Klagen til KU om videnskabelig uredelighed

1. januar 2001

Klagen til KU om videnskabelig uredelighed

1. januar 2001

Udvalget vedrørende god videnskabelig praksis
Praksisudvalget
Københavns Universitet
Nørregade 10
DK-1165 København K

Klage over notat
skrevet af lektor Bent Vismann,
Marin Biologisk Sektion ved Københavns Universitet

 

Det er glædeligt, at vi nu i Danmark er blevet opmærksom på den lokale forurening, som et intensivt opdræt af muslinger uundgåeligt medfører. Noget, man længe har været bekendt med i udlandet, men som man har interesseret sig meget lidt for herhjemme.

Vi lever desværre i en tid, hvor medierne i perioder flyder over med artikler om nye såkaldte “oksekødsrapporter”, hvor forfatterne ikke har forstået eller formået at skille seriøs forskning fra simpel virksomhedsbetjening. Eksemplerne er mange.

Resultater fra den pågældende forskning bliver hurtigt lagt på nettet, uden at de har gennemgået noget peer review først. Medierne sluger i sagens natur stoffet råt og stiller ikke kritiske spørgsmål. Hvad de jo heller ikke har den faglige baggrund for at kunne gøre.

Konklusioner eller påstande får derfor ofte lov at stå uantastede og bliver til moderne “sandheder”, som vi kender dem fra eksempelvis Facebook. Og det kan tage lang tid at rette op på skete skader og misforståelser. Hvis det overhovedet lykkes. Nyheder kommer og går hurtigere end nogensinde.

Der påhviler derfor universiteter og andre forskningsinstitutioner et særligt ansvar for, at man ikke i utide kolporterer udokumenterede påstande og forskningsresultater til pressen.

Landets universiteter er klar over problemet, der har været årsag til en hel artikelserie i Dagbladet Information. Og som har givet det danske sprog et helt nyt udtryk: “Oksekødsrapport” om betalt forskning, der ikke deklareres ordentligt. Derfor er der lige nu ekstra stort fokus på redeligheden i de undersøgelser og rapporter, som kommer fra landets universiter.

Vi noterer umiddelbart, at der i ovenstående notat fra KU er tale om en helt utilstrækkelig prøvetagning, som ikke blot tilnærmelsesvis lever op til de officielle krav for prøvetagning. Vi skal herunder komme nærmere ind på de indlysende mangler ved prøvetagningen og ud fra dette konkludere, at der slet ikke kan drages de konklusioner, som Bent Vismann gør i notatet.

Notat skrevet af lektor Bent Vismann, Marin Biologisk Sektion

På København Universitets officielle papir med tilhørende logo har lektor, Lic. Scient., Ph.d. Bent Vismann fra Afdelingen for Biologi på Københavns Universitet i januar 2021 skrevet et notat med titlen ”INPROFEED Miljø-arbejdspakken” og underteksten:

”I dette notat rapporteres INPROFEED-projektets arbejdspakke omkring miljøeffekter af Blå Biomasses muslingeanlæg i Venøsund. Miljøeffekterne, der er undersøgt, omfatter følgende:

1) sedimentets indhold af tørstof, kvælstof og fosfor

2) sedimentets iltforbrug

3) havbundens dyreliv

4) klorofyl”

Citat slut

Notatet omhandler undersøgelser foretaget omkring et muslingeanlæg af typen Smartfarm etableret af firmaet Blå Biomasse A/S i Venø Sund (Limfjorden). Anlægget blev leveret og samlet af det norske firma Smart Farm AS. Etableringen af den første og nordligste del (ud for Oddesund Sydhavn) startede i marts 2018, og sluttede med den sydligste del ud for Humlum Havn.

Firmaet Blå Biomasse tilhører i dag det canadiske multinationale firma WSP, hvis danske afdeling blev oprettet den 30. september 2020 under navnet WSP Danmark. WSP købte den 30. august 2019 Hedeselskabets datterselskab Orbicon A/S, der ejede Blå Biomasse A/S sammen med firmaet Thyborøn Invest A/S. Blå Biomasse A/S blev etableret den 17. marts 2016.

InProFeed (Industrial Production and Processing of mussels to fish Feed) projektet er beskrevet af Miljøstyrelsen i en artikel på styrelsens hjemmeside med overskriften ”Miljøvenligt muslingemel skal blive til fiskefoder”. Det fremgår her, at projektdeltagerene er Blå Biomasse, TripleNine, Orbicon, Århus Universitet og Københavns Universitet samt at projektperioden strækker sig fra 1. september 2017 til 31. december 2020.

– Bestilt videnskab?

Da GUDP-midlerne til Blå Biomasse A/S udløb den 31. december 2020, var ejeren WSP Danmark nødt til at kvittere for disse og forsøge at få tildelt nye støttemidler, fordi indtægten ved produktionen af muslinger ikke svare til udgiften. Bent Vismanns notat er et led i dette.

Bent Vismanns undersøgelse blev betalt af WSP og brugt af WSP til at misinformere statslige instanser som f.eks. Fiskeridirektoratet, Miljøministeriets embedsmænd Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og journalister.

Ved en gennemgang af Bent Vismanns notat stod det hurtigt klart, at især undersøgelsen af bunddyrsfaunaen under selve muslingeanlægget og på to referencestationer slet ikke kan leve op til vanlig videnskabelig standard. Bunddyrsundersøgelsen spiller en stor rolle i hele undersøgelsen og WSP’s efterfølgende brug af den. Bent Vismann udtaler ganske vist, at han blot har skrevet notatet, og ikke blandet sig i den efterfølgende brugen af det. Vi noterer os dog, at Bent Vismann også optræder i Blå Biomasses prospekter.

Det eneste, herværende skrivelse skal kritisere direkte, er bunddyrsundersøgelsen. Det vil være spild af tid at gennemgå de øvrige undersøgelser, da oplysningerne i notatet er for få. Notatet vil ikke kunne bruges til en artikel i et videnskabeligt tidsskrift, da en redaktør heraf ikke vil kunne bruge de få oplysninger, der er givet. Han eller hun vil derfor nægte at opsætte en artikel til trykning i tidsskriftet.

Gennemgang af bunddyrsfaunaen beskrevet i notatet. Under afsnit 3 i notatet med overskriftens ”Bundens fauna” står der blandt andet, citat:

”I 2020 blev der udtaget bundprøver på to stationer under anlægget og på to referencestationer. På hver af de fire stationer blev der taget fire HAPS prøver. Alle prøver blev sigtet igennem 1 mm sigte og konserveret i ethanol. Analyserne af prøvernes bundfauna blev foretaget af det DANAK akkrediterede laboratorium Fishlab.”, citat slut.

Selve placeringen af de anvendte stationer for bunddyrsundersøgelsen omtales ikke specifikt i notatet. Man må derfor gå ud fra, at stationerne er de samme som vist herunder på kortfigur 1).

Fig. 1 Målingerne af havbunden blev foretaget på to stationer under anlægget og på to referencestationer.

Det fremgår på side 1 i notatet, at i alle analyser er signifikansniveauet sat til α = 0,05.

I notatets afsnit 3 ”Bundens fauna” er det nævnt, at der under anlægget blev fundet 55 arter og på reference stationerne 27 arter. Der er dog angivet flere forskellige antal arter på side 5 i notatet.

Der er ikke en liste med navnene på disse arter, men kun en omtale af blåmusling og navne på fire såkaldt sjældne arter. Man kan således ikke kontrollere påstandene om bunddyrenes fordeling efter M-AMBI indekset i fem økologiske grupper (EG: I – V) og Det Danske Kvalitets Indeks (DKI). Om M-AMBI indeks, se evt. reference 10. Om DKI-indekset, se evt. reference 11.

Det er en kendt fremgangsmåde at undlade bunddyrenes navne i en undersøgelse af Limfjordens iltfattige områder, når biomassen (g vådvægt m-2) beregnes og opgives. Herved undgår man at redegøre for, hvorfor biomassens vægt hovedsagelig stammer fra muslinger. Disse kan nemlig klappe skallerne sammen under iltsvind og lukke dem op igen, når svovlbrintens dødlige koncentration er væk.

Om fisk står der, citat, ”Omend projektets miljøpakke ikke har undersøgt antallet af fisk og deres fødeoptagelse i og under anlægget, så udgør selve anlæggets net et levested og beskyttelse for områdets fisk (visuelt observeret ved snorkeldykning). De biogene rev udgør givetvis en lokal fødekilde for områdets fisk og anlægget bidrager dermed positivt til Limfjordens fiskebestand. citat slut.

Et projekts ”miljøpakke” kan ikke undersøge noget. Det skal der personer til. At de biogene rev ”givetvis” er en fødekilde for områdets fisk, og anlægget dermed bidrager positivt til Limfjordens fiskebestand, er mere en antagelse lagt i munden på virksomhederne Blå Biomasse A/S og WSP Danmark A/S – end et videnskabeligt bevis fra et universitet i København.

Delkonklusion for afsnittet ”Bundens fauna”

På side fem i notatet er der skrevet en konklusion på faunaundersøgelsen. Citat:

”Konklusion: Ovenstående resultater viser samlet, at blåmuslinger, der er faldet af anlæggets net, har etableret biogene rev på havbunden under Blå Biomasses produktionsanlæg. På revene har et stort antal hovedsagelig epibentiske arter etableret sig, og lever tilknyttet de biogene rev. Dette har givet ophav til, at havbunden under anlægget er i en signifikant bedre økologisk status end området udenfor anlægget.

Næsten halvdelen (44 %) af arterne, som kun findes på de biogene rev under anlægget, tilhører EG I, hvilket er signifikant flere end på referencen. Dette viser, at anlæggets effekt på havbundens iltforbrug over tid ikke har bevirket dårlige iltforhold i bundvandet, da arterne tilhørende EG I ellers ikke ville have været til stede.

Dette underbygger resultaterne fra målingerne af sedimentets iltforbrug, hvor der ikke kunne vises et forhøjet iltforbrug under anlægget. De etablerede biogene rev bidrager med et lokalt mere rigt bunddyrssamfund i et område, hvor den økologiske status generelt er dårlig til moderat. Omend projektets miljøpakke ikke har undersøgt antallet af fisk og deres fødeoptagelse i og under anlægget, så udgør selve anlæggets net et levested og beskyttelse for områdes fisk (visuelt observeret ved snorkeldykning).

De biogene rev udgør givetvis en lokal fødekilde for områdets fisk og anlægget bidrager dermed positivt til Limfjordens fiskebestand.”, citat slut.

– Hvorfor lever bundfaunaundersøgelsen ikke op til videnskabelig standard?

Ved hjælp af flere ortofotos fra Miljøministeriet/Miljøstyrelsens hjemmesider, Danmarks Miljøportal samt MiljøGIS, er følgende oplysninger fundet om Blå Biomasses Smartfarm i Venø Sund. Billederne er valgt for foråret/sommeren 2020. Alle de gennemførte målinger er foretaget med måleværktøjer tilgængelige på ovenstående hjemmesider.

Der er ni sektioner (afdelinger), og ikke fem som vist på ovenstående kortfigur. De ni sektioner er nummereret startende fra den nordligste ud for Oddesund Syd Havn og slutter med den sydligste ud for Humlum Havn. Anlægget strækker sig over godt 3 km.

Nr. 1 er 360 m bred og 120 m lang. Den dækker et areal på 43.200 m2 og der er 25 rækker rør.

Nr. 2 er 360 m bred og 240 m lang. Den dækker et areal på 86.400 m2 og der er 25 rækker rør.

Nr. 3 er 290 m bred og 240 m lang. Den dækker et areal på 69.600 m2 og der er 20 rækker rør.

Nr. 4 er 310 m bred og 240 m lang. Den dækker et areal på 74.400 m2 og der er 21 rækker rør.

Nr. 5 er 280 m bred og 240 m lang. Den dækker et areal på 67.200 m2 og der er 18 rækker rør.

Nr. 6 er 250 m bred og 240 m lang. Den dækker et areal på 60.000 m2 og der er 12 rækker rør.

Nr. 7 er 250 m bred og 120 m lang. Den dækker et areal på 30.000 m2 og der er 20 rækker rør.

Nr. 8 er 250 m bred og 240 m lang. Den dækker et areal på 60.000 m2 og der er 20 rækker rør.

Nr. 9 er 250 m bred og 240 m lang. Den dækker et areal på 60.000 m2 og der er 20 rækker rør.

Hvert af de net, man monterer, er 113 m lange og 2,8 m dybe. Derfor er den korteste længde af et rør 120 m. Der skal være plads til ankertov m.m. i hver ende af røret. Se evt.de ni billeder i reference 8.

I alt er der talt 181 rækker rør med en samlet længde på 38.040 m svarende til 38 km.

De 181 rækker rør er påmonteret 1902 net med et samlet areal på 6.017.928 m2 (hullerne i maskerne iberegnet). Der må være anvendt mange ankre, for at holde de mange rækker af rør på plads.

Det samlede vandareal, disse ni sektioner dækker, er 550.800 m2 svarende til 55 hektar. Her er mellemrummene mellem sektionerne ikke medregnet.

Da der er mellemrum mellem de ni sektioner, strækker den lange række sig fra nord til syd på en strækning af ca. 3,2 km.

Sættes gennemsnitsbredden på sektionerne til 289 m, bliver det samlede overfladeareal ca. 924.800 m2. Bundarealet er lige så stort. Her er mellemrum mellem de enkelte sektioner heller ikke medregnet.

Det samlede vandvolumen med en dybde af nettene på ca. 3 m bliver derfor 2.774.400 m3 vand. Antages det, at gennemsnitsdybden fra vandoverfladen til Limfjordens bund er 5 m i gennemsnit det pågældende sted, bliver det samlede vandvolumen 4.624.000 m3. Her er mellemrummene mellem de enkelte sektioner medregnet.

Det kan således konkluderes, at der på et tidspunkt i 2020 skulle være udtaget i alt 16 såkaldte HAPS-prøver, hvoraf de otte var hentet under anlægget og de andre otte på de to referencestationer.

Det er højst sandsynligt, at der kun er oparbejdet en enkelt prøve af de fire prøver fra hver station, da der på Fishlabs hjemmeside findes denne oplysning, citat: ”2020 Marine, bottom dwelling animals sample processing (sorting, biomass determination) for 4 samples from Venøsund. The work was done for WSP.”, citat slut.

Tidspunktet på året for prøvetagningen af bundprøverne er ikke angivet, ejheller en nøjagtig position for stationerne. Den sydligste station kan være valgt under en sektion af anlægget anlagt næsten et år efter den nordligste. Der er efter al sandsynlighed tale om, at prøverne for bundfaunaen er taget på én og samme dag. Prøverne kan i så fald kun vise situationen på denne dag, og ikke over en 3-årig periode som omtalt i notatet.

De danske miljømyndigheders undersøgelser af bunddyr

Når danske miljømyndigheder skal overvåge bundfaunaen i indre danske farvande, findes der en forskrift, som skal anvendes (overholdes). Øverst på side 2 i Bent Vismanns notat står der, at NOVA Teknisk anvisning for marin overvågning er anvendt til prøvetagning af sedimentprøver med kajakprøvehenter. Det står ikke, hvilken teknisk anvisning der er anvendt for bunddyrsprøvetagning i afsnit 3, Bundens fauna.

Den tekniske anvisning for undersøgelse af blødbundsfaunaens artsdiversitet, artssammensætning, individtæthed og biomasse er skrevet af Jørgen L.S. Hansen og Alf Josefson (oprettet 3.- 2.- 2014 og gyldig til 19.-10.-2020). Den hedder Teknisk anvisning, Blødbundsfauna version 3. 6)

Artsdiversiteten og artssammensætningen indgår i beregning af det Danske Kvalitets Indeks (DKI), som beskriver miljøtilstanden bestemt ud fra faunasamfundet.

Den bagvedliggende rapport til denne anvisning hedder ”NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning, 4.1 Blødbundsfauna”. Den er også skrevet af Jørgen L.S. Hansen og Alf Josefson, men der er også tilknyttet en Jørgen Nørrevang Jensen fra International Council for the Exploration of the Sea (ICES). Rapporten er fra 11.-11.-2004. Rapporten indeholder prøvetagning på alle bundtyper.7)

Ifølge Teknisk anvisning for Blødbundsfauna version 3, så gælder bl.a. følgende:

Prøvetagning skal foregå i perioden 1. marts – 31. maj.

I nye områder udvælges stationerne inden for et relativt homogent område med hensyn til dybde og sedimentforhold, så det er muligt at udtage velegnede bundfaunaprøver.

Antallet af prøver taget på hver station, afhænger af prøvetagningsudstyret. Det samlede areal skal være mindst 0,6 m2. Med en HAPS kernebundhenter med et prøveareal på 0,0143 m2 skal der således tages 42 prøver.

En HAPS-kernebundhenter har normalt en diameter på ca. 13,5 cm (areal: 143 cm2 = 0,0143 m2). Bundhenteren henter en cylinderformet kerne op, hvis volumen er afhængig af bundforholdene.

Et eksempel på en HAPS kerne-bundhenter fra firmaet KC Denmark i Silkeborg, der kan optage en kerne med en diameter på 13,6 cm (areal 145 cm2) og et maksimalt volumen på ca. 4,5 liter.

Position samt dybderne noteres prøvevis, og prøverne tages på de samme positioner hvert år. De enkelte prøver behandles, analyseres og indrapporteres altid hver for sig.

For hver sedimentkerne noteres sedimentoverfladens farve, dybden af det oxiderede overfladelag, lugt af svovlbrinte samt en kort beskrivelse af sedimenttypen.

Kernebundhenter (HAPS) med en diameter på 13,5 cm (areal: 0,0143 m2) skal anvendes, hvor det overhovedet er muligt.

Sigte med maskevidde på 1 mm anvendes i felten umiddelbart efter prøvetagningen. Hver prøve skal sigtes, opbevares og mærkes separat. Efter sigtning konserveres prøven med 96 % ethanol til en slutkoncentration på 70 %.

I laboratoriet tælles artsvis og prøvevis. Alle bestemmelser skal vedlægges etiketter artsvis og prøvevis.

Biomassebestemmelsen skal ske separat for hver art i hver prøve og bestemmes ved enten vådvægt eller tørvægt, dog således at vådvægt skal prioriteres, da tørring ødelægger dyrene og umuliggør efterfølgende kontrol af artsbestemmelsen. Hvis nogle arter har meget lille biomasse, dvs. < 0,1 mg og derfor ikke kan vejes, sættes biomassen til 0,1 mg.

Vådvægt. Dyrene vejes med en nøjagtighed på 0,1 mg straks efter, at al overskudsvæske er fjernet.

Væsken fjernes ved at lægge (og eventuelt vende) dyrene på filterpapiret, indtil man ikke mere kan iagttage vådt på overfladen. Denne proces tager blot få sekunder for mindre dyr, men mindst 20 sekunder for større dyr.

Skalbærende dyr vejes med skaller. De skal derfor åbnes og stilles på højkant for at fjerne overskudsvæsken.

Tørvægt. Tørrede dyr vejes med en nøjagtighed på 0,1 mg efter at dyrene er tørret i varmeskab ved 60o C til konstant vægt (normalt 18-24 timer).

Fra den føromtalte baggrundsrapport, NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.1 Blødbundsfauna, kan følgende fremhæves:

Bunddyr fremkommer fordelt på havbunden i større eller mindre klumper, så prøvetagningsmetoden, herunder bundhenterens areal og udformning, spiller en væsentlig rolle for de opnåede resultater Jo større tilfældig variation, desto flere prøvetagningsstationer og prøvetagninger er man nødt til at anvende, når man nødvendigvis er henvist til at bruge statistik.

Hvilken grad af præcision, man vælger, er afgørende for resultatet. Resultatet af indledende undersøgelser er nødvendige for at bestemme det nødvendige antal prøver, man skal tage for med en given sikkerhed at kunne detektere en forandring, som er større end en fastsat grænse.

Med 45 prøver pr. område, er det muligt at detektere en forandring på 30-40 % i den totale individtæthed med en rimelig sikkerhed. Ønsker man at detektere ændringer i individantal og biomasse på artsniveau, kræves ofte et større antal prøver. Da prøvearealet for en HAPS kernehenter kun er ca. 0,015 m2, vil kvaliteten af bundfaunaundersøgelsen med hensyn til beskrivelsen af artsrigdommen direkte følge antallet af prøver.

Både artsrigdommen og individtætheden varierer med sæsonen, og det anbefales, at prøvetagningen foregår i sæsonen marts-maj. Tages prøverne i september-oktober, vil iltsvind blive sløret af larvenedslag, der ikke afspejler områdets generelle tilstand. Ved undersøgelser af effekten af iltsvind skal prøvetagningen foretages umiddelbart efter iltsvindet.

Planer om faunaundersøgelser skal godkendes af Det Marine Fagdatacenter. Data indrapporteres årligt til DMU i STANDAT-format for marine bundfaunadata.

Kommentarer til bunddyrsundersøgelsen

Så vidt de regler, der gælder for udtagning og sortering af bundfaunaprøver i danske farvande.

I notatet fra 1. januar 2021, udarbejdet af, Bent Vismann, er det nævnt, at der på hver af de fire stationer er udtaget fire bundprøver med en HAPS kernebundhenter. Det giver 16 prøver i alt.

Der er udtaget fire prøver i den nordlige ende af anlægget og fire prøver i den sydlige ende. Se figur 1 i notatet. Der er yderligere udtaget fire prøver på hver af to referencestationer. Deres placering ses også i fig. 1. Hvilken HAPS bundhenter, og hvilken diameter denne har, er ikke nævnt.

Som tidligere nævnt er der tilsyneladende kun sorteret én prøve fra hver station på det af DANAK akkrediterede laboratorium Fishlab. 5) Det vil sige, at der kun foreligger to prøver taget under det 924.800 m2 store anlæg.

En HAPS-bundhenter har normalt en diameter på ca. 13,5 cm, hvilket sætter den i stand til at optage et areal på 143 cm2 = 0,0143 m2.

Hvis der er taget to prøver med et areal på 2 x 0,0143 m2, er der taget prøver på bare 0,0286 m2 af de 924.800 m2 bund, der er under anlægget. Andelen giver 924.800 divideret med 0,0286 = 32.335.664. Det vil sige, at udtalelserne om bunddyrene bygger på en 32 millioner 333 tusinde 664 del af det samlede areal under anlægget.

Om prøvetagning står der bl.a. i Miljøstyrelsens materiale følgende:

Antallet af prøver taget på hver station, afhænger af prøvetagningsudstyret. Det samlede areal skal være mindst 0,6 m2. Med en HAPS kernebundhenter med et prøveareal på 0,0143 m2 skal der således tages 42 prøver.

Den manglende signifikans

I Bent Vismanns notat (side 1) står der, at i alle analyser er signifikansniveauet sat til α = 0,05.

Man kan godt udtage to prøver med et samlet areal på 0,0286 m2 på et areal på 924.800 m2 og så komme med den antagelse, at disse to prøver er repræsentative for hele anlæggets areal.

Men man vil dumpe til eksamen på enhver højere læreanstalt i Danmark – måske med den tilføjelse, som vor gamle mentor lektor Hans Mathiesen på AU altid gav sine elever:

“At antagelser og åbenbaringer ikke kan anvendes i videnskabeligt øjemed.”

Det oplyste signifikantniveau kan umuligt opnås med det antal af prøver, der er taget på det store areal.

Der er således intet videnskabeligt grundlag for at udtale noget af følgende:

1) at der er et signifikant større antal arter under anlægget end på referencestationerne i Venø Sund.

2) at individtætheden er større under anlægget end på referencestationerne i Venø Sund.

3) at der er etableret biogene rev på havbunden under produktionsanlægget, hvor et stort antal af hovedsagelig epibentiske arter har etableret sig.

4) at de etablerede biogene rev bidrager med et lokalt mere rigt bunddyrssamfund i et område, hvor den økologiske status generelt er dårlig til moderat.

5) at havbunden under anlægget er i en signifikant bedre økologisk status end området udenfor anlægget.

6) at selv om undersøgelsen ikke her omfatter antallet af fisk og deres fødeoptagelse i og under anlægget, så udgør selve anlæggets net et levested og beskyttelse fjordområdets fisk (visuelt observeret ved snorkeldykning).

7) at de biogene rev udgør en lokal fødekilde for områdets fisk og anlægget bidrager dermed positivt til Limfjordens fiskebestand.

Der er således intet videnskabeligt grundlag for at udtale noget af ovenstående.

Om biogene rev

Definitionen på biogene rev af blåmuslinger i danske farvande, er sat til at være banker på minimum 50 m x 50 m, svarende til et minimumsareal på 2500 m2. Minimumsdækningsgraden er fastsat til 30 %.

Et biogent rev skal have en stabilitet, så revet er til stede indenfor det udpegede område over en længere årrække. Blåmuslinger er generelt kortlivede, og der er dokumenteret en meget høj grad af dynamik i afgrænsede banker over tid både nationalt i udpegede Natura 2000-områder samt internationalt.

Dette er særligt et fremtrædende fænomen i eutrofierede områder, hvor store bestande af blåmuslinger under alle omstændigheder er en indikation på ugunstige forhold. Der er indikationer på, at de mest stabile forekomster er karakteriserede ved at bestå af flere kohorter.

Minimumsstabiliteten kan måles som tilstedeværelse af mindst 3 kohorter på revet, det vil sige, at der skal forekomme muslinger i tre forskellige størrelsesklasser.

De tilknyttede arter i et biogent rev vil ofte være gammarider, polychaeter, andre muslingearter, strandkrabber (Carcinus maenas) og snegle (for eksempel Littorina littorea), stor rur (Balanus balanus), brakvandsrur (Amphibalanus improvisus) og trekantsorm og mindre rødalger.

Samlet kan biogene rev af blåmuslinger således defineres som sammenhængende arealer på minimum 2500 m2 med en gennemsnitlig dækningsgrad af blåmuslinger på minimum 30 % og tilstedeværelse af mindst 3 kohorter af blåmuslinger.

 

Anbefaling

Da notatet af januar 2021 er skrevet på Københavns Universitets officielle papir, skal vi bede Udvalget vedrørende god videnskabelig praksis undersøge sagen nærmere og komme med en udtalelse om lødigheden af notatet.

 

Randers og Sabro den 15. marts 2021,

Steen Ulnits, cand. scient
Skytten 116
8920 Randers NV
steen@ulnits.dk

Flemming Højgaard Madsen, cand. scient
Rødkærvej 13
8471 Sabro
flemmingh.madsen@jubii.dk

Efterskrift

Af Universitetsloven § 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik.

”Københavns Universitets forskning er fri af økonomiske, ideologiske og politiske særinteresser. Forskningen udvider grænserne for erkendelse og udfordrer vante forestillinger. Centralt står grundforskningen, der måler sig med internationale standarder. Forskningen udføres med ansvarlighed over for dens genstand, valget af metode samt anvendelsen af resultatet”.

Sådan står der at læse i Københavns Universitets værdigrundlag.

Reference: Arbejdsgruppen for Praksisudvalget på Københavns Universitet (december 2004): Vejledning til regler for god videnskabelig praksis.

https://praksisudvalget.ku.dk/regler_vejl/vejledning_til_regler.pdf/

Øvrige referencer:

1) Vismann, Bent (januar 2021): INPROFEED Miljø-arbejdspakken. University of Copenhagen Department of Biology.

https://www.wsp.com/da-DK/nyheder/2021/nye-undersgelser-viser-store-positive-miljeffekter-ved-muslingeanlg. Se nederst på siden.

2) Miljøstyrelsen (2017): Miljøvenligt muslingemel skal blive til fiskefoder.

https://mst.dk/erhverv/groen-virksomhed/groent-udviklings-og-demonstrationsprogram-gudp/gudp-projekter/2017-projekter/industrial-production-and-processing-of-mussels-to-fish-feed-inprofeed/

3) Hansen, Magnus Bording (10. februar 2021) På bar Bund. Mirakelkur. Landbrugets kvælstof skal fjernes med blåmuslinger, og støttemillionerne er på vej. Men er det kvaksalveri? Weekendavisen.

https://www.weekendavisen.dk/2021-6/samfund/paa-bar-bund

4) WSP Danmark (18. januar 2021): Nye undersøgelser viser store positive miljøeffekter ved muslingeanlæg

https://www.wsp.com/da-DK/nyheder/2021/nye-undersgelser-viser-store-positive-miljeffekter-ved-muslingeanlg

5) http://fishlab.dk/CustomerData/Files/Folders/4-cv/1215_cv-ap-adina-pall-english-200121.pdf

6) Hansen, Jørgen L.S., Josefson, Alf B. (3.-2.-2014): Blødbundsfauna, teknisk anvisning, version 3 gyldig fra 19.-10.-2020. Institut for Bioscience, Aarhus Universitet:

https://bios.au.dk/fileadmin/rks.au.dk/Fagdatacentre/Marin/TA/TA_M19_Bloedbundsfauna_ver3.pdf

7) Hansen, Jørgen L.S., Josefson, Alf B. og Jensen, Jørgen Nørrevang (2004): NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.1 Blødbundsfauna. Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

https://www2.dmu.dk/1_om_dmu/2_tvaer- funk/3_fdc_mar/programgrundlag/TekAnv2004_2009/Del4/TA04_4_1_Bloedbundsfauna.pdf

8) Henriksen, Hans B. (14. marts 2018): ”Blå Biomasse” på Oddesund Havn. Til denne artikel er der knyttet ni fine fotos, der viser hvordan det norske firma ”Smart Farm AS montering de net, Blå Biomasse A/S vil udsætte i Venø Bugt. Se artiklen og billederne her:

https://thylandsavis.dk/nyheder/blaa-biomasse-paa-oddesund-havn/0f77f694-bf10-4750-ae35-7520cdc1a936  og andre billeder på det norske firmas hjemmeside:

https://www.smartfarm.no/

9) Dahl, Karsten og Petersen, Jens Kjerulf (marts 2018): Definition på biogene rev. Miljøprojekt nr. 1992, marts 2018. Miljøstyrelsen, DTU Aqua.

https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2018/mar/definition-af-biogene-rev/

10) Sigovini, M., Keppel, E. & Tagliapietra, (2013) D. M-AMBI revisited,  Looking inside a widely-used benthic index. Hydrobiologia 717, 41–50 (2013).

https://doi.org/10.1007/s10750-013-1565-y

11) Hansen, Jørgen og Josefson, Alf (24. oktober 2013): Kommentarer vedr. Basisanalyse 2013: Opgave 3.3 Marin – Klargøring af bundfaunadata og beregning af DKI-index. Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Basisanalyser/basisanalyse_3_3_Marin_DKI-index__24._oktober_2013_.pdf

12) Nils Hedberg, Nils Kautsky m.fl. Stockholms Universitet (2018): Nutrient removal capacity and potential ecological consequences of blue mussel farms for nutrient abatement in the Baltic Sea s.1,2.

https://balticeye.org/globalassets/fokusomraden/overgodning/musselfarming/nutrient-removal-capacity-and-potential-ecological-consequences-of-blue-mussel-farms-for-nutrient-abatement-in-the-baltic-sea.pdf

Den 18. januar 2021: WSP Danmark A/S lægger følgende ud på virksomhedens hjemmeside:

Nye undersøgelser fra KU

Københavns Universitet har, med støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), over en 3-årig periode (2018-2020) undersøgt følgende miljøeffekter både under opdrætsanlægget og på referencestationer uden for opdrætsområdet:

1. Sedimentets indhold af tørstof, kvælstof og fosfor

2. Sedimentets iltforbrug

3. Havbundens dyreliv

4. Klorofyl

Hovedkonklusionerne fra Københavns Universitets undersøgelser viser:

I henhold til EU’s vandrammedirektiv kan bunden ud fra bunddyrssamfundet under muslingeopdrætsanlægget kvalificeres som værende i høj-god økologisk tilstand, hvor de målinger der blev taget fra referencepunkter væk fra anlægget, viste god-moderat økologisk tilstand.

De blåmuslinger der er faldet af opdrætsanlægget net, har etableret biogene rev på havbunden. På revene har et stort antal hovedsagelige epibentiske arter etableret sig, og lever tilknyttet de biogene rev. Næsten halvdelen af arterne, som kun fandtes på de biogene rev under anlægget, tilhører gruppen EG I, som rummer arter der er meget følsomme overfor organisk belastning og derfor hyppigt findes i og på ikke forurenende sedimenter.

Der blev bl.a. fundet sjældne arter, der ikke er fundet i Limfjorden siden 1990’erne. Mange af arterne under anlægget udgør et direkte fødegrundlag for fiskeyngel, og er derved med til at styrke fiskebestande i Limfjorden.

Det er påvist, at filtrationen, som anlæggets bestand af blåmuslinger udfører, resulterer i en reduktion af klorofylkoncentration indenfor anlægget, og i op til 200 m nedstrøms fra anlægget. Muslingernes filtration kunne også måles som en forøget klarhed af vandet.

Der har ikke været signifikant forhøjet iltforbrug under muslingeanlægget.

Se video om miljøeffekter af muslingeopdræt her https://vimeo.com/500457195

Skal vi nå de mål, vi har forpligtet os til i EU’s vandrammedirektiv, skal der arbejdes på land med at reducere tilførsel af næringsstoffer til fjordene samt i vand ved at fjerne nogle af de næringsstoffer, der gennem generationer har ophobet sig i det kystnære marine miljø.

Muslingeopdræt skal ses som et væsentligt supplement til de virkemidler, der anvendes på land. Når først næringsstofferne er kommet ud i vores fjordsystemer, er det kun opdræt og høst af muslinger og tang, der kan fjerne det, hvoraf førstnævnte er det mest effektive.

Muslinger som bæredygtigt protein som potentiel erstatning for soya

Blå Biomasse A/S etablerede i 2017 Danmarks største industrielle muslingeopdræt i Limfjorden ved Venø Sund, hvor der årligt produceres ca. 8.000 tons muslinger. Ved høst af disse fjernes der 104-137 tons kvælstof (N) og 5,7-13 tons fosfor (P) fra fjorden.

En projektgruppe bestående af Blå Biomasse A/S, Ingrediensproducenten TripleNine Group A/S, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, WSP og Leroy Seafood, har med støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), demonstreret og udviklet industriel produktion af blåmuslinger, hvor muslingerne forarbejdes til et bæredygtigt foder, der kan reducere import af soya.

Derudover vil muslingeopdræt som virkemiddel tilføre en samfundsmæssig værdi ved at øge beskæftigelsen i landområderne.

Udvalget vedrørende god videnskabelig praksis
Praksisudvalget
Københavns Universitet
Nørregade 10
DK-1165 København K

Klage over notat
skrevet af lektor Bent Vismann,
Marin Biologisk Sektion ved Københavns Universitet

 

Det er glædeligt, at vi nu i Danmark er blevet opmærksom på den lokale forurening, som et intensivt opdræt af muslinger uundgåeligt medfører. Noget, man længe har været bekendt med i udlandet, men som man har interesseret sig meget lidt for herhjemme.

Vi lever desværre i en tid, hvor medierne i perioder flyder over med artikler om nye såkaldte “oksekødsrapporter”, hvor forfatterne ikke har forstået eller formået at skille seriøs forskning fra simpel virksomhedsbetjening. Eksemplerne er mange.

Resultater fra den pågældende forskning bliver hurtigt lagt på nettet, uden at de har gennemgået noget peer review først. Medierne sluger i sagens natur stoffet råt og stiller ikke kritiske spørgsmål. Hvad de jo heller ikke har den faglige baggrund for at kunne gøre.

Konklusioner eller påstande får derfor ofte lov at stå uantastede og bliver til moderne “sandheder”, som vi kender dem fra eksempelvis Facebook. Og det kan tage lang tid at rette op på skete skader og misforståelser. Hvis det overhovedet lykkes. Nyheder kommer og går hurtigere end nogensinde.

Der påhviler derfor universiteter og andre forskningsinstitutioner et særligt ansvar for, at man ikke i utide kolporterer udokumenterede påstande og forskningsresultater til pressen.

Landets universiteter er klar over problemet, der har været årsag til en hel artikelserie i Dagbladet Information. Og som har givet det danske sprog et helt nyt udtryk: “Oksekødsrapport” om betalt forskning, der ikke deklareres ordentligt. Derfor er der lige nu ekstra stort fokus på redeligheden i de undersøgelser og rapporter, som kommer fra landets universiter.

Vi noterer umiddelbart, at der i ovenstående notat fra KU er tale om en helt utilstrækkelig prøvetagning, som ikke blot tilnærmelsesvis lever op til de officielle krav for prøvetagning. Vi skal herunder komme nærmere ind på de indlysende mangler ved prøvetagningen og ud fra dette konkludere, at der slet ikke kan drages de konklusioner, som Bent Vismann gør i notatet.

Notat skrevet af lektor Bent Vismann, Marin Biologisk Sektion

På København Universitets officielle papir med tilhørende logo har lektor, Lic. Scient., Ph.d. Bent Vismann fra Afdelingen for Biologi på Københavns Universitet i januar 2021 skrevet et notat med titlen ”INPROFEED Miljø-arbejdspakken” og underteksten:

”I dette notat rapporteres INPROFEED-projektets arbejdspakke omkring miljøeffekter af Blå Biomasses muslingeanlæg i Venøsund. Miljøeffekterne, der er undersøgt, omfatter følgende:

1) sedimentets indhold af tørstof, kvælstof og fosfor

2) sedimentets iltforbrug

3) havbundens dyreliv

4) klorofyl”

Citat slut

Notatet omhandler undersøgelser foretaget omkring et muslingeanlæg af typen Smartfarm etableret af firmaet Blå Biomasse A/S i Venø Sund (Limfjorden). Anlægget blev leveret og samlet af det norske firma Smart Farm AS. Etableringen af den første og nordligste del (ud for Oddesund Sydhavn) startede i marts 2018, og sluttede med den sydligste del ud for Humlum Havn.

Firmaet Blå Biomasse tilhører i dag det canadiske multinationale firma WSP, hvis danske afdeling blev oprettet den 30. september 2020 under navnet WSP Danmark. WSP købte den 30. august 2019 Hedeselskabets datterselskab Orbicon A/S, der ejede Blå Biomasse A/S sammen med firmaet Thyborøn Invest A/S. Blå Biomasse A/S blev etableret den 17. marts 2016.

InProFeed (Industrial Production and Processing of mussels to fish Feed) projektet er beskrevet af Miljøstyrelsen i en artikel på styrelsens hjemmeside med overskriften ”Miljøvenligt muslingemel skal blive til fiskefoder”. Det fremgår her, at projektdeltagerene er Blå Biomasse, TripleNine, Orbicon, Århus Universitet og Københavns Universitet samt at projektperioden strækker sig fra 1. september 2017 til 31. december 2020.

– Bestilt videnskab?

Da GUDP-midlerne til Blå Biomasse A/S udløb den 31. december 2020, var ejeren WSP Danmark nødt til at kvittere for disse og forsøge at få tildelt nye støttemidler, fordi indtægten ved produktionen af muslinger ikke svare til udgiften. Bent Vismanns notat er et led i dette.

Bent Vismanns undersøgelse blev betalt af WSP og brugt af WSP til at misinformere statslige instanser som f.eks. Fiskeridirektoratet, Miljøministeriets embedsmænd Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og journalister.

Ved en gennemgang af Bent Vismanns notat stod det hurtigt klart, at især undersøgelsen af bunddyrsfaunaen under selve muslingeanlægget og på to referencestationer slet ikke kan leve op til vanlig videnskabelig standard. Bunddyrsundersøgelsen spiller en stor rolle i hele undersøgelsen og WSP’s efterfølgende brug af den. Bent Vismann udtaler ganske vist, at han blot har skrevet notatet, og ikke blandet sig i den efterfølgende brugen af det. Vi noterer os dog, at Bent Vismann også optræder i Blå Biomasses prospekter.

Det eneste, herværende skrivelse skal kritisere direkte, er bunddyrsundersøgelsen. Det vil være spild af tid at gennemgå de øvrige undersøgelser, da oplysningerne i notatet er for få. Notatet vil ikke kunne bruges til en artikel i et videnskabeligt tidsskrift, da en redaktør heraf ikke vil kunne bruge de få oplysninger, der er givet. Han eller hun vil derfor nægte at opsætte en artikel til trykning i tidsskriftet.

Gennemgang af bunddyrsfaunaen beskrevet i notatet. Under afsnit 3 i notatet med overskriftens ”Bundens fauna” står der blandt andet, citat:

”I 2020 blev der udtaget bundprøver på to stationer under anlægget og på to referencestationer. På hver af de fire stationer blev der taget fire HAPS prøver. Alle prøver blev sigtet igennem 1 mm sigte og konserveret i ethanol. Analyserne af prøvernes bundfauna blev foretaget af det DANAK akkrediterede laboratorium Fishlab.”, citat slut.

Selve placeringen af de anvendte stationer for bunddyrsundersøgelsen omtales ikke specifikt i notatet. Man må derfor gå ud fra, at stationerne er de samme som vist herunder på kortfigur 1).

Fig. 1 Målingerne af havbunden blev foretaget på to stationer under anlægget og på to referencestationer.

Det fremgår på side 1 i notatet, at i alle analyser er signifikansniveauet sat til α = 0,05.

I notatets afsnit 3 ”Bundens fauna” er det nævnt, at der under anlægget blev fundet 55 arter og på reference stationerne 27 arter. Der er dog angivet flere forskellige antal arter på side 5 i notatet.

Der er ikke en liste med navnene på disse arter, men kun en omtale af blåmusling og navne på fire såkaldt sjældne arter. Man kan således ikke kontrollere påstandene om bunddyrenes fordeling efter M-AMBI indekset i fem økologiske grupper (EG: I – V) og Det Danske Kvalitets Indeks (DKI). Om M-AMBI indeks, se evt. reference 10. Om DKI-indekset, se evt. reference 11.

Det er en kendt fremgangsmåde at undlade bunddyrenes navne i en undersøgelse af Limfjordens iltfattige områder, når biomassen (g vådvægt m-2) beregnes og opgives. Herved undgår man at redegøre for, hvorfor biomassens vægt hovedsagelig stammer fra muslinger. Disse kan nemlig klappe skallerne sammen under iltsvind og lukke dem op igen, når svovlbrintens dødlige koncentration er væk.

Om fisk står der, citat, ”Omend projektets miljøpakke ikke har undersøgt antallet af fisk og deres fødeoptagelse i og under anlægget, så udgør selve anlæggets net et levested og beskyttelse for områdets fisk (visuelt observeret ved snorkeldykning). De biogene rev udgør givetvis en lokal fødekilde for områdets fisk og anlægget bidrager dermed positivt til Limfjordens fiskebestand. citat slut.

Et projekts ”miljøpakke” kan ikke undersøge noget. Det skal der personer til. At de biogene rev ”givetvis” er en fødekilde for områdets fisk, og anlægget dermed bidrager positivt til Limfjordens fiskebestand, er mere en antagelse lagt i munden på virksomhederne Blå Biomasse A/S og WSP Danmark A/S – end et videnskabeligt bevis fra et universitet i København.

Delkonklusion for afsnittet ”Bundens fauna”

På side fem i notatet er der skrevet en konklusion på faunaundersøgelsen. Citat:

”Konklusion: Ovenstående resultater viser samlet, at blåmuslinger, der er faldet af anlæggets net, har etableret biogene rev på havbunden under Blå Biomasses produktionsanlæg. På revene har et stort antal hovedsagelig epibentiske arter etableret sig, og lever tilknyttet de biogene rev. Dette har givet ophav til, at havbunden under anlægget er i en signifikant bedre økologisk status end området udenfor anlægget.

Næsten halvdelen (44 %) af arterne, som kun findes på de biogene rev under anlægget, tilhører EG I, hvilket er signifikant flere end på referencen. Dette viser, at anlæggets effekt på havbundens iltforbrug over tid ikke har bevirket dårlige iltforhold i bundvandet, da arterne tilhørende EG I ellers ikke ville have været til stede.

Dette underbygger resultaterne fra målingerne af sedimentets iltforbrug, hvor der ikke kunne vises et forhøjet iltforbrug under anlægget. De etablerede biogene rev bidrager med et lokalt mere rigt bunddyrssamfund i et område, hvor den økologiske status generelt er dårlig til moderat. Omend projektets miljøpakke ikke har undersøgt antallet af fisk og deres fødeoptagelse i og under anlægget, så udgør selve anlæggets net et levested og beskyttelse for områdes fisk (visuelt observeret ved snorkeldykning).

De biogene rev udgør givetvis en lokal fødekilde for områdets fisk og anlægget bidrager dermed positivt til Limfjordens fiskebestand.”, citat slut.

– Hvorfor lever bundfaunaundersøgelsen ikke op til videnskabelig standard?

Ved hjælp af flere ortofotos fra Miljøministeriet/Miljøstyrelsens hjemmesider, Danmarks Miljøportal samt MiljøGIS, er følgende oplysninger fundet om Blå Biomasses Smartfarm i Venø Sund. Billederne er valgt for foråret/sommeren 2020. Alle de gennemførte målinger er foretaget med måleværktøjer tilgængelige på ovenstående hjemmesider.

Der er ni sektioner (afdelinger), og ikke fem som vist på ovenstående kortfigur. De ni sektioner er nummereret startende fra den nordligste ud for Oddesund Syd Havn og slutter med den sydligste ud for Humlum Havn. Anlægget strækker sig over godt 3 km.

Nr. 1 er 360 m bred og 120 m lang. Den dækker et areal på 43.200 m2 og der er 25 rækker rør.

Nr. 2 er 360 m bred og 240 m lang. Den dækker et areal på 86.400 m2 og der er 25 rækker rør.

Nr. 3 er 290 m bred og 240 m lang. Den dækker et areal på 69.600 m2 og der er 20 rækker rør.

Nr. 4 er 310 m bred og 240 m lang. Den dækker et areal på 74.400 m2 og der er 21 rækker rør.

Nr. 5 er 280 m bred og 240 m lang. Den dækker et areal på 67.200 m2 og der er 18 rækker rør.

Nr. 6 er 250 m bred og 240 m lang. Den dækker et areal på 60.000 m2 og der er 12 rækker rør.

Nr. 7 er 250 m bred og 120 m lang. Den dækker et areal på 30.000 m2 og der er 20 rækker rør.

Nr. 8 er 250 m bred og 240 m lang. Den dækker et areal på 60.000 m2 og der er 20 rækker rør.

Nr. 9 er 250 m bred og 240 m lang. Den dækker et areal på 60.000 m2 og der er 20 rækker rør.

Hvert af de net, man monterer, er 113 m lange og 2,8 m dybe. Derfor er den korteste længde af et rør 120 m. Der skal være plads til ankertov m.m. i hver ende af røret. Se evt.de ni billeder i reference 8.

I alt er der talt 181 rækker rør med en samlet længde på 38.040 m svarende til 38 km.

De 181 rækker rør er påmonteret 1902 net med et samlet areal på 6.017.928 m2 (hullerne i maskerne iberegnet). Der må være anvendt mange ankre, for at holde de mange rækker af rør på plads.

Det samlede vandareal, disse ni sektioner dækker, er 550.800 m2 svarende til 55 hektar. Her er mellemrummene mellem sektionerne ikke medregnet.

Da der er mellemrum mellem de ni sektioner, strækker den lange række sig fra nord til syd på en strækning af ca. 3,2 km.

Sættes gennemsnitsbredden på sektionerne til 289 m, bliver det samlede overfladeareal ca. 924.800 m2. Bundarealet er lige så stort. Her er mellemrum mellem de enkelte sektioner heller ikke medregnet.

Det samlede vandvolumen med en dybde af nettene på ca. 3 m bliver derfor 2.774.400 m3 vand. Antages det, at gennemsnitsdybden fra vandoverfladen til Limfjordens bund er 5 m i gennemsnit det pågældende sted, bliver det samlede vandvolumen 4.624.000 m3. Her er mellemrummene mellem de enkelte sektioner medregnet.

Det kan således konkluderes, at der på et tidspunkt i 2020 skulle være udtaget i alt 16 såkaldte HAPS-prøver, hvoraf de otte var hentet under anlægget og de andre otte på de to referencestationer.

Det er højst sandsynligt, at der kun er oparbejdet en enkelt prøve af de fire prøver fra hver station, da der på Fishlabs hjemmeside findes denne oplysning, citat: ”2020 Marine, bottom dwelling animals sample processing (sorting, biomass determination) for 4 samples from Venøsund. The work was done for WSP.”, citat slut.

Tidspunktet på året for prøvetagningen af bundprøverne er ikke angivet, ejheller en nøjagtig position for stationerne. Den sydligste station kan være valgt under en sektion af anlægget anlagt næsten et år efter den nordligste. Der er efter al sandsynlighed tale om, at prøverne for bundfaunaen er taget på én og samme dag. Prøverne kan i så fald kun vise situationen på denne dag, og ikke over en 3-årig periode som omtalt i notatet.

De danske miljømyndigheders undersøgelser af bunddyr

Når danske miljømyndigheder skal overvåge bundfaunaen i indre danske farvande, findes der en forskrift, som skal anvendes (overholdes). Øverst på side 2 i Bent Vismanns notat står der, at NOVA Teknisk anvisning for marin overvågning er anvendt til prøvetagning af sedimentprøver med kajakprøvehenter. Det står ikke, hvilken teknisk anvisning der er anvendt for bunddyrsprøvetagning i afsnit 3, Bundens fauna.

Den tekniske anvisning for undersøgelse af blødbundsfaunaens artsdiversitet, artssammensætning, individtæthed og biomasse er skrevet af Jørgen L.S. Hansen og Alf Josefson (oprettet 3.- 2.- 2014 og gyldig til 19.-10.-2020). Den hedder Teknisk anvisning, Blødbundsfauna version 3. 6)

Artsdiversiteten og artssammensætningen indgår i beregning af det Danske Kvalitets Indeks (DKI), som beskriver miljøtilstanden bestemt ud fra faunasamfundet.

Den bagvedliggende rapport til denne anvisning hedder ”NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning, 4.1 Blødbundsfauna”. Den er også skrevet af Jørgen L.S. Hansen og Alf Josefson, men der er også tilknyttet en Jørgen Nørrevang Jensen fra International Council for the Exploration of the Sea (ICES). Rapporten er fra 11.-11.-2004. Rapporten indeholder prøvetagning på alle bundtyper.7)

Ifølge Teknisk anvisning for Blødbundsfauna version 3, så gælder bl.a. følgende:

Prøvetagning skal foregå i perioden 1. marts – 31. maj.

I nye områder udvælges stationerne inden for et relativt homogent område med hensyn til dybde og sedimentforhold, så det er muligt at udtage velegnede bundfaunaprøver.

Antallet af prøver taget på hver station, afhænger af prøvetagningsudstyret. Det samlede areal skal være mindst 0,6 m2. Med en HAPS kernebundhenter med et prøveareal på 0,0143 m2 skal der således tages 42 prøver.

En HAPS-kernebundhenter har normalt en diameter på ca. 13,5 cm (areal: 143 cm2 = 0,0143 m2). Bundhenteren henter en cylinderformet kerne op, hvis volumen er afhængig af bundforholdene.

Et eksempel på en HAPS kerne-bundhenter fra firmaet KC Denmark i Silkeborg, der kan optage en kerne med en diameter på 13,6 cm (areal 145 cm2) og et maksimalt volumen på ca. 4,5 liter.

Position samt dybderne noteres prøvevis, og prøverne tages på de samme positioner hvert år. De enkelte prøver behandles, analyseres og indrapporteres altid hver for sig.

For hver sedimentkerne noteres sedimentoverfladens farve, dybden af det oxiderede overfladelag, lugt af svovlbrinte samt en kort beskrivelse af sedimenttypen.

Kernebundhenter (HAPS) med en diameter på 13,5 cm (areal: 0,0143 m2) skal anvendes, hvor det overhovedet er muligt.

Sigte med maskevidde på 1 mm anvendes i felten umiddelbart efter prøvetagningen. Hver prøve skal sigtes, opbevares og mærkes separat. Efter sigtning konserveres prøven med 96 % ethanol til en slutkoncentration på 70 %.

I laboratoriet tælles artsvis og prøvevis. Alle bestemmelser skal vedlægges etiketter artsvis og prøvevis.

Biomassebestemmelsen skal ske separat for hver art i hver prøve og bestemmes ved enten vådvægt eller tørvægt, dog således at vådvægt skal prioriteres, da tørring ødelægger dyrene og umuliggør efterfølgende kontrol af artsbestemmelsen. Hvis nogle arter har meget lille biomasse, dvs. < 0,1 mg og derfor ikke kan vejes, sættes biomassen til 0,1 mg.

Vådvægt. Dyrene vejes med en nøjagtighed på 0,1 mg straks efter, at al overskudsvæske er fjernet.

Væsken fjernes ved at lægge (og eventuelt vende) dyrene på filterpapiret, indtil man ikke mere kan iagttage vådt på overfladen. Denne proces tager blot få sekunder for mindre dyr, men mindst 20 sekunder for større dyr.

Skalbærende dyr vejes med skaller. De skal derfor åbnes og stilles på højkant for at fjerne overskudsvæsken.

Tørvægt. Tørrede dyr vejes med en nøjagtighed på 0,1 mg efter at dyrene er tørret i varmeskab ved 60o C til konstant vægt (normalt 18-24 timer).

Fra den føromtalte baggrundsrapport, NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.1 Blødbundsfauna, kan følgende fremhæves:

Bunddyr fremkommer fordelt på havbunden i større eller mindre klumper, så prøvetagningsmetoden, herunder bundhenterens areal og udformning, spiller en væsentlig rolle for de opnåede resultater Jo større tilfældig variation, desto flere prøvetagningsstationer og prøvetagninger er man nødt til at anvende, når man nødvendigvis er henvist til at bruge statistik.

Hvilken grad af præcision, man vælger, er afgørende for resultatet. Resultatet af indledende undersøgelser er nødvendige for at bestemme det nødvendige antal prøver, man skal tage for med en given sikkerhed at kunne detektere en forandring, som er større end en fastsat grænse.

Med 45 prøver pr. område, er det muligt at detektere en forandring på 30-40 % i den totale individtæthed med en rimelig sikkerhed. Ønsker man at detektere ændringer i individantal og biomasse på artsniveau, kræves ofte et større antal prøver. Da prøvearealet for en HAPS kernehenter kun er ca. 0,015 m2, vil kvaliteten af bundfaunaundersøgelsen med hensyn til beskrivelsen af artsrigdommen direkte følge antallet af prøver.

Både artsrigdommen og individtætheden varierer med sæsonen, og det anbefales, at prøvetagningen foregår i sæsonen marts-maj. Tages prøverne i september-oktober, vil iltsvind blive sløret af larvenedslag, der ikke afspejler områdets generelle tilstand. Ved undersøgelser af effekten af iltsvind skal prøvetagningen foretages umiddelbart efter iltsvindet.

Planer om faunaundersøgelser skal godkendes af Det Marine Fagdatacenter. Data indrapporteres årligt til DMU i STANDAT-format for marine bundfaunadata.

Kommentarer til bunddyrsundersøgelsen

Så vidt de regler, der gælder for udtagning og sortering af bundfaunaprøver i danske farvande.

I notatet fra 1. januar 2021, udarbejdet af, Bent Vismann, er det nævnt, at der på hver af de fire stationer er udtaget fire bundprøver med en HAPS kernebundhenter. Det giver 16 prøver i alt.

Der er udtaget fire prøver i den nordlige ende af anlægget og fire prøver i den sydlige ende. Se figur 1 i notatet. Der er yderligere udtaget fire prøver på hver af to referencestationer. Deres placering ses også i fig. 1. Hvilken HAPS bundhenter, og hvilken diameter denne har, er ikke nævnt.

Som tidligere nævnt er der tilsyneladende kun sorteret én prøve fra hver station på det af DANAK akkrediterede laboratorium Fishlab. 5) Det vil sige, at der kun foreligger to prøver taget under det 924.800 m2 store anlæg.

En HAPS-bundhenter har normalt en diameter på ca. 13,5 cm, hvilket sætter den i stand til at optage et areal på 143 cm2 = 0,0143 m2.

Hvis der er taget to prøver med et areal på 2 x 0,0143 m2, er der taget prøver på bare 0,0286 m2 af de 924.800 m2 bund, der er under anlægget. Andelen giver 924.800 divideret med 0,0286 = 32.335.664. Det vil sige, at udtalelserne om bunddyrene bygger på en 32 millioner 333 tusinde 664 del af det samlede areal under anlægget.

Om prøvetagning står der bl.a. i Miljøstyrelsens materiale følgende:

Antallet af prøver taget på hver station, afhænger af prøvetagningsudstyret. Det samlede areal skal være mindst 0,6 m2. Med en HAPS kernebundhenter med et prøveareal på 0,0143 m2 skal der således tages 42 prøver.

Den manglende signifikans

I Bent Vismanns notat (side 1) står der, at i alle analyser er signifikansniveauet sat til α = 0,05.

Man kan godt udtage to prøver med et samlet areal på 0,0286 m2 på et areal på 924.800 m2 og så komme med den antagelse, at disse to prøver er repræsentative for hele anlæggets areal.

Men man vil dumpe til eksamen på enhver højere læreanstalt i Danmark – måske med den tilføjelse, som vor gamle mentor lektor Hans Mathiesen på AU altid gav sine elever:

“At antagelser og åbenbaringer ikke kan anvendes i videnskabeligt øjemed.”

Det oplyste signifikantniveau kan umuligt opnås med det antal af prøver, der er taget på det store areal.

Der er således intet videnskabeligt grundlag for at udtale noget af følgende:

1) at der er et signifikant større antal arter under anlægget end på referencestationerne i Venø Sund.

2) at individtætheden er større under anlægget end på referencestationerne i Venø Sund.

3) at der er etableret biogene rev på havbunden under produktionsanlægget, hvor et stort antal af hovedsagelig epibentiske arter har etableret sig.

4) at de etablerede biogene rev bidrager med et lokalt mere rigt bunddyrssamfund i et område, hvor den økologiske status generelt er dårlig til moderat.

5) at havbunden under anlægget er i en signifikant bedre økologisk status end området udenfor anlægget.

6) at selv om undersøgelsen ikke her omfatter antallet af fisk og deres fødeoptagelse i og under anlægget, så udgør selve anlæggets net et levested og beskyttelse fjordområdets fisk (visuelt observeret ved snorkeldykning).

7) at de biogene rev udgør en lokal fødekilde for områdets fisk og anlægget bidrager dermed positivt til Limfjordens fiskebestand.

Der er således intet videnskabeligt grundlag for at udtale noget af ovenstående.

Om biogene rev

Definitionen på biogene rev af blåmuslinger i danske farvande, er sat til at være banker på minimum 50 m x 50 m, svarende til et minimumsareal på 2500 m2. Minimumsdækningsgraden er fastsat til 30 %.

Et biogent rev skal have en stabilitet, så revet er til stede indenfor det udpegede område over en længere årrække. Blåmuslinger er generelt kortlivede, og der er dokumenteret en meget høj grad af dynamik i afgrænsede banker over tid både nationalt i udpegede Natura 2000-områder samt internationalt.

Dette er særligt et fremtrædende fænomen i eutrofierede områder, hvor store bestande af blåmuslinger under alle omstændigheder er en indikation på ugunstige forhold. Der er indikationer på, at de mest stabile forekomster er karakteriserede ved at bestå af flere kohorter.

Minimumsstabiliteten kan måles som tilstedeværelse af mindst 3 kohorter på revet, det vil sige, at der skal forekomme muslinger i tre forskellige størrelsesklasser.

De tilknyttede arter i et biogent rev vil ofte være gammarider, polychaeter, andre muslingearter, strandkrabber (Carcinus maenas) og snegle (for eksempel Littorina littorea), stor rur (Balanus balanus), brakvandsrur (Amphibalanus improvisus) og trekantsorm og mindre rødalger.

Samlet kan biogene rev af blåmuslinger således defineres som sammenhængende arealer på minimum 2500 m2 med en gennemsnitlig dækningsgrad af blåmuslinger på minimum 30 % og tilstedeværelse af mindst 3 kohorter af blåmuslinger.

 

Anbefaling

Da notatet af januar 2021 er skrevet på Københavns Universitets officielle papir, skal vi bede Udvalget vedrørende god videnskabelig praksis undersøge sagen nærmere og komme med en udtalelse om lødigheden af notatet.

 

Randers og Sabro den 15. marts 2021,

Steen Ulnits, cand. scient
Skytten 116
8920 Randers NV
steen@ulnits.dk

Flemming Højgaard Madsen, cand. scient
Rødkærvej 13
8471 Sabro
flemmingh.madsen@jubii.dk

Efterskrift

Af Universitetsloven § 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik.

”Københavns Universitets forskning er fri af økonomiske, ideologiske og politiske særinteresser. Forskningen udvider grænserne for erkendelse og udfordrer vante forestillinger. Centralt står grundforskningen, der måler sig med internationale standarder. Forskningen udføres med ansvarlighed over for dens genstand, valget af metode samt anvendelsen af resultatet”.

Sådan står der at læse i Københavns Universitets værdigrundlag.

Reference: Arbejdsgruppen for Praksisudvalget på Københavns Universitet (december 2004): Vejledning til regler for god videnskabelig praksis.

https://praksisudvalget.ku.dk/regler_vejl/vejledning_til_regler.pdf/

Øvrige referencer:

1) Vismann, Bent (januar 2021): INPROFEED Miljø-arbejdspakken. University of Copenhagen Department of Biology.

https://www.wsp.com/da-DK/nyheder/2021/nye-undersgelser-viser-store-positive-miljeffekter-ved-muslingeanlg. Se nederst på siden.

2) Miljøstyrelsen (2017): Miljøvenligt muslingemel skal blive til fiskefoder.

https://mst.dk/erhverv/groen-virksomhed/groent-udviklings-og-demonstrationsprogram-gudp/gudp-projekter/2017-projekter/industrial-production-and-processing-of-mussels-to-fish-feed-inprofeed/

3) Hansen, Magnus Bording (10. februar 2021) På bar Bund. Mirakelkur. Landbrugets kvælstof skal fjernes med blåmuslinger, og støttemillionerne er på vej. Men er det kvaksalveri? Weekendavisen.

https://www.weekendavisen.dk/2021-6/samfund/paa-bar-bund

4) WSP Danmark (18. januar 2021): Nye undersøgelser viser store positive miljøeffekter ved muslingeanlæg

https://www.wsp.com/da-DK/nyheder/2021/nye-undersgelser-viser-store-positive-miljeffekter-ved-muslingeanlg

5) http://fishlab.dk/CustomerData/Files/Folders/4-cv/1215_cv-ap-adina-pall-english-200121.pdf

6) Hansen, Jørgen L.S., Josefson, Alf B. (3.-2.-2014): Blødbundsfauna, teknisk anvisning, version 3 gyldig fra 19.-10.-2020. Institut for Bioscience, Aarhus Universitet:

https://bios.au.dk/fileadmin/rks.au.dk/Fagdatacentre/Marin/TA/TA_M19_Bloedbundsfauna_ver3.pdf

7) Hansen, Jørgen L.S., Josefson, Alf B. og Jensen, Jørgen Nørrevang (2004): NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.1 Blødbundsfauna. Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

https://www2.dmu.dk/1_om_dmu/2_tvaer- funk/3_fdc_mar/programgrundlag/TekAnv2004_2009/Del4/TA04_4_1_Bloedbundsfauna.pdf

8) Henriksen, Hans B. (14. marts 2018): ”Blå Biomasse” på Oddesund Havn. Til denne artikel er der knyttet ni fine fotos, der viser hvordan det norske firma ”Smart Farm AS montering de net, Blå Biomasse A/S vil udsætte i Venø Bugt. Se artiklen og billederne her:

https://thylandsavis.dk/nyheder/blaa-biomasse-paa-oddesund-havn/0f77f694-bf10-4750-ae35-7520cdc1a936  og andre billeder på det norske firmas hjemmeside:

https://www.smartfarm.no/

9) Dahl, Karsten og Petersen, Jens Kjerulf (marts 2018): Definition på biogene rev. Miljøprojekt nr. 1992, marts 2018. Miljøstyrelsen, DTU Aqua.

https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2018/mar/definition-af-biogene-rev/

10) Sigovini, M., Keppel, E. & Tagliapietra, (2013) D. M-AMBI revisited,  Looking inside a widely-used benthic index. Hydrobiologia 717, 41–50 (2013).

https://doi.org/10.1007/s10750-013-1565-y

11) Hansen, Jørgen og Josefson, Alf (24. oktober 2013): Kommentarer vedr. Basisanalyse 2013: Opgave 3.3 Marin – Klargøring af bundfaunadata og beregning af DKI-index. Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Basisanalyser/basisanalyse_3_3_Marin_DKI-index__24._oktober_2013_.pdf

12) Nils Hedberg, Nils Kautsky m.fl. Stockholms Universitet (2018): Nutrient removal capacity and potential ecological consequences of blue mussel farms for nutrient abatement in the Baltic Sea s.1,2.

https://balticeye.org/globalassets/fokusomraden/overgodning/musselfarming/nutrient-removal-capacity-and-potential-ecological-consequences-of-blue-mussel-farms-for-nutrient-abatement-in-the-baltic-sea.pdf

Den 18. januar 2021: WSP Danmark A/S lægger følgende ud på virksomhedens hjemmeside:

Nye undersøgelser fra KU

Københavns Universitet har, med støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), over en 3-årig periode (2018-2020) undersøgt følgende miljøeffekter både under opdrætsanlægget og på referencestationer uden for opdrætsområdet:

1. Sedimentets indhold af tørstof, kvælstof og fosfor

2. Sedimentets iltforbrug

3. Havbundens dyreliv

4. Klorofyl

Hovedkonklusionerne fra Københavns Universitets undersøgelser viser:

I henhold til EU’s vandrammedirektiv kan bunden ud fra bunddyrssamfundet under muslingeopdrætsanlægget kvalificeres som værende i høj-god økologisk tilstand, hvor de målinger der blev taget fra referencepunkter væk fra anlægget, viste god-moderat økologisk tilstand.

De blåmuslinger der er faldet af opdrætsanlægget net, har etableret biogene rev på havbunden. På revene har et stort antal hovedsagelige epibentiske arter etableret sig, og lever tilknyttet de biogene rev. Næsten halvdelen af arterne, som kun fandtes på de biogene rev under anlægget, tilhører gruppen EG I, som rummer arter der er meget følsomme overfor organisk belastning og derfor hyppigt findes i og på ikke forurenende sedimenter.

Der blev bl.a. fundet sjældne arter, der ikke er fundet i Limfjorden siden 1990’erne. Mange af arterne under anlægget udgør et direkte fødegrundlag for fiskeyngel, og er derved med til at styrke fiskebestande i Limfjorden.

Det er påvist, at filtrationen, som anlæggets bestand af blåmuslinger udfører, resulterer i en reduktion af klorofylkoncentration indenfor anlægget, og i op til 200 m nedstrøms fra anlægget. Muslingernes filtration kunne også måles som en forøget klarhed af vandet.

Der har ikke været signifikant forhøjet iltforbrug under muslingeanlægget.

Se video om miljøeffekter af muslingeopdræt her https://vimeo.com/500457195

Skal vi nå de mål, vi har forpligtet os til i EU’s vandrammedirektiv, skal der arbejdes på land med at reducere tilførsel af næringsstoffer til fjordene samt i vand ved at fjerne nogle af de næringsstoffer, der gennem generationer har ophobet sig i det kystnære marine miljø.

Muslingeopdræt skal ses som et væsentligt supplement til de virkemidler, der anvendes på land. Når først næringsstofferne er kommet ud i vores fjordsystemer, er det kun opdræt og høst af muslinger og tang, der kan fjerne det, hvoraf førstnævnte er det mest effektive.

Muslinger som bæredygtigt protein som potentiel erstatning for soya

Blå Biomasse A/S etablerede i 2017 Danmarks største industrielle muslingeopdræt i Limfjorden ved Venø Sund, hvor der årligt produceres ca. 8.000 tons muslinger. Ved høst af disse fjernes der 104-137 tons kvælstof (N) og 5,7-13 tons fosfor (P) fra fjorden.

En projektgruppe bestående af Blå Biomasse A/S, Ingrediensproducenten TripleNine Group A/S, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, WSP og Leroy Seafood, har med støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), demonstreret og udviklet industriel produktion af blåmuslinger, hvor muslingerne forarbejdes til et bæredygtigt foder, der kan reducere import af soya.

Derudover vil muslingeopdræt som virkemiddel tilføre en samfundsmæssig værdi ved at øge beskæftigelsen i landområderne.