Klage til KU om videnskabelig uredelighed – En ny “oksekødsrapport”?
1. januar 2001
Klage til KU om videnskabelig uredelighed – En ny “oksekødsrapport”?
1. januar 2001
På det areal er der udtaget otte prøver med en HAPS-bundhenter, men der er sandsynligvis kun oparbejdet to af disse prøver med et samlet areal på 0,0286 m2. De 0,0286 m2 udgør ca. en 32 millioner 333 tusinde del af det samlede areal.
Bent Vismann påstår, at denne prøvetagning er foretaget efter NOVA Teknisk anvisning for marinovervågning. Den gældende forskrift på prøvetagningstidspunktet hedder ”Teknisk anvisning, Blødbundsfauna version 3”, og den er ikke fulgt.
Da GUDP-midlerne til Blå Biomasse A/S udløb den 31. december 2020, måtte ejerne afrapportere brugen af de bevilligede penge og forsøge at få tildelt nye støttemidler.
Forsøget på at udnytte muslinger under konsumstørrelse til muslingemel (som foder til smågrise og dambrugsfisk) var slået fejl. Trods ellers mange tidligere annonceringer heraf. Produktionen var ikke rentabel. Bent Vismanns notat er et led i denne afrapportering.
Bent Vismann skriver konkluderende, at “nye undersøgelser viser store positive effekter ved muslingeanlæg”. Konklusioner, vi anfægter i denne klage til Praksisudvalget.
“Nye undersøgelser viser store positive miljøeffekter ved muslingeanlæg”
Bent Vismanns notat blev umiddelbart efter brugt til en i vore øjne aldeles misvisende orientering af statslige instanser som f.eks. Fiskeridirektoratet, Miljøministeriets embedsmænd, Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og diverse journalister.
Vi anfægter Vismanns ovenstående påstand og påpeger i vor klage, at ikke mindst undersøgelsen af bundfaunaen er yderst mangelfuld. At man med en lille håndfuld meget små bundprøver på et kvadratkilometer stort område ikke kan konkludere noget som helst med et signifikansniveau på 0,05. Hvad Vismann alligevel gør.
Tidspunktet på året for prøvetagningen af bundprøverne er ikke angivet, ejheller en nøjagtig position for stationerne. Den sydligste station kan være valgt under en sektion af anlægget anlagt næsten et år efter den nordligste.
Der er efter al sandsynlighed tale om, at prøverne for bundfaunaen er taget på én og samme dag. Prøverne kan i så fald kun vise situationen på denne dag, og ikke over en 3-årig periode som omtalt i notatet.
“Biogene” rev
Bent Vismann konkluderer også, at blåmuslinger, der er faldet af anlæggets net, har etableret biogene rev på havbunden under Blå Biomasses produktionsanlæg.
Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at sådanne muslinge-ansamlinger slet ikke lever op til definitionen af biogene rev. At muslinger, der konstant falder af nettene påsat de 38 km rør, når der udtyndes og høstes maskinelt, og efterfølgende havner på bunden under smartfarmen, ikke udgør et biogent rev. Der findes heller ikke angivelse af de “biogene” revs position, udbredelse, dækningsgrad og aldersklasser.
På samme måde tager undersøgelsen ikke højde for, om der allerede havde etableret sig muslingebanker på lokaliteten før anlæggets etablering. Eller om der tidligere havde været skrabet muslinger eller trukket trawl over de lokaliteter, hvor der ingen eller kun få bunddyr var. Det gælder også de to referencestationer.
Endelig tager undersøgelsen ikke i betragtning, at anlægget ved Venø Sund ligger i strømfyldt farvand, der løbende vil fjerne en større eller mindre del af den uundgåelige forurening fra de mange milliarder muslinger på anlæggets net.
“Der er ikke angivet hverken strømretning eller strømstyrke på prøvestationerne.
Det ville nærmere have været overraskende, dersom der var en negativ effekt at spore på bund og bundfauna. Strømmen sørger for at fjerne forureningen.”
Vi skal her gøre opmærksom på, at muslinger kun optager omkring en tredjedel af de næringsstoffer, de filtrerer fra. En anden tredjedel passerer gennem muslingerne og ledes ud i vandet igen – i fordøjet tilstand og nu mere biotilgængelige end før. Den sidste tredjedel havner som forurening på bunden under og omkring anlægget – alt afhængig af strømmens styrke.
Netto kan muslingeopdræt derfor ende med et negativt resultat – selv om der høstes muslinger og fjernes kvælstof. Iltsvind i det omkringliggende farvand – eventuelt stammende fra nært beliggende muslingeopdræt – kan frigive yderligere næringssalte fra bunden.
Alt i alt undgår Bent Vismann’s undersøgelse helt de to tredjedele af muslingernes økologi, der bidrager til forureningen. Så selv om bunden under og omkring Blå Biomasses smartfarm i Venø Sund kan se ud til at være sund, kan et storstilet muslingeopdræt alligevel forværre forholdene i den omgivende Limfjord. Dette er ikke undersøgt.
Ser man på den producerede video, så er bunden under farmen belagt med meget affald fra muslingerne. En bundprøve viser iltfrit sort mudder, der løber ud af prøvetageren, som er en kajak-bundhenter.
Alt i alt finder vi, at der ikke er belæg for at konkludere, som Bent Vismann gør: At der er store positive miljøeffekter ved muslingeanlæg. Det viser undersøgelserne absolut intet om.
I øvrigt henvises til vort udførlige klageskrift, der er vedlagt.
Den er indsendt og underskrevet af Steen Ulnits & Flemming Højgaard Madsen – begge biolog, cand. scient
Vismann, Bent (januar 2021): INPROFEED Miljø-arbejdspakken. University of Copenhagen Department of Biology.
På det areal er der udtaget otte prøver med en HAPS-bundhenter, men der er sandsynligvis kun oparbejdet to af disse prøver med et samlet areal på 0,0286 m2. De 0,0286 m2 udgør ca. en 32 millioner 333 tusinde del af det samlede areal.
Bent Vismann påstår, at denne prøvetagning er foretaget efter NOVA Teknisk anvisning for marinovervågning. Den gældende forskrift på prøvetagningstidspunktet hedder ”Teknisk anvisning, Blødbundsfauna version 3”, og den er ikke fulgt.
Da GUDP-midlerne til Blå Biomasse A/S udløb den 31. december 2020, måtte ejerne afrapportere brugen af de bevilligede penge og forsøge at få tildelt nye støttemidler.
Forsøget på at udnytte muslinger under konsumstørrelse til muslingemel (som foder til smågrise og dambrugsfisk) var slået fejl. Trods ellers mange tidligere annonceringer heraf. Produktionen var ikke rentabel. Bent Vismanns notat er et led i denne afrapportering.
Bent Vismann skriver konkluderende, at “nye undersøgelser viser store positive effekter ved muslingeanlæg”. Konklusioner, vi anfægter i denne klage til Praksisudvalget.
“Nye undersøgelser viser store positive miljøeffekter ved muslingeanlæg”
Bent Vismanns notat blev umiddelbart efter brugt til en i vore øjne aldeles misvisende orientering af statslige instanser som f.eks. Fiskeridirektoratet, Miljøministeriets embedsmænd, Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og diverse journalister.
Vi anfægter Vismanns ovenstående påstand og påpeger i vor klage, at ikke mindst undersøgelsen af bundfaunaen er yderst mangelfuld. At man med en lille håndfuld meget små bundprøver på et kvadratkilometer stort område ikke kan konkludere noget som helst med et signifikansniveau på 0,05. Hvad Vismann alligevel gør.
Tidspunktet på året for prøvetagningen af bundprøverne er ikke angivet, ejheller en nøjagtig position for stationerne. Den sydligste station kan være valgt under en sektion af anlægget anlagt næsten et år efter den nordligste.
Der er efter al sandsynlighed tale om, at prøverne for bundfaunaen er taget på én og samme dag. Prøverne kan i så fald kun vise situationen på denne dag, og ikke over en 3-årig periode som omtalt i notatet.
“Biogene” rev
Bent Vismann konkluderer også, at blåmuslinger, der er faldet af anlæggets net, har etableret biogene rev på havbunden under Blå Biomasses produktionsanlæg.
Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at sådanne muslinge-ansamlinger slet ikke lever op til definitionen af biogene rev. At muslinger, der konstant falder af nettene påsat de 38 km rør, når der udtyndes og høstes maskinelt, og efterfølgende havner på bunden under smartfarmen, ikke udgør et biogent rev. Der findes heller ikke angivelse af de “biogene” revs position, udbredelse, dækningsgrad og aldersklasser.
På samme måde tager undersøgelsen ikke højde for, om der allerede havde etableret sig muslingebanker på lokaliteten før anlæggets etablering. Eller om der tidligere havde været skrabet muslinger eller trukket trawl over de lokaliteter, hvor der ingen eller kun få bunddyr var. Det gælder også de to referencestationer.
Endelig tager undersøgelsen ikke i betragtning, at anlægget ved Venø Sund ligger i strømfyldt farvand, der løbende vil fjerne en større eller mindre del af den uundgåelige forurening fra de mange milliarder muslinger på anlæggets net.
“Der er ikke angivet hverken strømretning eller strømstyrke på prøvestationerne.
Det ville nærmere have været overraskende, dersom der var en negativ effekt at spore på bund og bundfauna. Strømmen sørger for at fjerne forureningen.”
Vi skal her gøre opmærksom på, at muslinger kun optager omkring en tredjedel af de næringsstoffer, de filtrerer fra. En anden tredjedel passerer gennem muslingerne og ledes ud i vandet igen – i fordøjet tilstand og nu mere biotilgængelige end før. Den sidste tredjedel havner som forurening på bunden under og omkring anlægget – alt afhængig af strømmens styrke.
Netto kan muslingeopdræt derfor ende med et negativt resultat – selv om der høstes muslinger og fjernes kvælstof. Iltsvind i det omkringliggende farvand – eventuelt stammende fra nært beliggende muslingeopdræt – kan frigive yderligere næringssalte fra bunden.
Alt i alt undgår Bent Vismann’s undersøgelse helt de to tredjedele af muslingernes økologi, der bidrager til forureningen. Så selv om bunden under og omkring Blå Biomasses smartfarm i Venø Sund kan se ud til at være sund, kan et storstilet muslingeopdræt alligevel forværre forholdene i den omgivende Limfjord. Dette er ikke undersøgt.
Ser man på den producerede video, så er bunden under farmen belagt med meget affald fra muslingerne. En bundprøve viser iltfrit sort mudder, der løber ud af prøvetageren, som er en kajak-bundhenter.
Alt i alt finder vi, at der ikke er belæg for at konkludere, som Bent Vismann gør: At der er store positive miljøeffekter ved muslingeanlæg. Det viser undersøgelserne absolut intet om.
I øvrigt henvises til vort udførlige klageskrift, der er vedlagt.
Den er indsendt og underskrevet af Steen Ulnits & Flemming Højgaard Madsen – begge biolog, cand. scient
Vismann, Bent (januar 2021): INPROFEED Miljø-arbejdspakken. University of Copenhagen Department of Biology.
