flere flere lokalt forurenende muslingefarme. Kilometerstore anlæg, hvis aktiviteter ude til vands skal friholde landbruget for udgifter og nedskæringer inde til lands.

I den stærkest forurenende ende af spektret står den nye fødevareminister Jacob Jensen (V), der har en fortid som flerårigt lønnet bestyrelsesmedlem hos Danmarks største og mest forurenende havbrug, Musholm i Storebælt. Hans første gerning som minister var at fremsætte et lovforslag, der sikrede ham selv og andre landmænd en ekstra hurtig udbetaling af landbrugsstøtten.

Vi var bombet tilbage i skyggen fra Esben Lunde Larsens tid som fødevareminister. Vi må desværre se i øjnene, at vi atter skal op på barrikaderne for om muligt at redde blot lidt af det vandmiljø, som er tilbage efter Landbrugspakken.

Ellers mister vi det hele igen.

Vel mødt heroppe!