Tal og tilskud til muslingeopdræt – 4
7. december 2023
Tal og tilskud til muslingeopdræt – 4
7. december 2023
Artikel 4 ud af 7:
SUBMUSSEL, der ikke vil synke
Muslingeerhvervet er et af de mest støttede eller subventionerede inden for akvakulturen. Siden årtusindskiftet er der således udbetalt mere end 150 millioner tilskudskroner til en lille håndfuld firmaer med et fåtal ejere. Tilsvarende er et stort antal firmaer lukket ned eller gået konkurs.
Limfjordens Miljøråd ved Sanne Hørup har brugt timer og dage på at få overblik over de mange transaktioner, der er sket – hovedsagelig med Limfjorden som skueplads. Tallene i denne serie af artikler stammer fra aktindsigter søgt hos Fiskeristyrelsen, Google-søgninger på årsregnskaber, afrapporteringer fra GUDP med mere.
Forklaringen på de mange tilskud til ofte meget fantasifulde projekter har især været ønsket om fjernelse af kvælstof fra vandet – via opdræt og høst af muslinger. Planen har været og er vist stadig, at det omgivende landbrug da vil kunne forurene videre inde på land, som om intet var sket. Oprindelig skulle de opdrættede muslinger omdannes til muslingemel, som så kunne indgå i produktionen af svinefoder. Flere år senere er der stadig ingen produktion af dette muslingemel. Så nu har man ændret målsætningen.
Den lovede kvælstof-fjernelse er nemlig ikke sket i blot tilnærmelsesvis det omfang, der blev stillet i udsigt, men de fulde tilskud til projekterne er skam hævet. Læs Sanne Hørups gennemgang af millionernes færden gennem milliarderne af tilfangetagne og lokalt forurenende blåmuslinger, i alt fra linemuslinger til gigantiske smartfarms. Der er adskillige gengangere blandt aktørerne.
Herunder kommer det fjerde udpluk af de mange og millionstore tilskudsprojekter. Flere følger i de kommende uger, mens julestemningen langsomt breder sig til muslingefarmene.
Tilskudsbeløb er markeret med blåt. Manglende produktion med rødt. Og fjernet kvælstof med grønt.
MUSLINGER, ØSTERS OG TANG
LIMFJORDEN
MUMIPRO: 15,5 MIO. (2017-2020 Innovationsfonden).
Dansk Skaldyrcenter Jens Kjerulf Petersen, Wittrup Seafood A/S, Limfjordsrådet, Aarhus Universitet institut for husdyrvidenskab Jan Værum Nørgaard, Københavns Universitet, Seafood Limfjord ApS, Vilsund Blue A/S.
Formål: At generere den nødvendige viden til, at der kan etableret en produktion af op til 100.000 ton muslinger årligt i linemuslingeopdræt. Primært beregnet til økologisk svine- og hønsefoder.
Leverandør af økosystem tjenesteydelser til det kystnære vandmiljø som virkemiddel til opnåelse af god økologisk tilstand (fjernelse af kvælstof).
Test af produktion af muslinger på smartfarm på anlæg 112 Skive Fjord.
Vision: Inden for 6-10 år efter projektets afslutning forventes en produktion på op til 100.000 ton blåmuslinger årligt. Årlig kvælstoffjernelse 1.000-2000 ton.
Fakta: Kilde Fiskeristyrelsens årlige akvakulturindberetning. Hele Danmark primært Limfjorden. Dyrkning af muslinger på smartfarm starter for alvor i 2018.
2018: 37 anlæg. Fraført: 4.516 ton muslinger. 54,2 ton kvælstof.
2019: 32 anlæg. Fraført: 7.333 ton muslinger. 88,0 ton kvælstof.
2020: 46 anlæg. Fraført: 6.317 ton muslinger. 75,8 ton kvælstof.
2021: 48 anlæg. Fraført: 8.485 ton muslinger. 101,8 ton kvælstof.
I alt fraført: 319,9 ton kvælstof ud af de 1.000-2.000 ton lovede.
2022 & 2023?
SEAPAR: 5,9 MIO. (2017-2021 GUDP)
Nordisk Tang ApS, Københavns Universitet, DTU, Fermentationexperts A/S, Rønbækgård.
Formål: At udvikle et fodertilskud baseret på tang og fermenteret tang, der skal bekæmpe ormeparasitter hos svin. Fjernelse af kvælstof fra vandmiljøet.
Vision: Sundere grise. Renere vandmiljø.
Fakta: Kilde Fiskeristyrelsens årlige akvakulturindberetning. Hele Danmark
2017: ? tanganlæg. Fraført: 1 ton sukkertang.
2018: ? tanganlæg. Fraført 12 ton sukkertang.
2019: 0
2020: ? tanganlæg. Fraført: 22 ton sukkertang.
2021: 3 tanganlæg. Fraført 9 ton sukkertang.
BLUE VALUE POTEIN: 460.000 KR. (2019-2020 Innovationsfonden)
Blue Value Protein ApS Lars Erik Holtegaard.
Formål: Udvinding af protein fra undermålsmuslinger.
Vision: Med metoder til ekstraktion og raffinering af protein fra små muslinger vil Blue Protein imødekomme en global efterspørgsel på nye kilder til protein til både foder og fødevarer.
SEASUS-PROTEIN: 8,3 MIO. (2020-2023 GUDP)
Nordisk Tang ApS, Danish Marine Protein A/S, HedeDanmark Orbicon, Aarhus Universitet.
Formål: At udvikle nye metoder til at udnytte to eller tre funktionelle fødevarer baseret på tang.
Vision: At bioraffineret tang bliver en ny, klimavenlig proteinkilde i plantefars. Ved at dyrke og høste tang løses samtidig et alvorligt miljøproblem i de danske farvande.
Fakta: Kilde Fiskeristyrelsens årlige akvakulturindberetning. Hele Danmark.
Forsøg med høst af søsalat foretaget i Skive inderfjord.
2021: 3 tanganlæg 9 ton sukkertang.
Ingen produktion af søsalat
SUBMUSSEL: 8,2 MIO. (2020-2023 GUDP)
Wittrup Seafood A/S, Orbicon/WSP Per Dolmer, Hvalpsund Net A/S – idag Mørenot Denmark A/S, EIVA, Valling Ship Solutions A/S
Forsøget foretages på Wittrup Seafoods anlæg 112 Skive Fjord og anlæg 65 Rotholmene nord for Hvalpsund.
Formål: Udvikling og demonstration af økologisk undersænket muslingeopdræt (Submussel). Produktion året rundt. Automatiseret høstmaskine, der løbende kan sortere og høste under vand. Fjernelse af kvælstof. Anlægget er usynligt. Også under høst (undtaget fire hjørnemarkeringer).
Der er etableret samarbejde med Blå Biomasse A/S, der muliggør, at de 40-60% af muslinger, der høstes fra et undersænket anlæg vil kunne afsættes og forarbejdes til muslingemel.
Vision: 7.500 ton submuslinger årligt. En årlig fjernelse af 97,5 ton kvælstof.
Fakta: Anlæg 112:
Fraført 2020-2023 fra Submussel-anlæg: 0 ton muslinger. 0 ton kvælstof fjernet.
Ingen af de 19 rør, der i maj 2018 blev etableret på anlægget, har på noget tidspunkt været undersænket kontrolleret.
Muslingeriet Kaj Lykke muslingeopdrætter: (høringssvar 19.04.23 forlængelse af tilladelser til muslingeopdræt på anlæg 112 og 65) citat:
“I den forsøgsperiode der har været med “submussel” projektet, har vi ikke registreret, at rørene har været undersænket. Vi havde faktisk også forstået på Wittrup, at de havde opgivet projektet, da de ikke kunne få det til at fungere”.
KULTURMUS: 7,0 MIO. (2020-2023 GUDP)
Dansk Skaldyrcenter DTU Aqua Jens Kjerulf Petersen, Foreningen Muslingeerhvervet, Centralforeningen for Limfjorden, Aarhus Universitet.
Formål: at sikre bæredygtig muslingefiskeri Danmark, da den vilde bestand af blåmuslinger er faldende.
KulturMus’ forsøg med “omplantningsbanke” og “kulturbanker” foretages i Limfjorden.
Forklaring: Bundkultur (omplantnings- og kulturbanker): Flytning af undermålsmuslinger fra et område til et andet.
Kulturbanke: Udlægning af muslinger dyrket på på line- og smartfarmanlæg.
Omplantningsbanke: Udlægning af vilde muslinger opfisket med skraberedskaber.
Fælles for omplantning- og kulturbanker: Når muslingerne efter et par år er tilpas store (konsumstørrelse) høstes de. Det foregår med bundslæbende redskaber (skrab). Disse muslinger skrabes således hele to gange, førend de ender hos forbrugeren.
Der tages forbehold for eventuelle fejl.
Limfjordens Miljøråd
v. Sanne Hørup
Kommentar
Vi ser af de her omtalte projekter, at muslingeopdrættet på det seneste har taget en afgørende drejning i forhold til udgangspunktet om kvælstoffjernelse.
Oprindelig drejede det sig nemlig om at fjerne kvælstof fra vandet. At dyrke og høste muslinger, som kunne omdannes til muslingemel. Dette mel kunne så indgå i svinefoder til nye svin, der kunne producere mere gylle, som ville blive til flere alger i primært Limfjorden. Disse kunne så blive til nye muslinger i fjorden og nyt muslingemel. Den idag velkendte “gylletrekant“.
Der blev afholdt store konferencer herom på blandt andet Aarhus Universitet og Christiansborg, og der blev hævet store milliontilskud. Men der blev bare ikke produceret muslingemel. Det viste sig, at man ikke havde den fornødne teknologi til at gøre produktionen rentabel.
Nu har dele af branchen derfor lagt kursen om, så man i stedet for store linemuslinger til konsum producerer små “miljømuslinger” industrielt på kilometerstore smartfarms med flydende PE-rør påhæftet hængende net.
Ovennævnte projekter er i alt støttet med ikke mindre end 45,36 MIO. kroner, der sammenlagt har resulteret i fjernelse af blot 319,8 ton kvælstof.
Konklusion
Det har således kostet det danske samfund 45,36 MIO. kroner at fjerne 319,8 ton kvælstof ved ovennævnte muslingeopdræt. 141.838 kroner pr. ton. En vanvittigt dyr kvælstoffjernelse, der kunne have været gjort både bedre og billigere inde på land.
Man skal samtidig være klar over, at en stor og stigende del af produktionen af små muslinger på store smartfarms ikke er tiltænkt konsum. De er i stedet beregnet til udlægning på kunstige kulturbanker og omplantningsbanker. Her vokser de sig store, inden de høstes ved muslingeskrab.
Muslinger fra omplantningsbanker har således været en tur i den tunge skraber hele to gange, inden de havner på spisebordet. Med dobbelt ødelæggelse af fjordbunden til følge.
De leverede 319,8 ton batter ikke meget og skal ses i lyset af, at Danmark i 2021 manglede en reduktion på ikke mindre end 17.000 tons udledt kvælstof for overhovedet at leve op til Vandrammedirektivet. Der er astronomisk lang vej tilbage.
Målrettet kvælstoffjernelse ved opdræt af muslinger er et dødfødt projekt, som kun dansk landbrug og muslingeaktørerne selv desperat søger at holde i live. Med en slet skjult, men millionstor erhvervsstøtte. Så landbruget kan fortsætte sin forurening af vandmiljøet inde fra land. Under falsk dække af, at muslingerne rydder op efter dem ude til vands.
I Skive Fjord er der dyrket rensende muslinger i mere end tyve år, og fjorden burde derfor være landets reneste. Det er desværre ikke tilfældet. I dag har man i stedet et tre meter tykt slamlag under og omkring anlæggene – med årligt tilbagevendende iltsvind og bundvendinger.
Artikel 4 ud af 7:
SUBMUSSEL, der ikke vil synke
Muslingeerhvervet er et af de mest støttede eller subventionerede inden for akvakulturen. Siden årtusindskiftet er der således udbetalt mere end 150 millioner tilskudskroner til en lille håndfuld firmaer med et fåtal ejere. Tilsvarende er et stort antal firmaer lukket ned eller gået konkurs.
Limfjordens Miljøråd ved Sanne Hørup har brugt timer og dage på at få overblik over de mange transaktioner, der er sket – hovedsagelig med Limfjorden som skueplads. Tallene i denne serie af artikler stammer fra aktindsigter søgt hos Fiskeristyrelsen, Google-søgninger på årsregnskaber, afrapporteringer fra GUDP med mere.
Forklaringen på de mange tilskud til ofte meget fantasifulde projekter har især været ønsket om fjernelse af kvælstof fra vandet – via opdræt og høst af muslinger. Planen har været og er vist stadig, at det omgivende landbrug da vil kunne forurene videre inde på land, som om intet var sket. Oprindelig skulle de opdrættede muslinger omdannes til muslingemel, som så kunne indgå i produktionen af svinefoder. Flere år senere er der stadig ingen produktion af dette muslingemel. Så nu har man ændret målsætningen.
Den lovede kvælstof-fjernelse er nemlig ikke sket i blot tilnærmelsesvis det omfang, der blev stillet i udsigt, men de fulde tilskud til projekterne er skam hævet. Læs Sanne Hørups gennemgang af millionernes færden gennem milliarderne af tilfangetagne og lokalt forurenende blåmuslinger, i alt fra linemuslinger til gigantiske smartfarms. Der er adskillige gengangere blandt aktørerne.
Herunder kommer det fjerde udpluk af de mange og millionstore tilskudsprojekter. Flere følger i de kommende uger, mens julestemningen langsomt breder sig til muslingefarmene.
Tilskudsbeløb er markeret med blåt. Manglende produktion med rødt. Og fjernet kvælstof med grønt.
MUSLINGER, ØSTERS OG TANG
LIMFJORDEN
MUMIPRO: 15,5 MIO. (2017-2020 Innovationsfonden).
Dansk Skaldyrcenter Jens Kjerulf Petersen, Wittrup Seafood A/S, Limfjordsrådet, Aarhus Universitet institut for husdyrvidenskab Jan Værum Nørgaard, Københavns Universitet, Seafood Limfjord ApS, Vilsund Blue A/S.
Formål: At generere den nødvendige viden til, at der kan etableret en produktion af op til 100.000 ton muslinger årligt i linemuslingeopdræt. Primært beregnet til økologisk svine- og hønsefoder.
Leverandør af økosystem tjenesteydelser til det kystnære vandmiljø som virkemiddel til opnåelse af god økologisk tilstand (fjernelse af kvælstof).
Test af produktion af muslinger på smartfarm på anlæg 112 Skive Fjord.
Vision: Inden for 6-10 år efter projektets afslutning forventes en produktion på op til 100.000 ton blåmuslinger årligt. Årlig kvælstoffjernelse 1.000-2000 ton.
Fakta: Kilde Fiskeristyrelsens årlige akvakulturindberetning. Hele Danmark primært Limfjorden. Dyrkning af muslinger på smartfarm starter for alvor i 2018.
2018: 37 anlæg. Fraført: 4.516 ton muslinger. 54,2 ton kvælstof.
2019: 32 anlæg. Fraført: 7.333 ton muslinger. 88,0 ton kvælstof.
2020: 46 anlæg. Fraført: 6.317 ton muslinger. 75,8 ton kvælstof.
2021: 48 anlæg. Fraført: 8.485 ton muslinger. 101,8 ton kvælstof.
I alt fraført: 319,9 ton kvælstof ud af de 1.000-2.000 ton lovede.
2022 & 2023?
SEAPAR: 5,9 MIO. (2017-2021 GUDP)
Nordisk Tang ApS, Københavns Universitet, DTU, Fermentationexperts A/S, Rønbækgård.
Formål: At udvikle et fodertilskud baseret på tang og fermenteret tang, der skal bekæmpe ormeparasitter hos svin. Fjernelse af kvælstof fra vandmiljøet.
Vision: Sundere grise. Renere vandmiljø.
Fakta: Kilde Fiskeristyrelsens årlige akvakulturindberetning. Hele Danmark
2017: ? tanganlæg. Fraført: 1 ton sukkertang.
2018: ? tanganlæg. Fraført 12 ton sukkertang.
2019: 0
2020: ? tanganlæg. Fraført: 22 ton sukkertang.
2021: 3 tanganlæg. Fraført 9 ton sukkertang.
BLUE VALUE POTEIN: 460.000 KR. (2019-2020 Innovationsfonden)
Blue Value Protein ApS Lars Erik Holtegaard.
Formål: Udvinding af protein fra undermålsmuslinger.
Vision: Med metoder til ekstraktion og raffinering af protein fra små muslinger vil Blue Protein imødekomme en global efterspørgsel på nye kilder til protein til både foder og fødevarer.
SEASUS-PROTEIN: 8,3 MIO. (2020-2023 GUDP)
Nordisk Tang ApS, Danish Marine Protein A/S, HedeDanmark Orbicon, Aarhus Universitet.
Formål: At udvikle nye metoder til at udnytte to eller tre funktionelle fødevarer baseret på tang.
Vision: At bioraffineret tang bliver en ny, klimavenlig proteinkilde i plantefars. Ved at dyrke og høste tang løses samtidig et alvorligt miljøproblem i de danske farvande.
Fakta: Kilde Fiskeristyrelsens årlige akvakulturindberetning. Hele Danmark.
Forsøg med høst af søsalat foretaget i Skive inderfjord.
2021: 3 tanganlæg 9 ton sukkertang.
Ingen produktion af søsalat
SUBMUSSEL: 8,2 MIO. (2020-2023 GUDP)
Wittrup Seafood A/S, Orbicon/WSP Per Dolmer, Hvalpsund Net A/S – idag Mørenot Denmark A/S, EIVA, Valling Ship Solutions A/S
Forsøget foretages på Wittrup Seafoods anlæg 112 Skive Fjord og anlæg 65 Rotholmene nord for Hvalpsund.
Formål: Udvikling og demonstration af økologisk undersænket muslingeopdræt (Submussel). Produktion året rundt. Automatiseret høstmaskine, der løbende kan sortere og høste under vand. Fjernelse af kvælstof. Anlægget er usynligt. Også under høst (undtaget fire hjørnemarkeringer).
Der er etableret samarbejde med Blå Biomasse A/S, der muliggør, at de 40-60% af muslinger, der høstes fra et undersænket anlæg vil kunne afsættes og forarbejdes til muslingemel.
Vision: 7.500 ton submuslinger årligt. En årlig fjernelse af 97,5 ton kvælstof.
Fakta: Anlæg 112:
Fraført 2020-2023 fra Submussel-anlæg: 0 ton muslinger. 0 ton kvælstof fjernet.
Ingen af de 19 rør, der i maj 2018 blev etableret på anlægget, har på noget tidspunkt været undersænket kontrolleret.
Muslingeriet Kaj Lykke muslingeopdrætter: (høringssvar 19.04.23 forlængelse af tilladelser til muslingeopdræt på anlæg 112 og 65) citat:
“I den forsøgsperiode der har været med “submussel” projektet, har vi ikke registreret, at rørene har været undersænket. Vi havde faktisk også forstået på Wittrup, at de havde opgivet projektet, da de ikke kunne få det til at fungere”.
KULTURMUS: 7,0 MIO. (2020-2023 GUDP)
Dansk Skaldyrcenter DTU Aqua Jens Kjerulf Petersen, Foreningen Muslingeerhvervet, Centralforeningen for Limfjorden, Aarhus Universitet.
Formål: at sikre bæredygtig muslingefiskeri Danmark, da den vilde bestand af blåmuslinger er faldende.
KulturMus’ forsøg med “omplantningsbanke” og “kulturbanker” foretages i Limfjorden.
Forklaring: Bundkultur (omplantnings- og kulturbanker): Flytning af undermålsmuslinger fra et område til et andet.
Kulturbanke: Udlægning af muslinger dyrket på på line- og smartfarmanlæg.
Omplantningsbanke: Udlægning af vilde muslinger opfisket med skraberedskaber.
Fælles for omplantning- og kulturbanker: Når muslingerne efter et par år er tilpas store (konsumstørrelse) høstes de. Det foregår med bundslæbende redskaber (skrab). Disse muslinger skrabes således hele to gange, førend de ender hos forbrugeren.
Der tages forbehold for eventuelle fejl.
Limfjordens Miljøråd
v. Sanne Hørup
Kommentar
Vi ser af de her omtalte projekter, at muslingeopdrættet på det seneste har taget en afgørende drejning i forhold til udgangspunktet om kvælstoffjernelse.
Oprindelig drejede det sig nemlig om at fjerne kvælstof fra vandet. At dyrke og høste muslinger, som kunne omdannes til muslingemel. Dette mel kunne så indgå i svinefoder til nye svin, der kunne producere mere gylle, som ville blive til flere alger i primært Limfjorden. Disse kunne så blive til nye muslinger i fjorden og nyt muslingemel. Den idag velkendte “gylletrekant“.
Der blev afholdt store konferencer herom på blandt andet Aarhus Universitet og Christiansborg, og der blev hævet store milliontilskud. Men der blev bare ikke produceret muslingemel. Det viste sig, at man ikke havde den fornødne teknologi til at gøre produktionen rentabel.
Nu har dele af branchen derfor lagt kursen om, så man i stedet for store linemuslinger til konsum producerer små “miljømuslinger” industrielt på kilometerstore smartfarms med flydende PE-rør påhæftet hængende net.
Ovennævnte projekter er i alt støttet med ikke mindre end 45,36 MIO. kroner, der sammenlagt har resulteret i fjernelse af blot 319,8 ton kvælstof.
Konklusion
Det har således kostet det danske samfund 45,36 MIO. kroner at fjerne 319,8 ton kvælstof ved ovennævnte muslingeopdræt. 141.838 kroner pr. ton. En vanvittigt dyr kvælstoffjernelse, der kunne have været gjort både bedre og billigere inde på land.
Man skal samtidig være klar over, at en stor og stigende del af produktionen af små muslinger på store smartfarms ikke er tiltænkt konsum. De er i stedet beregnet til udlægning på kunstige kulturbanker og omplantningsbanker. Her vokser de sig store, inden de høstes ved muslingeskrab.
Muslinger fra omplantningsbanker har således været en tur i den tunge skraber hele to gange, inden de havner på spisebordet. Med dobbelt ødelæggelse af fjordbunden til følge.
De leverede 319,8 ton batter ikke meget og skal ses i lyset af, at Danmark i 2021 manglede en reduktion på ikke mindre end 17.000 tons udledt kvælstof for overhovedet at leve op til Vandrammedirektivet. Der er astronomisk lang vej tilbage.
Målrettet kvælstoffjernelse ved opdræt af muslinger er et dødfødt projekt, som kun dansk landbrug og muslingeaktørerne selv desperat søger at holde i live. Med en slet skjult, men millionstor erhvervsstøtte. Så landbruget kan fortsætte sin forurening af vandmiljøet inde fra land. Under falsk dække af, at muslingerne rydder op efter dem ude til vands.
I Skive Fjord er der dyrket rensende muslinger i mere end tyve år, og fjorden burde derfor være landets reneste. Det er desværre ikke tilfældet. I dag har man i stedet et tre meter tykt slamlag under og omkring anlæggene – med årligt tilbagevendende iltsvind og bundvendinger.
