Nabo til en muslingefarm 2 – Forureningen

1. januar 2001

Nabo til en muslingefarm 2 – Forureningen

1. januar 2001

Sanne Hørup, som sammen med sin mand Sven er nærmeste nabo til Danmarks største og mest kendte muslingefarm – anlæg 112 – fortæller her om den seneste tids udvikling inden for opdræt af de såkaldte “linemuslinger”.

Udviklingen er gået fra muslingefarme, der skulle kompensere nye havbrug og deres fisk for disses forøgelse af forureningen med kvælstof og fosfor – til nu “miljø-muslinger”, der skal redde hele verden fra landbruget og dets fortsatte udledning af næringssalte.

Ja, måske skal de ligefrem gøre det muligt for danske landmænd at øge produktionen ved at købe sig aflad i form af forureningskvoter fra muslingefarmerne. De såkaldte Emissions-Reduktions-Enheder (ERE), som kan købes i lighed med andre type kvoter. I stedet for at reducere udledningerne i henhold til EU’s Vandrammedirektiv, hvor vi er håbløst bagud med implementeringen. I så fald aflad som i gamle dage.

 


 

Sanne og Sven Hørup fortsætter i denne den anden af tre artikler fortællingen om det anstrengende naboskab med Linemuslingeanlæg 112 i Limfjorden, nærmere betegnet den lukkede Skive Fjord:

Efter mere end ti års kamp mod Linemuslingeanlæg 112 måtte vi som nævnt i den foregående artikel tage en pause. Det havde krævet mange ressourcer og søvnløse nætter, og hver gang vi havde været igennem trædemøllen, gik der lidt i stykker inden i én. Tre år senere var den så gal igen:

 

2017:

Der har ikke været aktivitet derude i de mellemliggende år. Anlægget har bare ligget hen. Til gengæld er vi sluppet af med “losseplads” mågerne, og badevandet og bunden er forbedret betydeligt. Nu er der så pludselig aktivitet i den sydligste tredjedel af anlægget. Der er udlagt nye bøjer.

 

 

2018:

Aktivitet i den nordlige tredjedel af anlægget i april. Dette i form af nye bøjer.

I maj kommer så chokket. I den midterste del lige ud for os bliver der lagt 19 ca. 120m sorte rør ud: De såkaldte “Smartfarms” fra Norge.

Vi har ikke siden kunnet sidde udenfor og se ud over vores smukke fjord. Vi kan heller ikke nyde den indenfor. Det er meget skæmmende. En stor sort plamage. Når rørene bliver våde, og solen skinner på dem er det som 19 bølgende, reflekterende spejle + blitz.

Vi har også fået en kæmpe koloni af måger, der larmer og sviner voldsomt. De sidder på rørene som perler på en snor. Vi har bestemt ikke noget imod måger. Vi har levet med dem i fred og fordragelighed i 40 år. Dette er et menneskeskabt problem.

Desuden er vi meget bekymrede for E. coli bakterier pga. mågernes efterladenskaber. Samt den livsfarlige havkolera, der jo netop overvintrer i muslinger, og som allerede har menneskeliv på samvittigheden.

Vore børnebørn får ikke lov til at bade i fjorden længere, ligesom vi heller ikke selv har badet her siden maj 2018. Vi har ellers badet her næsten hver dag både sommer og vinter i over 40 år.

2019:

Sådan er vores situation d.d.

Vores udsigt i dag er en godt 18 ha stor muslingefarm / industrifarm – en blanding af bøjer og rør, genskin, blitz samt mågeskrig og ekskrementer. Vi har bedt om at se tilladelsen til at anvende Smartfarms i anlægget.

Stig Prüssing svarede, at Fiskeristyrelsen havde vurderet, at Smartfarm-systemet vil kunne ske indenfor det gældende regelsæt. Vi har søgt aktindsigt i denne “vurdering”. Ingen personer, organisationer mv. har bidraget til vurderingen. Der er heller ikke udarbejdet referater, notater m.m.

Hvem har foretaget denne vurdering, der jo åbenbart ikke har fundet sted???

 

 

Vi har talt med Fiskeripolitisk Kontor. Der er pt ved at blive udarbejdet et nyt regelsæt, hvori Smartfarm indgår. De sagde, at der var vandtætte skotter mellem dem og Fiskeristyrelsen (Stig Prüssing). Vi har selvfølgelig søgt aktindsigt i udarbejdelsen af det nye regelsæt, og til vores overraskelse læser vi, at Stig Prüssing i særdeleshed er med at at udforme det.

Stig Prüssing har i flere af vores klager netop henvist os til Fiskepolitisk Kontor, da han med egne ord INTET har med regelsættet at gøre. Fiskeripolitisk Kontor har overfor os indrømmet, at der ingen regler er for Smartfarm. At de, Stig Prüssing inklusive, er klar over diverse gener, men at det er en forholdsvis ny teknologi.

Det passer ikke. Både i 2008 og 2015 blev der udgivet rapporter, som helt klart beskrev, at rørene ikke kunne nedsænkes. Og det kan de stadig ikke.

2020:

Vi frygter, at anlægget vil blive udvidet til 100 rør i 2020.

 

Eksterne links med kommentarer

Forurening på havbunden under muslingeanlæg: Der findes kun ét fuldskalaforsøg med kompensationsopdræt i Danmark, og det er i Skive fjord. Erfaringerne derfra kan på ingen som helst måde overføres til Kattegat. Det er både ministeren og forskerne bag forsøget helt klare omkring.

I øvrigt er der også en betydelig risiko forbundet med kompensationsopdræt, som ikke er tilstrækkeligt belyst i forsøget fra Skive, nemlig den øgede mængde sediment i områderne med muslingefarme.

Det er hævet over enhver tvivl, at det vil give problemer lokalt. Det var blot noget, man ikke kunne undersøge i fjorden, da den allerede var hårdt ramt. Det var derfor ikke muligt at påvise omfanget af den negative påvirkning, farmene medfører. Det var allerede for forurenet.

Per Dolmer, Orbicon, og Jens Kjerulf Petersen, Dansk SkaldyrCenter, bagatelliserer problemet i forbindelse med de resultater, projekt MuMiHus har vist. De mener, at Skive Fjord er så belastet og bunden allerede så forarmet, at lidt skidt fra eller til kan være lige meget. Men at man nok skal være lidt forsigtig, hvis man vil overføre projektet til andre fjorde. At havde man lavet forsøget for 100 år siden, da havde man nok set en markant forskel. Se link:

Rapport fra DHI 2017 –  s. 3 negative effekter + s. 5 – Muslingebrugene skal placeres på randen af “Dybet”, så fækalier med mere resuspenderes og sedimenterer derned.

 

Af publikationen “Miljømuslinger” fra 2013 fremgår det, at det vil tage 8 år at regenerere bunden efter 10 års produktion. 

Vi har også altid kunnet samle vilde muslinger herfra og til Astrup Vig. Nu er der ingen. Der har altid ligget en fantastisk muslingebanke ved indgangen til Astrup Vig. Den er helt væk i dag. Der kan være problemer med fødekonkurrence, ændring af strømforhold mm. Problemer, der ligeledes omtales i nedenstående link: http://www.dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/NLK/Notat_Miljoemuslinger_april_2013.pdf

 

En tidligere ansat hos Dansk Skaldyrcenter udtaler, at han vil ilte bunden ved hjælp af pumper, så den store mængde fækalier (ekskrementer) ikke starter en bundvending.

En marinbiolog, der dykker ned under et af Dansk Skaldyrcenters anlæg, udtaler, at den store ulempe for miljøet er, at bundfaunaen helt kan drukne i muslingefækalier (artiklerne er ikke længere tilgængelig på nettet, men vi har udskrifterne.

Forurenende “miljømuslinger”

Johanna Stadmark og Daniel J. Conley, begge Lunds Universitet i Sverige, sætter er stort spørgsmålstegn ved, om muslingeanlæg kan løse problemer i Østersøen. De advarer i stedet om iltsvind, liglagen og i sidste ende bundvendinger. Artiklen er ikke længere tilgængelig på nettet, men vi har et print.

Professor Kim Mouritsen, Aahus Universitet, advarer også i muslingesagen fra Knebel Vig. Vi har haft lidt kontakt med Jørgen Ørgaard angående muslingeanlægget i Knebel Vig. Det var ligeledes en rigtig træls sag, hvor også Stig Prüssing var indblandet. En sag om tilskud og senere konkurs (Marifood ApS ved Rasmus Bjerregaard), manglende oprydning, trækken i langdrag o.s.v.

35% af en muslings foderindtag ender som fækalier. Hvis anlægget lå på land, ville man så bare kunne smide slammet i fjorden??

Ved en produktion på eksempelvis 1.000 ton drejer det sig om flere hundrede ton, der ikke bliver fjernet. Ude af øje – ude af sind?

Forskere / branchen er helt holdt med at omtale dette alvorlige problem, ligesom branchen selv for mange år siden har afskaffet egenkontrollen / sedimentprøverne, der skal fortages ifølge tilladelsen.

Jens Kjerulf Petersen skriver, at samlet set kan en muslingefarm (opdræt af muslinger) ikke anses for at medføre forurening, idet fækalieproduktion i de naturlige bestande er af samme størrelse som i opdræt!!

Man kan ikke sammenligne en kunstig muslingefarm med et unik økosystem, som en muslingebanke jo er. Der er intet under en muslingefarm, der så at sige rydder op efter muslingerne.

Referat af ekstraordinært møde i udvalget for muslingeproduktion den 7. oktober 2011. Muslingeopdræt er ikke rentabelt, og produktionsformen fungerer ikke.

 

Mogenstrup, januar 2020
Sanne og Sven Hørup
Mogenstrupvej 29 og 31
7870 Roslev

 

Sanne Hørup, som sammen med sin mand Sven er nærmeste nabo til Danmarks største og mest kendte muslingefarm – anlæg 112 – fortæller her om den seneste tids udvikling inden for opdræt af de såkaldte “linemuslinger”.

Udviklingen er gået fra muslingefarme, der skulle kompensere nye havbrug og deres fisk for disses forøgelse af forureningen med kvælstof og fosfor – til nu “miljø-muslinger”, der skal redde hele verden fra landbruget og dets fortsatte udledning af næringssalte.

Ja, måske skal de ligefrem gøre det muligt for danske landmænd at øge produktionen ved at købe sig aflad i form af forureningskvoter fra muslingefarmerne. De såkaldte Emissions-Reduktions-Enheder (ERE), som kan købes i lighed med andre type kvoter. I stedet for at reducere udledningerne i henhold til EU’s Vandrammedirektiv, hvor vi er håbløst bagud med implementeringen. I så fald aflad som i gamle dage.

 


 

Sanne og Sven Hørup fortsætter i denne den anden af tre artikler fortællingen om det anstrengende naboskab med Linemuslingeanlæg 112 i Limfjorden, nærmere betegnet den lukkede Skive Fjord:

Efter mere end ti års kamp mod Linemuslingeanlæg 112 måtte vi som nævnt i den foregående artikel tage en pause. Det havde krævet mange ressourcer og søvnløse nætter, og hver gang vi havde været igennem trædemøllen, gik der lidt i stykker inden i én. Tre år senere var den så gal igen:

 

2017:

Der har ikke været aktivitet derude i de mellemliggende år. Anlægget har bare ligget hen. Til gengæld er vi sluppet af med “losseplads” mågerne, og badevandet og bunden er forbedret betydeligt. Nu er der så pludselig aktivitet i den sydligste tredjedel af anlægget. Der er udlagt nye bøjer.

 

 

2018:

Aktivitet i den nordlige tredjedel af anlægget i april. Dette i form af nye bøjer.

I maj kommer så chokket. I den midterste del lige ud for os bliver der lagt 19 ca. 120m sorte rør ud: De såkaldte “Smartfarms” fra Norge.

Vi har ikke siden kunnet sidde udenfor og se ud over vores smukke fjord. Vi kan heller ikke nyde den indenfor. Det er meget skæmmende. En stor sort plamage. Når rørene bliver våde, og solen skinner på dem er det som 19 bølgende, reflekterende spejle + blitz.

Vi har også fået en kæmpe koloni af måger, der larmer og sviner voldsomt. De sidder på rørene som perler på en snor. Vi har bestemt ikke noget imod måger. Vi har levet med dem i fred og fordragelighed i 40 år. Dette er et menneskeskabt problem.

Desuden er vi meget bekymrede for E. coli bakterier pga. mågernes efterladenskaber. Samt den livsfarlige havkolera, der jo netop overvintrer i muslinger, og som allerede har menneskeliv på samvittigheden.

Vore børnebørn får ikke lov til at bade i fjorden længere, ligesom vi heller ikke selv har badet her siden maj 2018. Vi har ellers badet her næsten hver dag både sommer og vinter i over 40 år.

2019:

Sådan er vores situation d.d.

Vores udsigt i dag er en godt 18 ha stor muslingefarm / industrifarm – en blanding af bøjer og rør, genskin, blitz samt mågeskrig og ekskrementer. Vi har bedt om at se tilladelsen til at anvende Smartfarms i anlægget.

Stig Prüssing svarede, at Fiskeristyrelsen havde vurderet, at Smartfarm-systemet vil kunne ske indenfor det gældende regelsæt. Vi har søgt aktindsigt i denne “vurdering”. Ingen personer, organisationer mv. har bidraget til vurderingen. Der er heller ikke udarbejdet referater, notater m.m.

Hvem har foretaget denne vurdering, der jo åbenbart ikke har fundet sted???

 

 

Vi har talt med Fiskeripolitisk Kontor. Der er pt ved at blive udarbejdet et nyt regelsæt, hvori Smartfarm indgår. De sagde, at der var vandtætte skotter mellem dem og Fiskeristyrelsen (Stig Prüssing). Vi har selvfølgelig søgt aktindsigt i udarbejdelsen af det nye regelsæt, og til vores overraskelse læser vi, at Stig Prüssing i særdeleshed er med at at udforme det.

Stig Prüssing har i flere af vores klager netop henvist os til Fiskepolitisk Kontor, da han med egne ord INTET har med regelsættet at gøre. Fiskeripolitisk Kontor har overfor os indrømmet, at der ingen regler er for Smartfarm. At de, Stig Prüssing inklusive, er klar over diverse gener, men at det er en forholdsvis ny teknologi.

Det passer ikke. Både i 2008 og 2015 blev der udgivet rapporter, som helt klart beskrev, at rørene ikke kunne nedsænkes. Og det kan de stadig ikke.

2020:

Vi frygter, at anlægget vil blive udvidet til 100 rør i 2020.

 

Eksterne links med kommentarer

Forurening på havbunden under muslingeanlæg: Der findes kun ét fuldskalaforsøg med kompensationsopdræt i Danmark, og det er i Skive fjord. Erfaringerne derfra kan på ingen som helst måde overføres til Kattegat. Det er både ministeren og forskerne bag forsøget helt klare omkring.

I øvrigt er der også en betydelig risiko forbundet med kompensationsopdræt, som ikke er tilstrækkeligt belyst i forsøget fra Skive, nemlig den øgede mængde sediment i områderne med muslingefarme.

Det er hævet over enhver tvivl, at det vil give problemer lokalt. Det var blot noget, man ikke kunne undersøge i fjorden, da den allerede var hårdt ramt. Det var derfor ikke muligt at påvise omfanget af den negative påvirkning, farmene medfører. Det var allerede for forurenet.

Per Dolmer, Orbicon, og Jens Kjerulf Petersen, Dansk SkaldyrCenter, bagatelliserer problemet i forbindelse med de resultater, projekt MuMiHus har vist. De mener, at Skive Fjord er så belastet og bunden allerede så forarmet, at lidt skidt fra eller til kan være lige meget. Men at man nok skal være lidt forsigtig, hvis man vil overføre projektet til andre fjorde. At havde man lavet forsøget for 100 år siden, da havde man nok set en markant forskel. Se link:

Rapport fra DHI 2017 –  s. 3 negative effekter + s. 5 – Muslingebrugene skal placeres på randen af “Dybet”, så fækalier med mere resuspenderes og sedimenterer derned.

 

Af publikationen “Miljømuslinger” fra 2013 fremgår det, at det vil tage 8 år at regenerere bunden efter 10 års produktion. 

Vi har også altid kunnet samle vilde muslinger herfra og til Astrup Vig. Nu er der ingen. Der har altid ligget en fantastisk muslingebanke ved indgangen til Astrup Vig. Den er helt væk i dag. Der kan være problemer med fødekonkurrence, ændring af strømforhold mm. Problemer, der ligeledes omtales i nedenstående link: http://www.dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/NLK/Notat_Miljoemuslinger_april_2013.pdf

 

En tidligere ansat hos Dansk Skaldyrcenter udtaler, at han vil ilte bunden ved hjælp af pumper, så den store mængde fækalier (ekskrementer) ikke starter en bundvending.

En marinbiolog, der dykker ned under et af Dansk Skaldyrcenters anlæg, udtaler, at den store ulempe for miljøet er, at bundfaunaen helt kan drukne i muslingefækalier (artiklerne er ikke længere tilgængelig på nettet, men vi har udskrifterne.

Forurenende “miljømuslinger”

Johanna Stadmark og Daniel J. Conley, begge Lunds Universitet i Sverige, sætter er stort spørgsmålstegn ved, om muslingeanlæg kan løse problemer i Østersøen. De advarer i stedet om iltsvind, liglagen og i sidste ende bundvendinger. Artiklen er ikke længere tilgængelig på nettet, men vi har et print.

Professor Kim Mouritsen, Aahus Universitet, advarer også i muslingesagen fra Knebel Vig. Vi har haft lidt kontakt med Jørgen Ørgaard angående muslingeanlægget i Knebel Vig. Det var ligeledes en rigtig træls sag, hvor også Stig Prüssing var indblandet. En sag om tilskud og senere konkurs (Marifood ApS ved Rasmus Bjerregaard), manglende oprydning, trækken i langdrag o.s.v.

35% af en muslings foderindtag ender som fækalier. Hvis anlægget lå på land, ville man så bare kunne smide slammet i fjorden??

Ved en produktion på eksempelvis 1.000 ton drejer det sig om flere hundrede ton, der ikke bliver fjernet. Ude af øje – ude af sind?

Forskere / branchen er helt holdt med at omtale dette alvorlige problem, ligesom branchen selv for mange år siden har afskaffet egenkontrollen / sedimentprøverne, der skal fortages ifølge tilladelsen.

Jens Kjerulf Petersen skriver, at samlet set kan en muslingefarm (opdræt af muslinger) ikke anses for at medføre forurening, idet fækalieproduktion i de naturlige bestande er af samme størrelse som i opdræt!!

Man kan ikke sammenligne en kunstig muslingefarm med et unik økosystem, som en muslingebanke jo er. Der er intet under en muslingefarm, der så at sige rydder op efter muslingerne.

Referat af ekstraordinært møde i udvalget for muslingeproduktion den 7. oktober 2011. Muslingeopdræt er ikke rentabelt, og produktionsformen fungerer ikke.

 

Mogenstrup, januar 2020
Sanne og Sven Hørup
Mogenstrupvej 29 og 31
7870 Roslev