Med tilskud, naturligvis. Innovationsfonden alene har afsat 16 millioner tilskudskroner til nye forsøg med opdræt af “miljø-muslinger”, der skal rense vandet for kvælstof fra landbruget og bruges som fodertilskud til en øget svineproduktion. De såkaldte “GUDP” midler stilles også velvilligt til rådighed for muslingefarmernes tvivlsomme transaktioner og de mange konkurser, som branchen er kendt for. Nogle har sågar funderet over, hvorvidt de mange konkurser reelt er selskabstømninger.

Muslingefarme forurener kraftigt, hvor de ligger. Med iltsvind under farmene som det normale resultat. Og muslingefarmerne har vist sig slet ikke at kunne producere, hvad de selv lover og påstår. Det har de seneste aktindsigter vist og bevist. Endelig er der i litteraturen flere eksempler på, at muslingeopdræt i stor skala kan ændre hele økosystemer – at muslinger kan være meget selektive filtratorer, som via deres enorme antal helt kan ændre artssammensætningen af alger og det dyreplankton, der lever af dem. Med katastrofale følger for vandmiljøet – og muslingerne selv.

Alligevel er der rift om de små blåmuslinger, der i mellemtiden er omdøbt til de mere spiselige “miljø-muslinger”. Det lyder bedre og meget mere bæredygtigt. Og Hedeselskabets nye muslingevirksomhed har tilsvarende fået navnet “Blå Biomasse”. Der har givet været et dygtigt markedsføringsbureau inde over for at nå hertil. Et bureau, der sikkert har gjort godt indhug i landbrugsstøtten.

Dansk Skaldyrcenter har længe arbejdet sammen med DTU Aqua  og Aarhus Universitet om udvikling af svinefoder fra de såkaldte “miljø-muslinger”. Hidtil har man imidlertid produceret langt færre muslinger end de estimerede tal, der alligevel bruges til markedsføring af norske Smartfarms i danske fjorde.

Aktindsigter i de reelle høsttal har senest vist, at der siden 2004 er produceret mindre end 5% af de nedenfor angivne 1.100 tons. Ikke særligt betryggende, hvis muslingerne som lovet og forventet skal kunne rydde op efter landbruget.

– Men skal danske fjorde nu agere rensningsanlæg for det landbrug, der har hovedparten af skylden for den nuværende forurening? Så “miljø-muslingerne” kan blive til svinefoder til en øget svineproduktion med en øget forurening? Skal sårbare danske fjorde lægge ryg til forurenende muslingeopdræt – i det, der i daglig tale kaldes “gylle-trekanten” ? Og som defineres således:

“Landbruget opdrætter i millioner af svin, som producerer kolossale mængder gylle, der i overdosis hældes ud på markerne, som producerer majs og raps til svinefoder. Overskydende gylle havner i vandmiljøet, der kvitterer med algeblomst og uklart vand, som nu kan bruges til dyrkning af muslinger, der igen kan blive til svinefoder. Til endnu flere svin og endnu mere gylle. Ringen er sluttet i denne landbrugets selvforsynende evighedsmaskine.”

Lokalt er man ikke begejstret for muslingefarmene i Limfjorden, der allerede gisper efter vejret – som et af Danmarks mest gylleforurenede farvande. Her er det tegner og tatovør Richard Horsebøg Nybo fra Skive, der giver sin mening til kende.

Dette forhold kan ifølge professor Stiig Markager blive til en sovepude, så vi ikke får begrænset udledningerne fra land, men i stedet blot omdanner vores fjorde til renseanlæg for landbruget. Samtidig med at vi forurener dem endnu mere lokalt, end de i forvejen er. Det er ikke vejen frem – næppe heller lovligt i henhold til EU’s regler om, at forurening skal fjernes ved kilden. Det kom senest frem under debatten om Venstre-regeringens planer for flere havbrug i Kattegat og mere forurening af vandmiljøet.

Men hvis det står til Hedeselskabet og Blå Biomasse, så er det den vej, vinden skal blæse. Da skal vore fjorde fyldes op med norske Smartfarms, hvis mange kilometer sorte plastrør skal dyrke “miljø-muslinger” til svinefoder. Op til 50 km lange sorte plastrør kan der ifølge branchen selv indgå i en enkelt Smartfarm. Og de små tyndskallede muslinger skal høstes af store flydende maskiner, der efterlader sig et spor af knuste muslingeskaller og marine dyr.

– Gad vide, hvad turistbranchen vil sælge den udvikling på? Når lokale beboere for længst er holdt op med at bade i nærheden af muslingefarmene? Og ikke lader hverken deres børn eller børnebørn gøre det? Når udlejningen af danske sommerhuse til tyske turister måske går i stå af samme årsag? Når turisterne ikke vil risikere at få munden fuld af svinepest og havkolera?

 

Lad os afslutningsvis minde om, hvor galt det gik, da Hedeselskabet senest gjorde sin indflydelse gældende i det danske vandmiljø. Vi tænker her på afvandingen og kanaliseringen af Danmarks mest vandførende vandløb, Skjern Å, der efterfølgende sendte næringssalte fra et meget stort opland direkte ud i den lavvandede Ringkøbing Fjord. Til massiv skade for vandmiljøet her.

Det skete så sent som i 1960’erne, og det kostede efterfølgende danske skatteborgere 280 millioner kroner – mere end en kvart milliard – at rydde op efter Hedeselskabet og lægge åen tilbage i dens oprindelige folder, så den igen kan holde på sine næringssalte.

Og nu vil Hedeselskabet så redde vandmiljøet i de danske fjorde.