Derfor vil formanden for miljøudvalget i Halsnæs Kommune, Anja Rosengreen (SF), kontakte og opfordre kommunerne Odsherred, Helsingør, Gribskov, Kalundborg og hendes egen kommune til at slutte op om modstanden fra Djursland. Det vil sige fra Nord- og Syddjurs kommuner. De har klart manifesteret deres modstand. Havbrug ud for Djurslands kyst vil både forurene Kattegat og være til store skade for både naturen, de rekreative områder og turismen på land. Det fastslog de to borgmestre, Jan Petersen og Olle Bollesen, fra henholdsvis Nord- og Syddjurs kommuner på mødet.

– Det her er simpelthen så vigtigt – også for Nordsjælland – at vi er nødt til at gøre noget. Det sagde miljøudvalgsformand Anja Rosengreen fra Halsnæs Kommune efter mødet.

– Derfor vil jeg nu henvende mig til de involverede kommuner i Nordsjælland for at få dem med i modstanden mod havbrugene. Jeg vil i min henvendelse vedlægge skrivelserne fra Nord- og Syddjurs kommuner, der allerede i deres høringssvar til miljø- og fødevareministeriet argumenterer mod nye havbrug.

Anja Rosengreen

Anja Rosengreen fik stor opbakning fra de øvrige deltagere i det første fællesmøde mellem repræsentanter for Nordsjælland, Djursland, Anholt og Samsø. Samtidig arbejder Nord- og Syddjurs kommuner på at samle kommunerne i Østjylland, der vil blive berørt af eventuelle nye havbrug. Det er desuden Horsens, Hedensted, Randers, Odder og Århus.

1. – Men det er kun begyndelsen, siger borgmester Jan Petersen fra Norddjurs Kommune. Det næste er den havplan, der sendes ud til høring i 2019. Som det er nu, kan Søfartsstyrelsen planlægge råstofudvinding, sejlruter, placering af havdambrug, vindmøller og meget andet på havet. De kan planlægge uden at tage hensyn til konsekvenserne inde på land. F.eks. turismen og rekreative områder. Det kan medføre, at turisterne bliver væk, og at den lokale befolkning får dårligere livsvilkår.

I havplanen er der involveret ikke mindre end 9 ministerier og 17 styrelser. De koordinerer ikke imellem sig. Heller ikke inden for det samme ministerium. F.eks. ved Søfartsstyrelsen ikke meget om, hvad forslagene om havbrug vil få af konsekvenser inde på land.

– Derfor mener vi, at ordet ”kan” i lovgivningen om at tage disse hensyn på land, skal ændres til ”skal”. Derfor er de to djurslandske kommuner netop nu ved at lave et udspil til Søfartsstyrelsen og dermed den kommende havplan. Det vil vi meget gerne inddrage alle de andre berørte kommuner i.

Udvalgsformand Anja Rosengreen fra Halsnæs Kommune tilføjer, at indtil nu har de nordsjællandske kommuner ikke rørt meget på sig i sagen om eventuelt nye havbrug – også ud for Nordsjælland – eller havplanen.

– Det skal vi virkelig til nu. Den her sag er så alvorlig for alle os ved kysterne – uanset om det er i Jylland eller på Sjælland. Derfor går jeg efter mødet i dag nu i gang, slutter Anja Rosengreen.

På Djursland alene genererer turismen hvert år omkring 2.500 arbejdspladser, der resulterer i indtægter i omegnen af 2 milliarder kroner. De planlagte forurenende havbrug udgør en trussel mod kystturismen og vil maksimalt generere omkring 50 nye arbejdspladser.

Det hænger ikke sammen.

Så meget vil regeringens planlagte havbrug forurene kystområderne langs Kattegat med kvælstof
Grafik: Dagbladet Information

 

På øverste billede ses nogle af mødedeltagerne inden den afsluttende bustur til Jernhatten, hvorfra man kan se ud til Marsk Stigs ø Hjelm. Det er her, regeringen har planlagt, at de fleste nye forurenende havbrug skal placeres. Med en samlet udledning af kvælstof på 800 tons.

Til et Kattegat, der allerede gisper efter vejret.

Jernhatten er endda netop udpeget til regeringens nye naturkanon.