Tal og tilskud til muslingeopdræt – 5

15. december 2023

Tal og tilskud til muslingeopdræt – 5

15. december 2023

Artikel 5 ud af 7:

Lavtrofisk akvakultur og nye supermuslinger

Muslingeerhvervet er et af de mest støttede eller subventionerede inden for akvakulturen. Siden årtusindskiftet er der således udbetalt mere end 150 millioner tilskudskroner til en lille håndfuld firmaer med et fåtal ejere. Tilsvarende er et stort antal firmaer lukket ned eller gået konkurs.

Limfjordens Miljøråd ved Sanne Hørup har brugt timer og dage på at få overblik over de mange transaktioner, der er sket – hovedsagelig med Limfjorden som skueplads. Tallene i denne serie af artikler stammer fra aktindsigter søgt hos Fiskeristyrelsen, Google-søgninger på årsregnskaber, afrapporteringer fra GUDP med mere.

Forklaringen på de mange tilskud til ofte meget fantasifulde projekter har især været ønsket om fjernelse af kvælstof fra vandet – via opdræt og høst af muslinger. Planen har været og er vist stadig, at det omgivende landbrug da vil kunne forurene videre inde på land, som om intet var sket. Oprindelig skulle de opdrættede muslinger omdannes til muslingemel, som så kunne indgå i produktionen af svinefoder. Flere år senere er der stadig ingen produktion af dette muslingemel. Så nu har man ændret målsætningen.

Den lovede kvælstof-fjernelse er nemlig ikke sket i blot tilnærmelsesvis det omfang, der blev stillet i udsigt, men de fulde tilskud til projekterne er skam hævet. Læs Sanne Hørups gennemgang af millionernes færden gennem milliarderne af tilfangetagne og lokalt forurenende blåmuslinger, i alt fra linemuslinger til gigantiske smartfarms. Der er adskillige gengangere blandt aktørerne.

Herunder kommer det femte udpluk af de mange og millionstore tilskudsprojekter. Flere følger i de kommende uger, mens julestemningen langsomt breder sig til muslingefarmene.

 

Tilskudsbeløb er markeret med blåt. Manglende produktion med rødt. Og fjernet kvælstof med grønt.

 


 

MUSLINGER, ØSTERS OG TANG

 


LIMFJORDEN

 

SMARTTANG: 7,3 MIO. kr. (2021-2026 GUDP)

Projektdeltagere: Blå biomasse A/S, Aarhus Universitet, DTU Aqua, Fermentationexperts A/S, Wavy Wonders ApS 0g Kost ApS.

Formål: Storskala produktion af sukkertang dyrket på smartfarm (rør/net). Fokus på to slutprodukter. I form af fødevarer såsom tangchips og tangsnacks og som ingrediens i foder til svin. Tang skal forhindre tarmproblemer hos grisene. Dyrkning af sukkertang skal bidrage til af rense de kystnære farvande for næringsstoffer samt binde CO2.

SMARTTANG udvikler og tester produktionen på Blå Biomasse A/S’s anlæg i Venøsund

Vision: Danmark skal være selvforsynende.

Fakta: Kilde Fiskeristyrelsens årlige akvakulturindberetning. Hele Danmark

2021: 3 tanganlæg. Fraført: 9 ton sukkertang.

 

PROJEKT BALTIC MUPPETS: Budget 7,3 MIO. Euro (54,4 MIO.kr.) (2023-2026 EU). Bevilget tilskud?

Dyrkning af muslinger på permanent undersænkede rør/net.

Som en del af Baltic MUPPETS projektet vil Wittrup Seafood A/S sammen med Per Dolmer (Blue Research) etablere et permanent undersænket anlæg (Submussel) på to lokaliteter. Anlæg 112, Skive fjord og anlæg 65, Rotholmene nord for Hvalpsund.

Formål: Udvikling af ny værdikæde for små muslinger til foder (kæledyr) og samtidig levere økosystemtjenester til regionen og forbedre miljøforholdene. Fjernelse af kvælstof (hektarstøtte?). Salg af knowhow.

 


 

DEN BLÅ REVOLUTION

Danmarks nok mest omtalte musling, Miljømuslingen, må nu højst sandsynligt vige pladsen som nummer ét på skaldyrlobbyens TopTi liste over tilskudsmuslinger. Efter mange års tro tjeneste i kampen om at overbevise politiske beslutningstagere om, at vi skal bruge muslinger som renseanlæg for landbrugets kvælstofudledninger.

Nu er Miljømuslingens afløser fundet:

LTA MUSLINGEN – også kaldet HAVETS SUPERHELT.

Med en stigende verdensbefolkning og krav om stadigt højere levestandard skal vi være langt bedre til opdyrke de danske farvande, end vi er i dag.

Opdræt af muslinger og sukkertang til eksempelvis svinefoder vil ikke blot skabe vandmiljøforbedringer, men også klimaforbedringer i form af sparet CO2.

Det konkluderer DTU rapporten VIDENSYNTESE OM BLÅ BIOMASSE. Bestilt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

– Vi kommer ikke udenom at anvende fjordene og havet på en bæredygtig måde. Der er ikke plads til meget mere på land, og biodiversiteten er allerede presset, vurderer skaldyrprofessor Jens Kjerulf Petersen, Dansk Skaldyrcenter DTU Aqua, medforfatter på rapporten.

Og i den forbindelse skal vi lære et nyt ord at kende: LAVTROFISK akvakultur. Det er det nye “Sesam, luk dig op til” til nye tilskudsmillioner.

Lavtrofisk akvakultur betyder typisk opdræt af muslinge- og tangarter. Arter, som ikke skal fodres. Arter, som ligger længst nede i fødekæden.

400.000 ton LTA blåmuslinger og 1.500.000 ton LTA sukkertang kan blive det årlige høstudbytte fra danske farvande, konkluderer rapporten, der kun overfladisk berører de negative miljøeffekter ved muslingeopdræt og tangproduktion.

Ikke overraskende undgår forskerne at komme med et konkret bud på, hvor stort et areal der, baseret på faktuelle høsttal, skal privatiseres til en produktion i den størrelsesorden. Et standard muslingeanlæg beslaglægger et areal svarende til ca. 27 fodboldbaner.

Ifølge Fiskeristyrelses årlige akvakulturindberetning har branchen, trods 40 års forskning og et trecifret milliontilskud hertil, endnu ikke formået en årsproduktion/høst på over 10.000 ton muslinger og 60 ton tang.

Dykker man ned i Fiskeristyrelsens seneste akvakulturstatistik (2021), blev der fra 48 anlæg fraført 8.485 ton muslinger og østers (konsum).  1.050 ton undermålsmuslinger blev overført til kulturbanker og linemuslingeanlæg (strømpning). 3 tanganlæg leverede 9 ton tang.

Skaldyrprofessoren erkender, at der er visse udfordringer, der skal løses, hvis den grønne omstilling til blå bioøkonomi, skal lykkes.

Vedtagelse af den nye havplan, der vil udlægge små 5.000 km2 til visuel- og lokalforurenende muslingeopdræt (og tang).

Statsstøtte til nye forskningsprojekter (udvikling af dyrknings- og forarbejdningsmetoder).

Godkendelse af muslinger og tang som marint virkemiddel i kommende vandplan 3 (hektarstøtte?).

Statsstøtte til alle, der kaster sig ud i at dyrke muslinger og tang.

Blå Biomasse A/S, der pt ejer 6 smartfarmanlæg, står allerede klar med en ti-årig forretningsplan. En årlig høst af 150.000 ton konsum- og undermålsmuslinger der ifølge selskabet selv vil fjerne 2.500 ton kvælstof/år.

Pris 200 millioner skattekroner årligt. Eller to milliarder kroner i alt.

De første tilskud til LTA eventyret er allerede givet.


 

LTA-BOOST (østers og tang)17,8 MIO. kr. (2023-2027 Innovationsfonden).

Dansk Skaldyrcenter DTU Aqua, DTU Sustain, Muslingeriet v/Mark og Kaj Lykke, Kerteminde Seafarm ApS, Ocean Regnskov Færøerne, Oyster Boat ApS.

Formål: At udvikle lavtrofisk akvakultur (LTA) af den flade europæiske østers og den røde tang dulse (søl).

Dansk Skaldyrcenters nye 30 millioner kroner dyre østersklækkeri blev indviet i 2021.

 

OLAMUR: 8,2 MIO. EURO – 61,2 MIO. kroner (2023-2026 norsk EU-støttet projekt)

Dyrkning af LTA tang og LTA muslinger ved havvindmølleparker. Fjernelse af kvælstof.

Danske projektdeltagere:

Danmarks Tekniske Universitet: 273.225 euro (Dansk Skaldyrcenter DTU Aqua?)

Kerteminde Seafarm ApS: 118.528 euro

Aarhus Universitet: 651.645 euro

Københavns Universitet: 351.104 euro

Vattenfall Vindkraft A/S: 357.119 euro

Kattegatcenteret Driftsfond: 41.563 euro

Danmarks Meteorlogiske Institut: 338.525 euro

 


 

Der tages forbehold for eventuelle fejl.

Limfjordens Miljøråd

v. Sanne Hørup

 


Kommentar

Muslingeopdrættet i de seneste år har taget en afgørende drejning i forhold til udgangspunktet om kvælstoffjernelse. Borte er den ellers så roste “miljømusling”, der skulle fjerne kvælstof fra landbruget i gigantiske smartfarms.

Oprindelig drejede det sig nemlig om at fjerne det kvælstof fra vandet, der i overdosis leverer iltsvind, bundvendinger og fiskedød. Oprindelig drejede det sig om at dyrke og høste muslinger, som siden kunne omdannes til muslingemel.

Dette mel kunne så indgå i svinefoder til nye svin, der kunne producere mere gylle, som ville blive til flere alger i primært Limfjorden. Disse kunne så blive til nye muslinger i fjorden og nyt muslingemel. Den idag velkendte “gylletrekant“.

Der blev afholdt store konferencer herom på blandt andet Aarhus Universitet og Christiansborg, og der blev hævet store milliontilskud. Men der blev bare ikke produceret muslingemel. Det viste sig, at man ikke havde den fornødne teknologi til at gøre produktionen rentabel. Og at forventningerne til miljømuslingen var alt for store.

Nu er kursen lagt om, så man i stedet for store linemuslinger til konsum og små “miljømuslinger” til industrien vil dyrke nye lavtrofiske muslinger med designernavnet “LTA”. Det er kort for “lavtrofisk akvakultur”.

Det er stadig de samme ineffektive blåmuslinger, der er spændt for landbrugets smartfarms. Det eneste nye er introduktionen af et nyt “buzzword”, nemlig lavtrofisk, som genintroducerer drømmen om at producere foder – nu blot til kæledyr i stedet for som tidligere svin.

Darduse svinger med de nygamle LTA muslinger staven til en ny runde i det gamle “bullshit bingo” brætspil. Med mere varm luft i tomme skaller. Med mindre det da skulle lykkes at få en reel produktion op at stå.

Ovennævnte projekter er alene støttet med ikke mindre end 140,7 MIO. kroner. Indtil videre uden nogen dokumenteret fjernelse af kvælstof eller produktion af pet food.

 


Konklusion

Frem til 2027 kommer det danske muslingeeventyr ifølge ovennævnte til at koste det danske samfund 140,7 MIO. kroner – vel at mærke uden at fjerne nævneværdigt med kvælstof fra det lidende vandmiljø.

Vi skal samtidig vænne os til, at det ikke længere er svin, der betænkes med nyt foder fra miljømuslingerne. Nu er det i stedet vore kæledyr, der skal stå for forureningen af danske fjorde og havområder.

“Pet Food” er branchens nye mantra. Intet er vel for godt til de kære små. Om så fjordene undervejs skulle afgå ved døden – kvalt i mere muslingelort, end der allerede ligger på bunden under eksisterende muslingefarme.

I Skive Fjord er der dyrket “rensende” muslinger i mere end tyve år, og fjorden burde derfor være landets reneste. Det er desværre ikke tilfældet. I dag har man i stedet et tre meter tykt slamlag under og omkring anlæggene, med årligt tilbagevendende iltsvind og bundvendinger.

Altsammen forårsaget af nedsynkende lort fra milliarderne af muslinger, der nu ikke længere kaldes “miljømuslinger”, men i stedet er konverteret til “lavtrofiske”. Det lyder finere, men er nøjagtig de samme muslinger og nøjagtig det samme lort.

Målrettet kvælstoffjernelse ved opdræt af muslinger er et dødfødt projekt, som kun dansk landbrug og muslingeaktørerne selv desperat søger at holde i live. Med en slet skjult, millionstor erhvervsstøtte. Så landbruget uforstyrret kan fortsætte sin forurening af vandmiljøet inde fra land.

Under falsk dække af, at muslingerne rydder op efter dem ude til vands.

Det gør de definitivt ikke. Det er ren ønsketænkning.

 


 

Artikel 5 ud af 7:

Lavtrofisk akvakultur og nye supermuslinger

Muslingeerhvervet er et af de mest støttede eller subventionerede inden for akvakulturen. Siden årtusindskiftet er der således udbetalt mere end 150 millioner tilskudskroner til en lille håndfuld firmaer med et fåtal ejere. Tilsvarende er et stort antal firmaer lukket ned eller gået konkurs.

Limfjordens Miljøråd ved Sanne Hørup har brugt timer og dage på at få overblik over de mange transaktioner, der er sket – hovedsagelig med Limfjorden som skueplads. Tallene i denne serie af artikler stammer fra aktindsigter søgt hos Fiskeristyrelsen, Google-søgninger på årsregnskaber, afrapporteringer fra GUDP med mere.

Forklaringen på de mange tilskud til ofte meget fantasifulde projekter har især været ønsket om fjernelse af kvælstof fra vandet – via opdræt og høst af muslinger. Planen har været og er vist stadig, at det omgivende landbrug da vil kunne forurene videre inde på land, som om intet var sket. Oprindelig skulle de opdrættede muslinger omdannes til muslingemel, som så kunne indgå i produktionen af svinefoder. Flere år senere er der stadig ingen produktion af dette muslingemel. Så nu har man ændret målsætningen.

Den lovede kvælstof-fjernelse er nemlig ikke sket i blot tilnærmelsesvis det omfang, der blev stillet i udsigt, men de fulde tilskud til projekterne er skam hævet. Læs Sanne Hørups gennemgang af millionernes færden gennem milliarderne af tilfangetagne og lokalt forurenende blåmuslinger, i alt fra linemuslinger til gigantiske smartfarms. Der er adskillige gengangere blandt aktørerne.

Herunder kommer det femte udpluk af de mange og millionstore tilskudsprojekter. Flere følger i de kommende uger, mens julestemningen langsomt breder sig til muslingefarmene.

 

Tilskudsbeløb er markeret med blåt. Manglende produktion med rødt. Og fjernet kvælstof med grønt.

 


 

MUSLINGER, ØSTERS OG TANG

 


LIMFJORDEN

 

SMARTTANG: 7,3 MIO. kr. (2021-2026 GUDP)

Projektdeltagere: Blå biomasse A/S, Aarhus Universitet, DTU Aqua, Fermentationexperts A/S, Wavy Wonders ApS 0g Kost ApS.

Formål: Storskala produktion af sukkertang dyrket på smartfarm (rør/net). Fokus på to slutprodukter. I form af fødevarer såsom tangchips og tangsnacks og som ingrediens i foder til svin. Tang skal forhindre tarmproblemer hos grisene. Dyrkning af sukkertang skal bidrage til af rense de kystnære farvande for næringsstoffer samt binde CO2.

SMARTTANG udvikler og tester produktionen på Blå Biomasse A/S’s anlæg i Venøsund

Vision: Danmark skal være selvforsynende.

Fakta: Kilde Fiskeristyrelsens årlige akvakulturindberetning. Hele Danmark

2021: 3 tanganlæg. Fraført: 9 ton sukkertang.

 

PROJEKT BALTIC MUPPETS: Budget 7,3 MIO. Euro (54,4 MIO.kr.) (2023-2026 EU). Bevilget tilskud?

Dyrkning af muslinger på permanent undersænkede rør/net.

Som en del af Baltic MUPPETS projektet vil Wittrup Seafood A/S sammen med Per Dolmer (Blue Research) etablere et permanent undersænket anlæg (Submussel) på to lokaliteter. Anlæg 112, Skive fjord og anlæg 65, Rotholmene nord for Hvalpsund.

Formål: Udvikling af ny værdikæde for små muslinger til foder (kæledyr) og samtidig levere økosystemtjenester til regionen og forbedre miljøforholdene. Fjernelse af kvælstof (hektarstøtte?). Salg af knowhow.

 


 

DEN BLÅ REVOLUTION

Danmarks nok mest omtalte musling, Miljømuslingen, må nu højst sandsynligt vige pladsen som nummer ét på skaldyrlobbyens TopTi liste over tilskudsmuslinger. Efter mange års tro tjeneste i kampen om at overbevise politiske beslutningstagere om, at vi skal bruge muslinger som renseanlæg for landbrugets kvælstofudledninger.

Nu er Miljømuslingens afløser fundet:

LTA MUSLINGEN – også kaldet HAVETS SUPERHELT.

Med en stigende verdensbefolkning og krav om stadigt højere levestandard skal vi være langt bedre til opdyrke de danske farvande, end vi er i dag.

Opdræt af muslinger og sukkertang til eksempelvis svinefoder vil ikke blot skabe vandmiljøforbedringer, men også klimaforbedringer i form af sparet CO2.

Det konkluderer DTU rapporten VIDENSYNTESE OM BLÅ BIOMASSE. Bestilt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

– Vi kommer ikke udenom at anvende fjordene og havet på en bæredygtig måde. Der er ikke plads til meget mere på land, og biodiversiteten er allerede presset, vurderer skaldyrprofessor Jens Kjerulf Petersen, Dansk Skaldyrcenter DTU Aqua, medforfatter på rapporten.

Og i den forbindelse skal vi lære et nyt ord at kende: LAVTROFISK akvakultur. Det er det nye “Sesam, luk dig op til” til nye tilskudsmillioner.

Lavtrofisk akvakultur betyder typisk opdræt af muslinge- og tangarter. Arter, som ikke skal fodres. Arter, som ligger længst nede i fødekæden.

400.000 ton LTA blåmuslinger og 1.500.000 ton LTA sukkertang kan blive det årlige høstudbytte fra danske farvande, konkluderer rapporten, der kun overfladisk berører de negative miljøeffekter ved muslingeopdræt og tangproduktion.

Ikke overraskende undgår forskerne at komme med et konkret bud på, hvor stort et areal der, baseret på faktuelle høsttal, skal privatiseres til en produktion i den størrelsesorden. Et standard muslingeanlæg beslaglægger et areal svarende til ca. 27 fodboldbaner.

Ifølge Fiskeristyrelses årlige akvakulturindberetning har branchen, trods 40 års forskning og et trecifret milliontilskud hertil, endnu ikke formået en årsproduktion/høst på over 10.000 ton muslinger og 60 ton tang.

Dykker man ned i Fiskeristyrelsens seneste akvakulturstatistik (2021), blev der fra 48 anlæg fraført 8.485 ton muslinger og østers (konsum).  1.050 ton undermålsmuslinger blev overført til kulturbanker og linemuslingeanlæg (strømpning). 3 tanganlæg leverede 9 ton tang.

Skaldyrprofessoren erkender, at der er visse udfordringer, der skal løses, hvis den grønne omstilling til blå bioøkonomi, skal lykkes.

Vedtagelse af den nye havplan, der vil udlægge små 5.000 km2 til visuel- og lokalforurenende muslingeopdræt (og tang).

Statsstøtte til nye forskningsprojekter (udvikling af dyrknings- og forarbejdningsmetoder).

Godkendelse af muslinger og tang som marint virkemiddel i kommende vandplan 3 (hektarstøtte?).

Statsstøtte til alle, der kaster sig ud i at dyrke muslinger og tang.

Blå Biomasse A/S, der pt ejer 6 smartfarmanlæg, står allerede klar med en ti-årig forretningsplan. En årlig høst af 150.000 ton konsum- og undermålsmuslinger der ifølge selskabet selv vil fjerne 2.500 ton kvælstof/år.

Pris 200 millioner skattekroner årligt. Eller to milliarder kroner i alt.

De første tilskud til LTA eventyret er allerede givet.


 

LTA-BOOST (østers og tang)17,8 MIO. kr. (2023-2027 Innovationsfonden).

Dansk Skaldyrcenter DTU Aqua, DTU Sustain, Muslingeriet v/Mark og Kaj Lykke, Kerteminde Seafarm ApS, Ocean Regnskov Færøerne, Oyster Boat ApS.

Formål: At udvikle lavtrofisk akvakultur (LTA) af den flade europæiske østers og den røde tang dulse (søl).

Dansk Skaldyrcenters nye 30 millioner kroner dyre østersklækkeri blev indviet i 2021.

 

OLAMUR: 8,2 MIO. EURO – 61,2 MIO. kroner (2023-2026 norsk EU-støttet projekt)

Dyrkning af LTA tang og LTA muslinger ved havvindmølleparker. Fjernelse af kvælstof.

Danske projektdeltagere:

Danmarks Tekniske Universitet: 273.225 euro (Dansk Skaldyrcenter DTU Aqua?)

Kerteminde Seafarm ApS: 118.528 euro

Aarhus Universitet: 651.645 euro

Københavns Universitet: 351.104 euro

Vattenfall Vindkraft A/S: 357.119 euro

Kattegatcenteret Driftsfond: 41.563 euro

Danmarks Meteorlogiske Institut: 338.525 euro

 


 

Der tages forbehold for eventuelle fejl.

Limfjordens Miljøråd

v. Sanne Hørup

 


Kommentar

Muslingeopdrættet i de seneste år har taget en afgørende drejning i forhold til udgangspunktet om kvælstoffjernelse. Borte er den ellers så roste “miljømusling”, der skulle fjerne kvælstof fra landbruget i gigantiske smartfarms.

Oprindelig drejede det sig nemlig om at fjerne det kvælstof fra vandet, der i overdosis leverer iltsvind, bundvendinger og fiskedød. Oprindelig drejede det sig om at dyrke og høste muslinger, som siden kunne omdannes til muslingemel.

Dette mel kunne så indgå i svinefoder til nye svin, der kunne producere mere gylle, som ville blive til flere alger i primært Limfjorden. Disse kunne så blive til nye muslinger i fjorden og nyt muslingemel. Den idag velkendte “gylletrekant“.

Der blev afholdt store konferencer herom på blandt andet Aarhus Universitet og Christiansborg, og der blev hævet store milliontilskud. Men der blev bare ikke produceret muslingemel. Det viste sig, at man ikke havde den fornødne teknologi til at gøre produktionen rentabel. Og at forventningerne til miljømuslingen var alt for store.

Nu er kursen lagt om, så man i stedet for store linemuslinger til konsum og små “miljømuslinger” til industrien vil dyrke nye lavtrofiske muslinger med designernavnet “LTA”. Det er kort for “lavtrofisk akvakultur”.

Det er stadig de samme ineffektive blåmuslinger, der er spændt for landbrugets smartfarms. Det eneste nye er introduktionen af et nyt “buzzword”, nemlig lavtrofisk, som genintroducerer drømmen om at producere foder – nu blot til kæledyr i stedet for som tidligere svin.

Darduse svinger med de nygamle LTA muslinger staven til en ny runde i det gamle “bullshit bingo” brætspil. Med mere varm luft i tomme skaller. Med mindre det da skulle lykkes at få en reel produktion op at stå.

Ovennævnte projekter er alene støttet med ikke mindre end 140,7 MIO. kroner. Indtil videre uden nogen dokumenteret fjernelse af kvælstof eller produktion af pet food.

 


Konklusion

Frem til 2027 kommer det danske muslingeeventyr ifølge ovennævnte til at koste det danske samfund 140,7 MIO. kroner – vel at mærke uden at fjerne nævneværdigt med kvælstof fra det lidende vandmiljø.

Vi skal samtidig vænne os til, at det ikke længere er svin, der betænkes med nyt foder fra miljømuslingerne. Nu er det i stedet vore kæledyr, der skal stå for forureningen af danske fjorde og havområder.

“Pet Food” er branchens nye mantra. Intet er vel for godt til de kære små. Om så fjordene undervejs skulle afgå ved døden – kvalt i mere muslingelort, end der allerede ligger på bunden under eksisterende muslingefarme.

I Skive Fjord er der dyrket “rensende” muslinger i mere end tyve år, og fjorden burde derfor være landets reneste. Det er desværre ikke tilfældet. I dag har man i stedet et tre meter tykt slamlag under og omkring anlæggene, med årligt tilbagevendende iltsvind og bundvendinger.

Altsammen forårsaget af nedsynkende lort fra milliarderne af muslinger, der nu ikke længere kaldes “miljømuslinger”, men i stedet er konverteret til “lavtrofiske”. Det lyder finere, men er nøjagtig de samme muslinger og nøjagtig det samme lort.

Målrettet kvælstoffjernelse ved opdræt af muslinger er et dødfødt projekt, som kun dansk landbrug og muslingeaktørerne selv desperat søger at holde i live. Med en slet skjult, millionstor erhvervsstøtte. Så landbruget uforstyrret kan fortsætte sin forurening af vandmiljøet inde fra land.

Under falsk dække af, at muslingerne rydder op efter dem ude til vands.

Det gør de definitivt ikke. Det er ren ønsketænkning.