Bålfesten på Glatved

1. januar 2001

Bålfesten på Glatved

1. januar 2001

En stor del af de 37 påtænkte havbrug skal ifølge ansøgningerne ligge ret ud for stedet her, hvor de 53 protestbål er blevet brændt af i løbet af det forgangne år. Som det med al ønskelig tydelighed fremgår af kortet over placeringer, så ligger flere af havbrugene meget tæt. Og meget tæt på land. Ikke af hensyn til miljøet, men af hensyn til logistikken – transport af fisk, foder, muslinger og mænd.

Det er klart mere attraktivt for et firma at ligge så tæt som muligt på en havneby med gode muligheder for af- og pålæsning af fisk og foder – end at ligge længere til havs, hvor forureningen måske fortyndes mere og miljøet derfor tager mindre skade. Det er således ikke miljøet, der styrer de ønskede placeringer af nye havbrug. I hvert fald kun i meget begrænset omfang.

Der skal sejles fisk ud til netburene. Der skal sejles foder ud til fiskene. Der skal sejles mandskab frem og tilbage, som kan servicere netburene og foderpumperne. Der skal spules net, når disse er ved at gro til i de alger, havbrugene selv fremmer via deres forurening med næringssalte. Og der skal bruges algegift for at holde vedligeholdelsen nede på et minimum. Endelig skal de færdige fisk jo sejles i land til forarbejdning og videre transport til eksportmarkederne.

Den megen transport frem og tilbage gør det belejligt at placere havbrugene tæt på kysten og i nærheden af større havne som eksempelvis Grenå. Uanset vandmiljøet og konsekvenserne for det.

Havbrugsbandet “Havlyd” gav den hele armen!

Manden bag bålene: Carsten Kent Strandberg

De lokale politikere gav også deres protest-besyv med

Lyden var lige så god som stemningen

Store som små protestsangere mod havbrug

En stor del af de 37 påtænkte havbrug skal ifølge ansøgningerne ligge ret ud for stedet her, hvor de 53 protestbål er blevet brændt af i løbet af det forgangne år. Som det med al ønskelig tydelighed fremgår af kortet over placeringer, så ligger flere af havbrugene meget tæt. Og meget tæt på land. Ikke af hensyn til miljøet, men af hensyn til logistikken – transport af fisk, foder, muslinger og mænd.

Det er klart mere attraktivt for et firma at ligge så tæt som muligt på en havneby med gode muligheder for af- og pålæsning af fisk og foder – end at ligge længere til havs, hvor forureningen måske fortyndes mere og miljøet derfor tager mindre skade. Det er således ikke miljøet, der styrer de ønskede placeringer af nye havbrug. I hvert fald kun i meget begrænset omfang.

Der skal sejles fisk ud til netburene. Der skal sejles foder ud til fiskene. Der skal sejles mandskab frem og tilbage, som kan servicere netburene og foderpumperne. Der skal spules net, når disse er ved at gro til i de alger, havbrugene selv fremmer via deres forurening med næringssalte. Og der skal bruges algegift for at holde vedligeholdelsen nede på et minimum. Endelig skal de færdige fisk jo sejles i land til forarbejdning og videre transport til eksportmarkederne.

Den megen transport frem og tilbage gør det belejligt at placere havbrugene tæt på kysten og i nærheden af større havne som eksempelvis Grenå. Uanset vandmiljøet og konsekvenserne for det.

Havbrugsbandet “Havlyd” gav den hele armen!

Manden bag bålene: Carsten Kent Strandberg

De lokale politikere gav også deres protest-besyv med

Lyden var lige så god som stemningen

Store som små protestsangere mod havbrug