Københavns universitet afviser at behandle klagen

1. januar 2001

Københavns universitet afviser at behandle klagen

1. januar 2001

Den 7. april kvitterede Praksisudvalget ved Københavns Universitet for modtagelsen af en klage over et notat forfattet af Bent Vismann.

Den 21. april har indklagede Bent Vismann forholdt sig til de fremsatte klager. Praksisudvalget har desværre besluttet ikke at viderebringe hans kommentarer til klagen.

Den 19. maj kom der svar fra Praksisudvalget, som havde behandlet klagen og besluttet sig for at afvise behandling. Udvalget har ikke forholdt sig til det faglige indhold af klagen.

Praksisudvalget har besluttet ikke at forholde sig til klagen, da dennes indhold ligger uden for udvalgets kompetance og arbejdsområde. Udvalget henviser til, at man kun kan forholde sig til sager, der indeholder “fabrikering, forfalskning og plagiering, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning”.

Praksisudvalget mener således ikke, at Bent Vismanns notat indeholder nogle af disse beskyldninger. Praksisudvalget tager derfor ikke stilling til notatets videnskabelige kvalitet eller mangel på samme. Men noterer blot, at udvalget ikke forholder sig til “spørgsmål om videnskabelige teoriers holdbarhed” eller “spørgsmål om forskningskvaliteten af et videnskabeligt produkt”.

Det indklagede notat omhandler miljøpåvirkningen fra Blå Biomasses “smartfarm” ved Venø Sund i Limfjorden.  Et anlæg, som strækker sig 3,2 km fra nord til syd, og som omfatter 38 km 30 cm tykke plastrør, der holder 1.902 net med et samlet areal på 6.017.928 m2 tæt besat med muslinger, oppe.

Notatet er siden blevet refereret flittigt og positivt til af blandt andet Hedeselskabet, Blå Biomasse, WSP og Fiskeristyrelsen, der alle er interessenter i muslingeopdrættet. Det er sket under overskrifter som, at “nye undersøgelser viser store positive miljøeffekter ved muslingeanlæg”.

Klagestillerne påpeger derimod, at Vismanns undersøgelser er yderst mangelfulde. At de slet ikke lever op til hverken national eller international standard og derfor ikke kan bruges til at konkludere noget sådant ud fra. Klagestillerne påpeger flere punkter, hvor der kan drages berettiget tvivl om konklusionerne, som på nogle områder kan ligne bestilt arbejde.

Klagestillerne havde håbet på en faglig stillingtagen til de anvendte metoder og de konklusioner, som Bent Vismann efterfølgende har draget. Seks ugers ventetid forekommer som lang tid til en afvisning af overhovedet at ville behandle klagen. Men måske der har været mange og lange diskussioner i Praksisudvalget forinden. Det oplyser man blot ikke noget om.

Journalist Flemming Seiersen fra webmediet gylle.dk spurgte efterfølgende Praksisudvalgets formand Mads Bryde Andersen, hvad man så skal gøre, hvis man vil rejse kritik af forskning fra Københavns Universitet:

– Så må man skrive videnskabelige debat-artikler om det, lød svaret fra formanden.

Klagen sendes i første omgang videre til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, som har tre faglige underudvalg – heraf et naturvidenskabeligt – i forventning om en nærmere faglig afklaring her. I mellemtiden er der så også kommet nye oplysninger til.

For øvrigt lader det til, at WSP har fjernet Bent Vismann(s notat) fra deres nyhedsside

 

Klagen er officielt indgivet af Flemming Højgaard Madsen og Steen Ulnits.

Steen Ulnits er fiskeribiolog, cand. scient fra Aarhus Universitet, hvor han beskæftigede sig med saltvandstolerance hos laksefisk. Han har arbejdet med opdræt af fisk og skaldyr i Mellemøsten, Kina og Sydamerika, men beskæftiger sig i dag udelukkende med formidling af miljøstof. Forfatter til 30+ bøger om vandmiljø, fiskeri og fiskeopdræt.

Flemming Højgaard Madsen er biolog, cand. scient fra Aarhus Universitet. Han er grundlægger af Cheminova-Gruppen og har siddet i Aarhus Universitets Forskningsfond i flere år. Han har ligeledes været bestyrer af Marinbiologisk Laboratorium i Rønbjerg. Medforfatter til bogen “Fisk kan ikke tale” om forureningen fra Cheminova.

Flemming Højgaard Madsen har været æresmedlem af Danmarks Naturfredningsforening siden 1984.

Den 7. april kvitterede Praksisudvalget ved Københavns Universitet for modtagelsen af en klage over et notat forfattet af Bent Vismann.

Den 21. april har indklagede Bent Vismann forholdt sig til de fremsatte klager. Praksisudvalget har desværre besluttet ikke at viderebringe hans kommentarer til klagen.

Den 19. maj kom der svar fra Praksisudvalget, som havde behandlet klagen og besluttet sig for at afvise behandling. Udvalget har ikke forholdt sig til det faglige indhold af klagen.

Praksisudvalget har besluttet ikke at forholde sig til klagen, da dennes indhold ligger uden for udvalgets kompetance og arbejdsområde. Udvalget henviser til, at man kun kan forholde sig til sager, der indeholder “fabrikering, forfalskning og plagiering, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning”.

Praksisudvalget mener således ikke, at Bent Vismanns notat indeholder nogle af disse beskyldninger. Praksisudvalget tager derfor ikke stilling til notatets videnskabelige kvalitet eller mangel på samme. Men noterer blot, at udvalget ikke forholder sig til “spørgsmål om videnskabelige teoriers holdbarhed” eller “spørgsmål om forskningskvaliteten af et videnskabeligt produkt”.

Det indklagede notat omhandler miljøpåvirkningen fra Blå Biomasses “smartfarm” ved Venø Sund i Limfjorden.  Et anlæg, som strækker sig 3,2 km fra nord til syd, og som omfatter 38 km 30 cm tykke plastrør, der holder 1.902 net med et samlet areal på 6.017.928 m2 tæt besat med muslinger, oppe.

Notatet er siden blevet refereret flittigt og positivt til af blandt andet Hedeselskabet, Blå Biomasse, WSP og Fiskeristyrelsen, der alle er interessenter i muslingeopdrættet. Det er sket under overskrifter som, at “nye undersøgelser viser store positive miljøeffekter ved muslingeanlæg”.

Klagestillerne påpeger derimod, at Vismanns undersøgelser er yderst mangelfulde. At de slet ikke lever op til hverken national eller international standard og derfor ikke kan bruges til at konkludere noget sådant ud fra. Klagestillerne påpeger flere punkter, hvor der kan drages berettiget tvivl om konklusionerne, som på nogle områder kan ligne bestilt arbejde.

Klagestillerne havde håbet på en faglig stillingtagen til de anvendte metoder og de konklusioner, som Bent Vismann efterfølgende har draget. Seks ugers ventetid forekommer som lang tid til en afvisning af overhovedet at ville behandle klagen. Men måske der har været mange og lange diskussioner i Praksisudvalget forinden. Det oplyser man blot ikke noget om.

Journalist Flemming Seiersen fra webmediet gylle.dk spurgte efterfølgende Praksisudvalgets formand Mads Bryde Andersen, hvad man så skal gøre, hvis man vil rejse kritik af forskning fra Københavns Universitet:

– Så må man skrive videnskabelige debat-artikler om det, lød svaret fra formanden.

Klagen sendes i første omgang videre til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, som har tre faglige underudvalg – heraf et naturvidenskabeligt – i forventning om en nærmere faglig afklaring her. I mellemtiden er der så også kommet nye oplysninger til.

For øvrigt lader det til, at WSP har fjernet Bent Vismann(s notat) fra deres nyhedsside

 

Klagen er officielt indgivet af Flemming Højgaard Madsen og Steen Ulnits.

Steen Ulnits er fiskeribiolog, cand. scient fra Aarhus Universitet, hvor han beskæftigede sig med saltvandstolerance hos laksefisk. Han har arbejdet med opdræt af fisk og skaldyr i Mellemøsten, Kina og Sydamerika, men beskæftiger sig i dag udelukkende med formidling af miljøstof. Forfatter til 30+ bøger om vandmiljø, fiskeri og fiskeopdræt.

Flemming Højgaard Madsen er biolog, cand. scient fra Aarhus Universitet. Han er grundlægger af Cheminova-Gruppen og har siddet i Aarhus Universitets Forskningsfond i flere år. Han har ligeledes været bestyrer af Marinbiologisk Laboratorium i Rønbjerg. Medforfatter til bogen “Fisk kan ikke tale” om forureningen fra Cheminova.

Flemming Højgaard Madsen har været æresmedlem af Danmarks Naturfredningsforening siden 1984.