Muslinger renser da vandet eller…?

1. januar 2001

Muslinger renser da vandet eller…?

1. januar 2001

Niels Jørgen Asbech, der bor i nordjyske Aalestrup, er en flittig bruger af Limfjorden. Dels som lystfisker – dels som kajaksejler. Han er engageret i miljøet og derfor medlem af såvel Danmarks Sportsfiskertbund (DSF) som Danmarls Naturfredningsforening (DN). Han har netop været på endnu en tur på fjorden i sin kajak. En tur, der blev ikke så lidt af en øjenåbner for ham, hvad muslinger og vandmiljø i Limfjorden angår.

Niels Jørgen Asbech inviterer nu DN’s præsident Maria Gjerding på en tilsvarende sejltur, så hun ved selvsyn kan se, hvad han undervejs oplevede omkring muslinger og ålegræs. Hvordan det livsvigtige ålegræs er ved at forsvinde – kvalt i alger fostret af landbrug og vandbrug.

Her er Niels Jørgens egen fortælling om og egne indtryk fra turen:

Den 4. juni sejlede jeg i min kajak fra Hvalpsund i nord til Lovns i syd. Jeg medbragte kamera, da jeg ville dokumentere, hvordan alger overvokser ålegræsset og til sidst kvæler det. Noget, der har store konsekvenser for vandets iltindhold, fiskenes vandringer og fiskeyngelens mulighed for at finde skjul og sikkerhed. Glemmes må heller ikke naturoplevelsen, når man færdes i eller på vandet. Af bølgende grønne ålegræsskove.

Getama møbelfabrik i den nærliggende Gedsted by startede som virksomhed med at lave tangmadrasser af ålegræs. Så også den lokale kulturhistorie forsvinder med ålegræsset. Men jeg blev ganske overrasket, da jeg nåede et stykke ind i Lovns Bredning nær Lovns Landsby. Her var vandet nemlig klart, og ålegræsset trivedes. Stik modsat det uklare vand i Skive Fjord.

I 1990’erne var der stadig så meget og sundt ålegræs i Limfjorden, at jeg ofte måtte padle ud i sejlrenden for at komme frem i kajak. I Lovns Bredning var der forleden sporadiske minder om de dage. I Skive Fjord ikke andet end grumset vand og alger overalt.

For blot 10 år siden var der brede ålegræsbælter syd for Hvalpsund. I dag er resterne af disse bælter en brøkdel af, hvad de dengang var, og resterne er overvokset med alger. Jeg frygter, at ålegræsset snart vil være kvalt, totalt.

Jeg registrerer en markant forskel i algeforekomsten i Lovns Bredning og den tilstødende Skive fjord. Dette registreret både som klart vand kontra algegrønt vand, men specielt som mængden af algebevoksning på ålegræsset og den mere dybtliggende tang.

Jeg kender ikke den præcise årsag, men det undrer mig, da Skive Fjord og nordover forbi Hvalpsund er fyldt med muslingeanlæg. Muslingeanlæg skulle jo i teorien fjerne alger og gødning fra fjorden. Det er bare ikke det, man oplever, når man gæster dette farvand. Faktisk det stik modsatte.

Lovns Bredning.
Foto: Niels Jørgen Asbech

I Lovns Bredning er der ingen muslingeanlæg. Til gengæld er der både ålegræsbælter og klart vand. Muslingeanlægs evne til at fjerne kvælstof fra vandet er senest ifølge forskere og organisationer beskrevet som tvivlsom. Der tales nu om, at muslingerne ligefrem forurener vandet lokalt i stedet for at rense det. Mine observationer tyder på, at dette desværre er tilfældet.

For ganske nylig, sidst i maj måned, kom der så forbud mod at høste og spise østers og muslinger fra Hvalpsund området. Den videnskabelige litteratur beskriver her parametre som høj kvælstofbelastning, høj temperatur og lav saltholdighed som betydende for opblomstring af de giftige alger.

De her viste billeder dokumenterer mine observationer. Da jeg for en uge siden padlede til Fur langs Sallings østkyst, var det først omkring Branden, at jeg kunne se friske ålegræsmarker.

Niels Jørgen Asbech slutter sin beretning med en invitation til Maria Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Han tilbyder at guide sin præsident rundt på Skive Fjord og Lovns Bredning, så hun ved selvsyn kan konstatere, hvor galt det egentlig står til. Hvor meget de store muslingefarme i virkeligheden forurener.

Syd for Hvalpsund.
Foto: Niels Jørgen Asbech

Det er ved at være absolut sidste udkald, hvis vandmiljøet og ålegræsset i Limfjorden skal reddes. Regeringen har jo med sin nye havplan barslet med næsten 5.000 kvadratkilometer fjord- og havbund udlagt til flere forurenende muslingeanlæg og kulturbanker, hvor der fremover skal skrabes muslinger. Til stor skade for hav- og fjordbund.

Det er et område på størrelse med Fyn og Lolland-Falster, der på denne måde gives bort til en lille håndfuld private aktører, som skal spinde guld på muslingerne. Blåt Guld. Mens den øvrige befolkning må leve med forureningen og den stærkt begrænsede adgang til de danske fjorde.

Alene derfor er Havplanen rablende vanvittig og hovedløs gerning.

Den må stoppes.

Niels Jørgen Asbech, der bor i nordjyske Aalestrup, er en flittig bruger af Limfjorden. Dels som lystfisker – dels som kajaksejler. Han er engageret i miljøet og derfor medlem af såvel Danmarks Sportsfiskertbund (DSF) som Danmarls Naturfredningsforening (DN). Han har netop været på endnu en tur på fjorden i sin kajak. En tur, der blev ikke så lidt af en øjenåbner for ham, hvad muslinger og vandmiljø i Limfjorden angår.

Niels Jørgen Asbech inviterer nu DN’s præsident Maria Gjerding på en tilsvarende sejltur, så hun ved selvsyn kan se, hvad han undervejs oplevede omkring muslinger og ålegræs. Hvordan det livsvigtige ålegræs er ved at forsvinde – kvalt i alger fostret af landbrug og vandbrug.

Her er Niels Jørgens egen fortælling om og egne indtryk fra turen:

Den 4. juni sejlede jeg i min kajak fra Hvalpsund i nord til Lovns i syd. Jeg medbragte kamera, da jeg ville dokumentere, hvordan alger overvokser ålegræsset og til sidst kvæler det. Noget, der har store konsekvenser for vandets iltindhold, fiskenes vandringer og fiskeyngelens mulighed for at finde skjul og sikkerhed. Glemmes må heller ikke naturoplevelsen, når man færdes i eller på vandet. Af bølgende grønne ålegræsskove.

Getama møbelfabrik i den nærliggende Gedsted by startede som virksomhed med at lave tangmadrasser af ålegræs. Så også den lokale kulturhistorie forsvinder med ålegræsset. Men jeg blev ganske overrasket, da jeg nåede et stykke ind i Lovns Bredning nær Lovns Landsby. Her var vandet nemlig klart, og ålegræsset trivedes. Stik modsat det uklare vand i Skive Fjord.

I 1990’erne var der stadig så meget og sundt ålegræs i Limfjorden, at jeg ofte måtte padle ud i sejlrenden for at komme frem i kajak. I Lovns Bredning var der forleden sporadiske minder om de dage. I Skive Fjord ikke andet end grumset vand og alger overalt.

For blot 10 år siden var der brede ålegræsbælter syd for Hvalpsund. I dag er resterne af disse bælter en brøkdel af, hvad de dengang var, og resterne er overvokset med alger. Jeg frygter, at ålegræsset snart vil være kvalt, totalt.

Jeg registrerer en markant forskel i algeforekomsten i Lovns Bredning og den tilstødende Skive fjord. Dette registreret både som klart vand kontra algegrønt vand, men specielt som mængden af algebevoksning på ålegræsset og den mere dybtliggende tang.

Jeg kender ikke den præcise årsag, men det undrer mig, da Skive Fjord og nordover forbi Hvalpsund er fyldt med muslingeanlæg. Muslingeanlæg skulle jo i teorien fjerne alger og gødning fra fjorden. Det er bare ikke det, man oplever, når man gæster dette farvand. Faktisk det stik modsatte.

Lovns Bredning.
Foto: Niels Jørgen Asbech

I Lovns Bredning er der ingen muslingeanlæg. Til gengæld er der både ålegræsbælter og klart vand. Muslingeanlægs evne til at fjerne kvælstof fra vandet er senest ifølge forskere og organisationer beskrevet som tvivlsom. Der tales nu om, at muslingerne ligefrem forurener vandet lokalt i stedet for at rense det. Mine observationer tyder på, at dette desværre er tilfældet.

For ganske nylig, sidst i maj måned, kom der så forbud mod at høste og spise østers og muslinger fra Hvalpsund området. Den videnskabelige litteratur beskriver her parametre som høj kvælstofbelastning, høj temperatur og lav saltholdighed som betydende for opblomstring af de giftige alger.

De her viste billeder dokumenterer mine observationer. Da jeg for en uge siden padlede til Fur langs Sallings østkyst, var det først omkring Branden, at jeg kunne se friske ålegræsmarker.

Niels Jørgen Asbech slutter sin beretning med en invitation til Maria Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Han tilbyder at guide sin præsident rundt på Skive Fjord og Lovns Bredning, så hun ved selvsyn kan konstatere, hvor galt det egentlig står til. Hvor meget de store muslingefarme i virkeligheden forurener.

Syd for Hvalpsund.
Foto: Niels Jørgen Asbech

Det er ved at være absolut sidste udkald, hvis vandmiljøet og ålegræsset i Limfjorden skal reddes. Regeringen har jo med sin nye havplan barslet med næsten 5.000 kvadratkilometer fjord- og havbund udlagt til flere forurenende muslingeanlæg og kulturbanker, hvor der fremover skal skrabes muslinger. Til stor skade for hav- og fjordbund.

Det er et område på størrelse med Fyn og Lolland-Falster, der på denne måde gives bort til en lille håndfuld private aktører, som skal spinde guld på muslingerne. Blåt Guld. Mens den øvrige befolkning må leve med forureningen og den stærkt begrænsede adgang til de danske fjorde.

Alene derfor er Havplanen rablende vanvittig og hovedløs gerning.

Den må stoppes.