Tal og tilskud til muslingeopdræt – 2
25. november 2023
Tal og tilskud til muslingeopdræt – 2
25. november 2023
Artikel 2 ud af 7:
Krav om konfiskation af 191 millioner kroner
Muslingeerhvervet er et af de mest støttede eller subventionerede inden for akvakulturen. Siden årtusindskiftet er der således udbetalt mere end 150 millioner tilskudskroner til en lille håndfuld firmaer med et fåtal ejere. Tilsvarende er et stort antal firmaer lukket eller gået konkurs.
Limfjordens Miljøråd ved Sanne Hørup har brugt timer og dage på at få overblik over de mange transaktioner, der er sket – hovedsagelig med Limfjorden som skueplads. Forklaringen på de mange tilskud til ofte meget fantasifulde projekter har især været ønsket om fjernelse af kvælstof fra vandet – via opdræt og høst af muslinger. Planen har været og er vist stadig, at det omgivende landbrug så vil kunne forurene videre inde på land.
Denne kvælstof-fjernelse er imidlertid ikke sket i blot tilnærmelsesvis det lovede omfang, men de fulde tilskud er alligevel hævet. Læs Sanne Hørups gennemgang af millionernes færden gennem milliarderne af tilfangetagne og lokalt forurenende blåmuslinger, i alt fra linemuslinger til gigantiske smartfarms. Der er flere gengangere blandt aktørerne.
Herunder kommer det andet udpluk af de mange og millionstore tilskudsprojekter. Flere følger i de kommende uger.
Tilskudsbeløb er markeret med blåt. Konkurser med rødt. Og fjernet kvælstof med grønt.
MUSLINGER, ØSTERS OG TANG
STOREBÆLT
MARBIOSHELL: 13,4 MIO. (2008-2012 DSF)
Syddansk Universitet Hans Ulrik Riisgaard, Aalborg Universitet, DHI, DTU.
Opdrættere: Wittrup Seafood A/S, Sydfyns Linemuslinger ApS Mads Van Deurs.
Formål: At dyrke delikate og velsmagende muslinger i Storebælt. Fjernelse af kvælstof.
Rentabel muslingeproduktion. Stordrift. “Det dur ikke med “havets husmand”, der ror ud og høster fra et par liner” – Hans Ulrik Riisgaard Professor SDU.
Vision: Inden 2020 skal der hvert år kunne høstes mellem 50.000 og 100.000 ton blåmuslinger i Storebælt.
Fakta: Fiskeristyrelsens årlige akvakulturindberetning Region Sjælland.
2016: Fraført 13 ton muslinger
2017: Fraført 366 ton muslinger.
2021: Fraført 70 ton muslinger.
Indberettet i alt: 449 ton muslinger. 5,4 ton kvælstof
LIMFJORDEN
MUMIHUS: 12,9 MIO. (2009-2013 DSF). 800.000 kr. (Limfjordsrådet og seks Limfjordskommuner bl.a. Skive kommune)
Dansk Skaldyrcenter Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua Per Dolmer, Kaj Lykke Larsen Dansk Linemusling A/S, Aarhus Universitetet.
Dansk Linemusling stiller anlæg 112 Skive fjord til rådighed: Et års leje fra 2010 til 2011: 1,24 mio. kr. + Leje af høstbåd 1.000 kr./time.
Formål: At forene produktion af nye råvarer med tilvejebringelse af et virkemiddel til forbedring af vandkvaliteten i kystnære områder. Linemuslingeopdræt som marint virkemiddel til fjernelse af kvælstof. Muslingemel til svine- og hønsefoder.
Kort: Størst mulig produktion af muslinger på det 18,75 hektar store linemuslingeanlæg 112. Uden mellem håndtering bortset fra opbøjning af liner.
Beregning af biomasse i ton. Beregning af fjernelse af kvælstof.
Vision: Linemuslingeanlæg 112 skal producere 1.100 ton friske muslinger pr. år. Skal årligt fjerne 0,6-0,9 ton kvælstof pr. hektar (10-17 ton kvælstof pr. år). Muslinger er et effektivt og billigt marint virkemiddel til kvælstoffjernelse. “Muslinger renser vandet”.
Det blev aldrig dokumenteret, at anlægget havde produceret 1.100 ton muslinger på et år. Det var teoretiske værdier, som aldrig blev høstet. De reelle høsttal er anderledes beskedne:
Fakta: Aktindsigt i dokumenteret høst fra anlæg 112 Skive fjord.
2011: 20 ton muslinger. 0,2 ton kvælstof.
2004-2010: 398 ton muslinger. 4,8 ton kvælstof. Perioden inden forsøget.
2012-2021: 564 ton muslinger. 6,7 ton kvælstof. Perioden efter forsøget.
2004 til 2021 (17 år): I alt fraført: 985 ton muslinger. 11,7 ton kvælstof.
MUSLINGER SOM VIRKEMIDDEL FJERNELSE AF NÆRINGSSALTE GENNEM KOMPENSATIONOPDRÆT: 199.952 KR. (2009-2010 MUDP)
Dansk Skaldyrcenter.
Formål: At undersøge brugen af produktion af muslinger som virkemiddel for at opnå miljømål (projekt MuMiHus).
KULTURBANKEPROJEKT MED UDLÆGNING AF BLÅMUSLINGER OPSAMLET PÅ SMARTFARM: 1,8 MIO. (2011-2012 EFF )
Dansk Skaldyrcenter, DTU Aqua Per Dolmer, Wittrup Seafood A/S, Hjarnø Havbrug A/S Københavns Universitet, DHI.
Formål: at optimere et produktionskoncept, hvor blåmuslinger opdrættes i vandsøjlen, afhøstes og udlægges i bundkultur med henblik på senere afhøstning som konsummuslinger. Analyse af muslingernes tilvækst, dødelighed, udlægningstæthed, modelanalyser.
I den oprindelige projektplan indgik, at muslingeyngelen skulle produceres på Hjarnø Havbrugs smartfarmanlæg i Horsens Fjord (brugt i KOMBI projektet). Det var ikke muligt. I stedet blev der anvendt linemuslinger produceret i Skive Fjord.
LILLEBÆLT
KOMBI-OPDRÆT: 8,9 MIO. (2011-2015 GUDP).
Hjarnø Havbrug A/S, Dansk Akvakultur, Orbicon A/S, DTU Miljø, Blue Food ApS, DHI.
Blue Food ApS går konkurs i 2013. Selskabet afløses af Seaweed Seed Supply ApS. Konkurs 2014. (tang).
Formål: at muliggøre en udvidelse af havbrugsproduktionen af fisk uden at forøge belastningen af vandmiljøet med kvælstof (konbinationsopdræt af havbrugsfisk, tang og muslinger). Og samtidig udvikle et forretningsområde basereret på produktion af tang til konsum og muslinger til foder.
Et fejlslagent projekt. Muslingerne blev ikke høstet. Tangproduktionen udeblev. Til gengæld blev den forurenende produktion af fisk flerdoblet.
Hjarnø Havbrug A/S har længe og i væsentligt omfang tilsidesat vilkårene i deres tilladelser, hvilket Fiskeristyrelsen har set gennem fingre med. Tilladelserne er ikke udnyttet i årevis.
Selskabet har således ikke fraført en eneste musling fra deres fire smartfarmanlæg i Horsens Fjord og As Vig siden 2014. Og dermed ikke kompenseret for virksomhedens mangeårige ulovlige merudledninger af kvælstof.
Hjarnø Havbrug blev politianmeldt i 2018. Retssagen om konfiskation af 191 mio. kr. kører nu på fjerde år. (nov. 23).
Wittrup Seafood A/S har efterfølgende overtaget anlæggene.
I 2020 stiftede Hjarnø Havbrug selskabet The Musselfarm ApS og dyrker i dag muslinger i Limfjorden.
Der tages forbehold for eventuelle fejl.
Limfjordens Miljøråd
v. Sanne Hørup
Kommentar
Det fremgår tydeligt af tallene i denne artikel, at muslingebranchen slet ikke er i stand til at leve op til den kvælstoffjernelse, den selv har lovet. Det vidner de officielle høsttal og et par konkurser om.
MARBIOSHELL-projektet lovede en årlig produktion på mellem 50.000 og 100.000 ton blåmuslinger i Storebælt. Den samlede produktion på tre år blev blot 449 ton muslinger. Mindre end 1% af det lovede. Den samlede kvælstoffjernelse beløb sig til blot 5,4 ton kvælstof.
Det stort anlagte MUMIHUS-projekt lovede en årlig produktion på 1.100 ton friske muslinger og en årlig kvælstoffjernelse 10-17 ton. Reelt blev der på 17 år fra 2004 til 2021 fraført 985 ton muslinger. Dette resulterede i fjernelse af 11,7 ton kvælstof.
Ovennævnte projekter er støttet med ikke mindre end 38 MIO. kroner, der sammenlagt har resulteret i fjernelse af blot 17 ton kvælstof. Stort set ingenting.
Konklusion
Det har således kostet det danske samfund 38 MIO. kroner at fjerne blot 17 ton kvælstof ved ovennævnte muslingeopdræt. 2,235 MIO. kroner pr. ton. Det må være klar ny verdensrekord for pris på kvælstoffjernelse.
Dette skal ses i lyset af, at Danmark i 2021 manglede en reduktion på ikke mindre end 17.000 tons udledt kvælstof for overhovedet at leve op til Vandrammedirektivet. Med udgangspunkt ovenstående projekter vil det således tage præcis 1.000 år at nå målet i Vandrammedirektivet.
Da ser man det komplet urealistiske i målrettet kvælstoffjernelse ved opdræt af muslinger. Et dødfødt projekt, som kun dansk landbrug og muslingeaktørerne selv desperat søger at holde i live. Med en slet skjult, millionstor erhvervsstøtte.
Så landbruget kan fortsætte sin forurening af vandmiljøet inde fra land. Under falsk dække af, at muslingerne rydder op efter dem ude til vands.
Sagen om Hjarnø Havbrug er netop genoptaget. Ejeren er blevet mentalundersøgt, og en dom forventes først i december. Det har da taget fem år fra politianmeldelse til domfældelse. Og kostet 77 forsvundne ringbind med dokumenter om foderregskaber for havbrugene. Mapperne er forsvundet sporløst fra Østjyllands Politis varetægt.
Læs mere om forhistorien til den fantastiske sag i denne artikel om
Artikel 2 ud af 7:
Krav om konfiskation af 191 millioner kroner
Muslingeerhvervet er et af de mest støttede eller subventionerede inden for akvakulturen. Siden årtusindskiftet er der således udbetalt mere end 150 millioner tilskudskroner til en lille håndfuld firmaer med et fåtal ejere. Tilsvarende er et stort antal firmaer lukket eller gået konkurs.
Limfjordens Miljøråd ved Sanne Hørup har brugt timer og dage på at få overblik over de mange transaktioner, der er sket – hovedsagelig med Limfjorden som skueplads. Forklaringen på de mange tilskud til ofte meget fantasifulde projekter har især været ønsket om fjernelse af kvælstof fra vandet – via opdræt og høst af muslinger. Planen har været og er vist stadig, at det omgivende landbrug så vil kunne forurene videre inde på land.
Denne kvælstof-fjernelse er imidlertid ikke sket i blot tilnærmelsesvis det lovede omfang, men de fulde tilskud er alligevel hævet. Læs Sanne Hørups gennemgang af millionernes færden gennem milliarderne af tilfangetagne og lokalt forurenende blåmuslinger, i alt fra linemuslinger til gigantiske smartfarms. Der er flere gengangere blandt aktørerne.
Herunder kommer det andet udpluk af de mange og millionstore tilskudsprojekter. Flere følger i de kommende uger.
Tilskudsbeløb er markeret med blåt. Konkurser med rødt. Og fjernet kvælstof med grønt.
MUSLINGER, ØSTERS OG TANG
STOREBÆLT
MARBIOSHELL: 13,4 MIO. (2008-2012 DSF)
Syddansk Universitet Hans Ulrik Riisgaard, Aalborg Universitet, DHI, DTU.
Opdrættere: Wittrup Seafood A/S, Sydfyns Linemuslinger ApS Mads Van Deurs.
Formål: At dyrke delikate og velsmagende muslinger i Storebælt. Fjernelse af kvælstof.
Rentabel muslingeproduktion. Stordrift. “Det dur ikke med “havets husmand”, der ror ud og høster fra et par liner” – Hans Ulrik Riisgaard Professor SDU.
Vision: Inden 2020 skal der hvert år kunne høstes mellem 50.000 og 100.000 ton blåmuslinger i Storebælt.
Fakta: Fiskeristyrelsens årlige akvakulturindberetning Region Sjælland.
2016: Fraført 13 ton muslinger
2017: Fraført 366 ton muslinger.
2021: Fraført 70 ton muslinger.
Indberettet i alt: 449 ton muslinger. 5,4 ton kvælstof
LIMFJORDEN
MUMIHUS: 12,9 MIO. (2009-2013 DSF). 800.000 kr. (Limfjordsrådet og seks Limfjordskommuner bl.a. Skive kommune)
Dansk Skaldyrcenter Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua Per Dolmer, Kaj Lykke Larsen Dansk Linemusling A/S, Aarhus Universitetet.
Dansk Linemusling stiller anlæg 112 Skive fjord til rådighed: Et års leje fra 2010 til 2011: 1,24 mio. kr. + Leje af høstbåd 1.000 kr./time.
Formål: At forene produktion af nye råvarer med tilvejebringelse af et virkemiddel til forbedring af vandkvaliteten i kystnære områder. Linemuslingeopdræt som marint virkemiddel til fjernelse af kvælstof. Muslingemel til svine- og hønsefoder.
Kort: Størst mulig produktion af muslinger på det 18,75 hektar store linemuslingeanlæg 112. Uden mellem håndtering bortset fra opbøjning af liner.
Beregning af biomasse i ton. Beregning af fjernelse af kvælstof.
Vision: Linemuslingeanlæg 112 skal producere 1.100 ton friske muslinger pr. år. Skal årligt fjerne 0,6-0,9 ton kvælstof pr. hektar (10-17 ton kvælstof pr. år). Muslinger er et effektivt og billigt marint virkemiddel til kvælstoffjernelse. “Muslinger renser vandet”.
Det blev aldrig dokumenteret, at anlægget havde produceret 1.100 ton muslinger på et år. Det var teoretiske værdier, som aldrig blev høstet. De reelle høsttal er anderledes beskedne:
Fakta: Aktindsigt i dokumenteret høst fra anlæg 112 Skive fjord.
2011: 20 ton muslinger. 0,2 ton kvælstof.
2004-2010: 398 ton muslinger. 4,8 ton kvælstof. Perioden inden forsøget.
2012-2021: 564 ton muslinger. 6,7 ton kvælstof. Perioden efter forsøget.
2004 til 2021 (17 år): I alt fraført: 985 ton muslinger. 11,7 ton kvælstof.
MUSLINGER SOM VIRKEMIDDEL FJERNELSE AF NÆRINGSSALTE GENNEM KOMPENSATIONOPDRÆT: 199.952 KR. (2009-2010 MUDP)
Dansk Skaldyrcenter.
Formål: At undersøge brugen af produktion af muslinger som virkemiddel for at opnå miljømål (projekt MuMiHus).
KULTURBANKEPROJEKT MED UDLÆGNING AF BLÅMUSLINGER OPSAMLET PÅ SMARTFARM: 1,8 MIO. (2011-2012 EFF )
Dansk Skaldyrcenter, DTU Aqua Per Dolmer, Wittrup Seafood A/S, Hjarnø Havbrug A/S Københavns Universitet, DHI.
Formål: at optimere et produktionskoncept, hvor blåmuslinger opdrættes i vandsøjlen, afhøstes og udlægges i bundkultur med henblik på senere afhøstning som konsummuslinger. Analyse af muslingernes tilvækst, dødelighed, udlægningstæthed, modelanalyser.
I den oprindelige projektplan indgik, at muslingeyngelen skulle produceres på Hjarnø Havbrugs smartfarmanlæg i Horsens Fjord (brugt i KOMBI projektet). Det var ikke muligt. I stedet blev der anvendt linemuslinger produceret i Skive Fjord.
LILLEBÆLT
KOMBI-OPDRÆT: 8,9 MIO. (2011-2015 GUDP).
Hjarnø Havbrug A/S, Dansk Akvakultur, Orbicon A/S, DTU Miljø, Blue Food ApS, DHI.
Blue Food ApS går konkurs i 2013. Selskabet afløses af Seaweed Seed Supply ApS. Konkurs 2014. (tang).
Formål: at muliggøre en udvidelse af havbrugsproduktionen af fisk uden at forøge belastningen af vandmiljøet med kvælstof (konbinationsopdræt af havbrugsfisk, tang og muslinger). Og samtidig udvikle et forretningsområde basereret på produktion af tang til konsum og muslinger til foder.
Et fejlslagent projekt. Muslingerne blev ikke høstet. Tangproduktionen udeblev. Til gengæld blev den forurenende produktion af fisk flerdoblet.
Hjarnø Havbrug A/S har længe og i væsentligt omfang tilsidesat vilkårene i deres tilladelser, hvilket Fiskeristyrelsen har set gennem fingre med. Tilladelserne er ikke udnyttet i årevis.
Selskabet har således ikke fraført en eneste musling fra deres fire smartfarmanlæg i Horsens Fjord og As Vig siden 2014. Og dermed ikke kompenseret for virksomhedens mangeårige ulovlige merudledninger af kvælstof.
Hjarnø Havbrug blev politianmeldt i 2018. Retssagen om konfiskation af 191 mio. kr. kører nu på fjerde år. (nov. 23).
Wittrup Seafood A/S har efterfølgende overtaget anlæggene.
I 2020 stiftede Hjarnø Havbrug selskabet The Musselfarm ApS og dyrker i dag muslinger i Limfjorden.
Der tages forbehold for eventuelle fejl.
Limfjordens Miljøråd
v. Sanne Hørup
Kommentar
Det fremgår tydeligt af tallene i denne artikel, at muslingebranchen slet ikke er i stand til at leve op til den kvælstoffjernelse, den selv har lovet. Det vidner de officielle høsttal og et par konkurser om.
MARBIOSHELL-projektet lovede en årlig produktion på mellem 50.000 og 100.000 ton blåmuslinger i Storebælt. Den samlede produktion på tre år blev blot 449 ton muslinger. Mindre end 1% af det lovede. Den samlede kvælstoffjernelse beløb sig til blot 5,4 ton kvælstof.
Det stort anlagte MUMIHUS-projekt lovede en årlig produktion på 1.100 ton friske muslinger og en årlig kvælstoffjernelse 10-17 ton. Reelt blev der på 17 år fra 2004 til 2021 fraført 985 ton muslinger. Dette resulterede i fjernelse af 11,7 ton kvælstof.
Ovennævnte projekter er støttet med ikke mindre end 38 MIO. kroner, der sammenlagt har resulteret i fjernelse af blot 17 ton kvælstof. Stort set ingenting.
Konklusion
Det har således kostet det danske samfund 38 MIO. kroner at fjerne blot 17 ton kvælstof ved ovennævnte muslingeopdræt. 2,235 MIO. kroner pr. ton. Det må være klar ny verdensrekord for pris på kvælstoffjernelse.
Dette skal ses i lyset af, at Danmark i 2021 manglede en reduktion på ikke mindre end 17.000 tons udledt kvælstof for overhovedet at leve op til Vandrammedirektivet. Med udgangspunkt ovenstående projekter vil det således tage præcis 1.000 år at nå målet i Vandrammedirektivet.
Da ser man det komplet urealistiske i målrettet kvælstoffjernelse ved opdræt af muslinger. Et dødfødt projekt, som kun dansk landbrug og muslingeaktørerne selv desperat søger at holde i live. Med en slet skjult, millionstor erhvervsstøtte.
Så landbruget kan fortsætte sin forurening af vandmiljøet inde fra land. Under falsk dække af, at muslingerne rydder op efter dem ude til vands.
Sagen om Hjarnø Havbrug er netop genoptaget. Ejeren er blevet mentalundersøgt, og en dom forventes først i december. Det har da taget fem år fra politianmeldelse til domfældelse. Og kostet 77 forsvundne ringbind med dokumenter om foderregskaber for havbrugene. Mapperne er forsvundet sporløst fra Østjyllands Politis varetægt.
Læs mere om forhistorien til den fantastiske sag i denne artikel om
